Kender du det?
Jeg kender det fra perioder i mit liv, hvor jeg har haft det svært.
I disse perioder har jeg følt mig overset, misforstået og lidt som om jeg var usynlig.
Jeg havde her ret let ved at bebrejde min omverden over, at de “ikke tog sig af mig“….
Hvor kom det fra? Det kom fra en smerte inden i mig, der byggede på en overbevisning om, at andre skulle redde mig.
Så når den slags tanker opstår i dag, ved jeg, at det ikke handler om dem, men om mig… Jeg har ikke selv taget min plads! Jeg øver mig.
Mange af mine klienter har oplevet det samme – og synes det kan ramme hårdt.
Hvordan har det været for dig?
Du bliver hurtigt en belastning, hvis du bebrejder din omverden, at de ikke ser dig nok.
Jeg har her et par tips til dig, der kan gør dig klogere på hvad din smerte handler om – og hvad du kan gøre ved det.
Vi kan hvad som helst som mennekser, hvis vi bliver set.
Når vi ikke bliver det, visner vi.
Små børn bliver decideret syge, hvis de ikke får den rette opmærksomhed.
Følelsen af usynlighed er en tilstand, DU kan ændre med det rette fokus.
Du fortjener at blive set, passet på og værdsat.
2 tips til hvad du skal gøre, hvis du føler dig overset.
Når du befinder dig i situation, hvor du føler dig usynlig/overset, så spørg dig selv, hvad der er sket og hvad du virkelig føler:
“Føler du dig ”efterladt”?
og hvorfor?
Forstå, hvad du føler og hvor det kommer fra.
Det hedder at anerkend og acceptere, det der er.
1.Du er den, der skal se dig selv
Tag ansvar. Det er for nemt at skyde skylden på andre, og det der aldrig fungerer. Selv de mennesker, der er tættest på dig er ikke ansvarlige for, hvordan du føler. Ved at stille dig ovenpå problemet og tage ansvar, kan du vende det rundt.
Fx.: “Mine børn kommer aldrig på besøg” det kan vendes til “Jeg er glad for at mine børn ikke føler sig tvunget til at kontakte mig hele tiden. Eller jeg er “høvdingen” i familien og jeg er den, der tager rundt og besøger mine travl børn. Elsker at de har så meget igang i deres liv”.
2. Vend det om
Hvor meget ser du dem. Hvad investerer du?
Hvad kunne du gøre lige nu, der ville styrke dine muligheder forat blive set af den, du føler dig overset af?
Vigtigt at du her handler fra et stærkt sted, og ikke fra et svagt sted. Gør det i styrke og i overskud, kan du ikke det, så vent, til din følelse af at være offer er klinget af. Arbejd dig op.
Konkrete eksempler:
Udfordring: Du føler dig overset til sociale sammenkomster
Løsning: Gå op til nogen, introducere dig selv. Lyt samtalerne i rummet og prøv at nyd det. Er der emner, hvor du kan deltage, så byd ind. Du skal selv bidrage og ikke afvente. Bevæg dig. Stå eller sid ikke samme sted hene aftenen. Smil, når du møder øjnkontakt, men vid at de ikke nødvendigvis er lig med en opfordring til samtale. Du må gerne være den, der er på vej.
Kan du ikke finde den rette stemning inde i dig selv, så forlad sammenkomsten med en forklaring, der signalerer overskud.
Udfordring: Dine venner virker langt væk
Venskaber flytter sig, når I ændrer jer. Hvis I ikke er same sted i livet, og I ikke har noget at samles om, stopper man med at prioritere. Det kan også være at I ikke er enige om en specifik ting, dette kan også skabe distance.
Løsning: Sæt ord på. Tal om det! Vælg et behagelig sted. Når du sidder der, kan du forklare problemet klart og derefter straks bede om feedback: “Jeg synes ikke, vi er så tæt, som vi plejede at være. Hvordan har du det? ” Det er et intimt spørgsmål, og den anden person vil måske blive overrasket. Men du vil stå stærkt, hvis du ikke bebrejder. Husk du ser virkelig jeres venskab her – og alle vil gerne ses. Så det er et kompliment til den, du taler med.
Undgå under samtalen for alt i verden at:
(1) kritisere
(2) bebrejde
(3) klynker eller handler som et offer
Du skal undgå disse fejl. Hvis din ven laver dem, så glid af. Undgå at modargumentere.
Du er vidne til en form for vrede eller forsvarsposition, der blokerer for en løsning. Giv ikke op. Vend tilbage til spørgsmålet, når der er ro på.


P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her




8 kommentarer på “Er der ingen, der rigtigt ser dig? .”
Hej Mette, du er fantastisk
Min mand vise ikke tillid til mig, selv om jeg aldrig har gjort noget forkert. Sådan har det været i de sidste 2-3 år, vi har været sammen i 30 år. Han klager over en fejl jeg har gjort før vi mødt hinanden. Hvad kan jeg gøre?
Kære Nadia,
Han har ændret sig – og du bliver påvirket.
Vend dynamikken. Du skal også ændre dig. Være hende du gerne vil være. Lad ikke dit humør styre af hvad han gør. Lad dit humør styre af hvad du vil..
Tilmeld dig evt mit daglige booste – der bliver du hverdag “holdt i ørerne”af mig – så du passer på dig og din selvkærlighed.
