Gårsdagens festlige tumult sidder stadig som en svag rumlen i kroppen – en påmindelse om, at vi fejrede noget vigtigt: afslutningen på et kapitel og begyndelsen på et andet.Det første blad i kalenderen MIT ÅR er blevet vendt, og jeg mærker noget stille og kraftfuldt rumstere i mig.
Morgenen er tung og januargrå, men mit sind er let. For selvom det er bare én dag, den første, føles den som en åben dør. En mulighed. Ikke til at gøre alt perfekt, men til at tage et lille skridt, der ændrer retningen en smule. Det er ikke en dag for store planer eller dybe beslutninger, men for at mærke, hvad jeg ønsker mig af det liv, jeg er i gang med at skabe.
Hvad ville gøre dette år MIT år? Måske handler det ikke om at nå et endemål, men om at opleve hver dag, som om den er vigtig – som om hver side i denne dagbog er værd at skrive noget smukt i.
Jeg ser for mig, hvordan MIT ÅR bliver min rejse. En levende kalender, der følger mine små og store øjeblikke.
Den første dag føles som at sætte en blyant mod papir, klar til at tegne et mønster, jeg endnu ikke kender.
Med håb i den ene hånd og min pen i den anden. For dette er dagen, hvor jeg sætter intentionen: At vælge glæden, at følge letheden og legen, og at lade dette år være noget, jeg skaber, en dag ad gangen.
Velkommen til MIT ÅR, kære dagbog.
Jeg glæder mig til at se, hvor vi skal hen sammen.