Hvor er du i dit liv?
Er du kommet derhen tilfældigt – eller er du gået efter det, du vil?
Hvis du spørger et barn, ved de fleste, hvad de vil være, når de bliver store…
Hvis man spørger en 14-årig pige, hvor hun vil være, når hun bliver voksen, så er der masser af drømme.
MEN
Hvis du spørger voksne, så er mange gået i stå. De er stoppet med at drømme og lave planer.
Øvelse:
Stil dig nøgen foran spejlet.
Hvad ser du?
Ser du det, du som 14-årig drømte om at være, når du engang blev voksen?
Er du kommet derhen?
Ser du den krop, du gerne ville have?
Har du den økonomi, du ønskede dig?
Bor du der, hvor du håbede?
Og har du den type relationer, som du drømte om?
Hvis ja: STORT TILLYKKE!
Hvis nej: DET ER ALDRIG FOR SENT!
Du er ansvarlig for at blive den person, som du ønskede at blive. Nemlig hende du rent faktisk er, men hende du ikke tror på.
Hvad skylder du det voksne jeg, du er i dag?
Ved du, hvorfor du ikke har de ting, du troede, du ville have som voksen?
Ved du, hvorfor du ikke er blevet den person, du engang troede, du ville blive?
Du har sikkert en masse undskyldninger.
Du er for gammel.
Tiden er gået eller tiden er ikke til at gå efter det, du vil.
Økonomien, intellektet.
Disse undskyldninger beroliger dit sind.
Vi vil så gerne forandring – MEN vi vil IKKE forandre os.
Det ændrer blot ikke på, at du stadig har ansvaret for at blive den person, du ønsker og har brug for at være.
Sult er vigtig.
Sult efter at få opfyldt behov.
Hvad er du sulten efter?
Mennesker trives ikke, når deres behov ikke er opfyldt; de står istedet stille.
Stil dig selv disse to spørgsmål hver eneste dag: ”Hvad ønsker jeg?” "Hvad kan jeg gøre i dag for at komme et skridt nærmere, end jeg var i går?"
Rigtig god arbejdslyst…

P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her





2 kommentarer på “Er du stoppet med at drømme og lave planer for dit liv? .”
Jeg ønsker at opleve kærligheden igen. Jeg ønsker at få det barn, som jeg endnu ikke har fået.
Jeg kan passe min træning og spise sundt, så jeg får et længere liv.
Jeg er blevet til noget andet end jeg drømte om som barn. Til gengæld tvivler jeg på, at jeg ville have den indsigt, som jeg har idag, hvis alt bare var gået efter en snor. I dag vil jeg gerne kunne bruge det, som jeg har lært, til gavn for andre.
Bono skrev engang, at “jeg kan ikke forandre verden; men jeg kan forandre verden i mig”. Jeg tror stadigt, at det er dér, det starter. Men vi har alle muligheden for at gøre verden til et bedre sted at leve.
Hvad så jeg i spejlet som 14-årig? En spinkel og usikker dreng.
Hvad så jeg i spejlet i går? En 56-årig, der har en krop, der er blandt de absolut flotteste blandt jævnaldrende. Fordi jeg gør noget for at passe min krop.
For mig handler livet ikke om at tage det gode fra, hvad det var engang. Det handler om at tage det gode fra, hvad det er i dag og få det bedste ud af det.