Føler du dig ked af det?
Jeg oplever at mange har svært med at skelne mellem at være ked af det og have det rigtig svært.
Derfor har jeg forsøgt at beskrive forskellen her.
Mange spørger mig: Mette, hvad er forskellen på at være ked af det og at have en depression?
Der er virkelig stor forskel på at føle sig trist kontra at have en depression.
En depression indebærer meget mere end det at være ked af det.
Den kan have indflydelse på, om du spiser, sover, har lyst til at handle eller gøre noget sammen med andre.
Det kan vare uger eller måneder, en depression er en alvorlig sygdom.
Hvis du tror, du har en depression, så er det vigtigt, du sørger for at tale med en tæt veninde, læge eller en anden, du kan betro dig til.
Hvis du føler dig trist op til eller efter din menstruation, så er det ganske normalt og forårsaget af hormoner.
Hvis det forårsager alvorlige problemer for dig, så søg læge.
Føler du dig trist?
Alle kan føle sig trist og ked af det til tider, her er få tips til, hvordan du kan blive i bedre humør:
· Slap af.
· Lav en liste over, hvad du kan gøre ved problemet.
· Fokuser på det positive. Selv i hårde tider er der forhåbentlig lyspunkter ind imellem.
· Tal med nogen. Tal med dine veninder eller andre, der er tætte på dig.
Kunne du evt. have en depression?
Alle har nedeperioder, som vi normalt kommer os hurtigt over, som efter en dag eller to.
En depression kan vare i måneder og i værste fald år.
Du kan have en depression uden at vide det. Hvis du har, føler du virkelig dårligt om dig selv og dit liv uden at vide hvorfor.
Her er nogle tegn, som forskere har påvist går igen, hvis du er ved at få eller har en depression:
Tristhed og græder uden at vide hvorfor.
Store ændringer i dine spisevaner; enten overspiser du, eller også spiser du slet ikke.
Du er bekymret eller nervøs.
Du er irritabel, vred eller rastløs.
Negative følelser – skyld eller værdiløshed.
Ændrede soverytmer – sove mere eller har problemer med at sove.
Problemer med at holde fokus eller træffe beslutninger.
Har svært ved at nyde ting, du normalt nyder.
Ikke ønsker at være social med dine venner.
Du føler dig træt det meste af tiden eller har ingen energi til at gøre tingene.
Du har ondt i kroppen, og det forsvinder ikke.
Tænker på død eller selvmord
Det er vigtigt at søge hjælp, hvis du har mistanke om en evt. depression. Hvis en depression ikke bliver behandlet, kan den blive værre.
Depression er en alvorlig psykisk sygdom.
Folk med en depression søger ofte ”hjælp” i misbrug. De ser en flugt i at tage stoffer, drikke eller skære i sig selv for at gøre smerten til noget fysisk.
Det er let at ty til usunde måder at håndtere din smerte eller sorg på. Nogle kan overspise, tage stoffer eller drikke for meget alkohol eller gøre andre usunde ting for at dulme sin smerte/sorg. Dette skaber blot flere problemer.
Hjælp hvis en nærtstående har en depression:
Vær tålmodig
Tal og lyt.
Inviter personen ud.
Ignorer aldrig ord som selvmord fra en depressionsramt.
Fortæl ham/hende, at han/hun nok skal få det bedre, men at det tager tid.
Vær til stede.

P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her

Kilde: Psychology today




3 kommentarer på “Er du trist? .”
Kære Mette
Jeg har haft en depression de sidste 2-3 år og kæmper dagligt mod den. Hvordan kan jeg selv gøre noget ved det? Jeg prøver at tænke positive tanker og gøre noget der gør mig glad. Men når jeg møder modstand, giver jeg hurtigere op end jeg plejede før depressionen og synker ned i depressionen. Hvad skal jeg gøre for at komme op?
Den med “ikke ønsker at være social med vennerne” ramte (desværre) lige sømmet på hovedet.
Hvorfor reagerer man så destruktivt og irrationelt, når man netop har brug for sit netværk?
Jeg har haft perioder i mit liv, hvor den bedste hjælp har været en person, der bare vil lytte. Desværre har nogle af de personer, jeg har valgt været mere optaget at give gode råd end til at prøve at sætte sig ind i, hvad det egentligt drejer sig om.
Jeg har gennem årene brugt nogle redskaber for positiv tænkning. Det har hjulpet på den lange bane, selv om jeg ikke kunne se noget resultat i starten.
I dag er jeg meget opmærksom på, når mine tanker går i den forkerte retning, og jeg har fået en bedre fornemmelse af, hvad der hjælper. Nogle gange har jeg sagt til mig selv, at i dag har jeg egentligt ikke lyst; men jeg ved, at jeg vil have godt af at …
Lige nu er jeg på vej mod næste trin, hvor jeg kan sige. Jeg ved, hvad der vil være den bedste hjælp for mig. Jeg er nervøs for at skulle gå derhen. Men jeg glæder mig til at tage skridtet.