Det er lige meget, hvem du er sammen med.
Det er ligegyldigt, hvem du sender alle dine følelser over på.
Det er lige meget, hvem du er kæreste med.
For hvis du ikke er kæreste med dig selv inden, er du i gang med et håbløst projekt.
Uha, store ord.
Ja, det er det.
Hvis du ikke har det godt med dig, er du i ubalance.
I ubalance søger du noget eller nogen, der skal hjælpe dig.
Det, du ofte søger, er, at der er nogen, der skal give DIG noget.
Du har brug for kærlighed, omsorg, komplimenter osv. osv. ude fra.
Det er skønt at blive elsket.
Men hvis behovet for at blive elsket står før behovet for at elske dig selv, er du på en farlig kurs.
En kurs, der sender dig ud i et afhængighedsmønster.
Afhængighed er ikke kærlighed.
Afhængighed er noget af det mest selvdestruktive, du kan være i.
Afhængighed er som et opløsningsmiddel, du sender ud over dit liv.
Så hvem du elsker er ligegyldigt
Hvem du elsker er ligegyldigt, så længe du er forelsket i en drøm om, at de skal:
- gi’ dig noget
- redde dig
- opfylde dine behov
– før du selv opfylder dine behov.
Jeg har selv været kærlighedsafhængig.
Jeg har brugt mange år på at please og stille mig der, hvor jeg sikrede mig andres kærlighed, fordi jeg ikke kunne finde ud af at give den til mig selv.
Jeg opdagede først, hvor slemt det var, da jeg havde kørt mig selv helt ud i ekstremt selvdestruktive mønstre.
Rejsen tilbage til mig selv har været hård, men også forunderlig og fantastisk.
Dette boost er et produkt af min egen rejse.
Det har kostet en pris at begynde at sætte mine egne grænser.
For alting har en pris.
Husk: Det samme har kærlighedsafhængighed.
Jeg har lært, at jeg skal redde mig.
Jeg vil have dig med.
Kom så, du kan godt.
Flyt dig fra modstand.
Søg hen mod lyset og varmen.
Tænk op, op, op.
Gi’ til dig, før du gi’r til andre.
Fyld din egen kop op.
Bliv hende, du gerne selv vil møde.
Du bestemmer.
Dine tanker.
Dine valg
Magien ligger i, at du, når du står stærkt i dig med alle de priser, det kan have, har et helt andet overskud til at give til dem omkring dig.
Har lyst til at elske i stedet for at hungre efter andres opmærksomhed og kærlighed.
Stil dig der!
Hvad end du gør – stil dig der…
Start i det små med at skabe en rigtig skøn dag for dig, og du skaber automatisk en skøn dag for dem omkring dig.


P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her




9 kommentarer på “Hvem du elsker er ligegyldigt… .”
Kære Mette.
Hvis det er ligegyldigt, hvem du er sammen med, kunne du så ikke være sammen med mig?
For mig ville det ikke være ligegyldigt, hvis du tager imod min invitation.
Men sådan kan vi jo have det forskelligt
Kærlig hilsen
Erik
Ha ha
Jeg forstår det med kærligheds afhængig Jeg er det selv ,det er destruktiv for mig selv,er bare ikke kommet særlig langt med det ! Men på alle mulige andre områder har jeg flytted mig kolossalt 🙂
Kære Erik Møller
Jeg tror du har misforstået Mettes budskab.
Hilsen Michelle
Tak Mette for endnu en gang at “redde mig” fra min egen selvdestruktive “jeg må have kærlighed”. Du er bare så skarp…. Vil dedikere dagen til at fylde mig selv op…. I stedet for at finde nogen at hage min krog på for at suge kærlighed og selskab ud af. For at flygte fra det store genopbygningsarbejde der ligger forude
Kære Mette
Jeg forstår godt det du skriver. Egentlig er jeg sindsygt god til, at gøre gode ting for mig selv, leve uafhængigt. Jeg elsker eksempelvis, at bo alene. Men men jeg møder ofte mænd der gerne vil have, at jeg bliver afhængig af dem. Lige nu kæmper jeg eksempelvis en kamp med min kæreste om det. Jeg mister lidt min livsenergi i det- når jeg er sammen med ham i flere dage. Jeg bliver tung. Men er jeg alene i nogen dage kommer energien igen og jeg er glad og kan gi igen. Men min kæreste vil have mig hele tiden og det bliver et dillema. Egentlig kunne keg være ligeglad – men han bliver ked af det når jeg er så uafhængig af, at andre skal gøre mig glad. Hvis du kunne komme med nogen gode fif til, hvordan man takler det- så bring it on. ❤️
Tak Mette.
Kender du til gode bøger om emnet, som du kan anbefale? Jeg leder, men har svært ved at finde noget der kan hjælpe en på vej.
Kære Michelle.
Jeg forstår godt pointen med, at du skal elske dig selv, før du kan elske en anden. Men ….
Hvis du siger, hvem du elsker er ligegyldigt, så elsker du også dig selv på en måde, at du er villig til at give din kærlighed til hvem som helst. Jeg kan godt se en fordel ved at leve sammen med én for at få afløb for mine sexuelle drifter. Men hvilken værdi giver du så dig selv?
Min idé om den eneste ene har ændret sig efterhånden, som jeg er blevet ældre. Men én ting er blevet vigtigere for mig. Og det er at give tid og vise dem, som jeg bruger min tid og kræfter på, at de er noget særligt. Tiden sammen med dig er noget særligt. Ellers kan du ikke sige til dig selv, at du er noget særligt.
Der er mennesker, som jeg ikke gider at bruge tid på. Det er et bevidst valg. Og det er et valg, der betyder noget. Det betyder noget, hvem jeg kaster min kærlighed på.
Livet bliver kedeligt, dér hvor ting ikke betyder noget. De relationer, der har betydet noget for mig har været fulde af følelser og passion. Det har været tydeligt, hvilke værdier, der står på spil.
Jeg nyder at læse Mettes indlæg. De er skrevet ud fra den erfaring, som Mette har. Og de udfordrer min måde at se tingene på.
Hvis du er enig i, at det er ligegyldigt, hvem du elsker, vil jeg påstå, at du enten har et kedeligt liv eller lyver overfor dig selv.
Der er ingen tvivl du har ret. Jeg kæmper voldsomt med et dårligt selvværd. Når det så er sagt. Så mener jeg det er langt mere selvdestruktiv at være sammen med en mand, i mit tillfælde eller kvinde. Som du er sammen med blot fordi de kan lide dig. Der er ikke nogen tvivl om nogle modpoler som ikke virker. Og men skal bestemte hellere ikke forsøg af lukkede dør. Det er den problematik jeg kæmper voldsomt med lige nu. Jeg er i en proces, hvor jeg skal slip en mand, som var det nærmest gensidigt kærlighed. Jeg siger det nærmest, fordi det var ikke mere gensidigt at han ikke var klar til at forlod hans kone. Han har dertil lukket fuldstændigt for kontakten til mig. Nu har jeg forsøgte en 4-5 gange. Konklusionen må være at jeg skal hold mig langt væk fra ham. Så har jeg også fået den tro at han hader mig, når men på den måde vender 180 graden og gå fra at være et af de sødeste mennesker jeg har mødt til at være kolde og afvisende. Det kan godt være han tumler med noget også. Men pointen er bare at jeg mener ikke det er ligegyldigt hvem du er sammen med forstået på den måde at der skal være gensidigt følelser, ellers så blive du inu mere selvdestruktiv. Jeg har nemlig forsøgt ingen af dem jeg har datede som gar viste mig interesse. Har jeg haft lyst til at være sammen med.