Tilmeld dig her:http://psykolog-metteholm.us11.list-manage1.com/subscribe?u=7e17bb2538084a303dd1596aa&id=c188a0cfd7
Hej Mette
I forhold til Nadias oplevelse med hendes mands adfærdsændring til den mere kritiske side overfor hende, så vil det være relevant, at opklare om han for de omtalte 2-3 år siden, selv begik en handling overfor hende/forholdet, som ikke var ok eller/og om han har noget han går og skjuler eller på anden måde har noget, som han burde have talt med hende om.
Dbh H
Kære Mette
Tak for dine daglige booste.
Har kendt en fyr i godt tre år, han har mange lig i lasten, han har gjort det klart fra starten at, han ikke vil noget fast kæresteforhold .. Vi har haft mange skønne weekender, men syntes ikke der er et gensidig førelses forhold, har så svært ved at være i det, midster troren på mig selv, men samtidig har vi det skønt når vi er sammen.
Hmm.. Det er ikke godt for mig, men hvorfor gør jeg det så ikke forbi ? Har din bog ” Elsker mig for evigt ” er 55 år og er vist ved at gå i panik…!
Hej Mette.
Min mand genne 10 år har lige afsluttet vores forhold efter for mange skænderier. Han siger han stadig elsker mig men at vi bare har skændes for meget. Samtidig har han brugt meget tid på sine børn de sidste 2 år og jeg har følt mig holdt udenfor hvilket jeg har klaget meget over. Jeg forsøger at overtale ham til at vi skal forsøge at snakke sammen men han afviser mig sikkert fordi jeg græder hver gang vi snakker. Jeg Er helt nede i kulkælderen og ved ikke hvad jeg skal gøre. Vil jo så gerne at vi bliver samme. Og får vores forhold til at fungere. Men ved os godt at jeg sikkert kvæler ham. Jeg ved fra hans ven at han ikke er sikker inde i sig selv og han har det bestemt os dårligt. Men jeg kan bare ikke se mig selv opgive efter 10 år. Hvad skal jeg gøre for at få ham i snak og beholde vores forhold. Jeg kender ham jo meget godt men kan ikke læse ham mere.
Hilsen Lene
Hej – vildt interessant læsning og super gode pointer du kommer med. Jeg står selv i den situation, at jeg føler mig forkert og overset i familien. De har et sammenhold jeg har svært ved at blive en del af. Det er ikke nogen hemmelighed, at de synes jeg er mærkelig og underlig. (Jeg er en der tror på engle og åndeverden – om end det ikke er noget jeg som sådan taler med dem om).
Jeg har forsøgt at introducere emner når vi er sammen, emner som jeg ved interesserer dem . eller som de tidligere har haft oppe at vende. Men enten svarer de afvæbnende eller ignorerer mig.
Så jeg skal sidde med ved bordet, men holde bøtte. Skal siges, at min mor drak i perioder, og jeg boede meget af den tid hos hende mens mine ældre søskende var flyttet hjemmefra. Så jeg har også tænkt, at det skyldes dårlige minder vedr. vores mor (som ikke lever længere) og jeg minder dem om det. Så derfor ønsker de ikke rigtig at forholde sig til mig.
Udover, at forsøge at introducere emner, har jeg delt med nogle af dem, hvordan jeg har det med dem – og at det er derfor at jeg ikke altid deltager i familiesammenkomster. Jeg håbede det ville gøre at de så mig og lyttede til det jeg sagde. Men desværre nej.
Og den støtte og opmærksomhed de giver hinanden, kan jeg simpelthen ikke få lov at være en del af. Jeg har vist dem støtte og opmærksomhed. Men efterhånden må jeg erkende at det ikke bliver gengældt. Til gengæld er jeg hende den mærkelige de taler om, når jeg ikke er til stede. (Det er noget jeg ved fra et andet familiemedlem).
Så jeg er enig i at man selv har et ansvar for at ændre situationen, og skabe plads. Men nu har jeg gentagne gange forsøgt at markere “jeg er her også”, men uden resultater. Og må sige det smerter meget. Jeg skal hele tiden reparere på mig selv, når jeg har været sammen med dem. For mener jeg fortjener at blive set og hørt – men de opfører sig som om jeg tager fejl. Og nej, det er ikke for at give dem skylden. Men det er nu en gang det jeg skal reparere på hver gang. samle mig selv op.
Hej Mette, jeg kunne godt lide dit råd til at “vend det om”. Det hjælper mig til at se sammenhængen i flere af de redskaber jeg har gavn af forskellige steder fra… for et par år siden læste jeg Byron Katies bøger hvor hun bl.a. bruger udtrykket ” vend det om “og imens jeg har arbejdet med dit skyggearbejde program, har jeg endnu bedre kunne se hendes bøger ( og mit forløb hos psykolog ifm. Stresssygdom for nogle år siden), i et større sammenhæng og f. eks. endelig forstået begrebet “projicering” så tusind, tusind tak! Via dit skyggearbejdeprogram er tiøren endelig faldet hos mig. Hårdt arbejde at arbejde med at elske sig selv men man er aldrig tættere på målet end “nu” sålænge man arbejder på det. Også når man tager de nødvendige skridt baglæns for at kunne bevæge sig frem igen.
De sidste par gange jeg har været nede i det lokale fitness-center er der én af medarbejderne, der har talt til mig på en meget ubehagelig måde. Og jeg tolker det som at jeg er offer for hans fordomme.
Nu har jeg klaget til ledelsen for jeg vil have lov til at træne og at være i en positiv dialog med andre ansatte og medlemmer i centret.
Jeg mener at offerrollen er blevet et tabu. Nogle gange er vi ofre. Vi kan bare ikke blive i offerrollen. Vi må gøre noget for at komme ud af den. Derfor synes jeg også at det er ok at sige, når vi føler at andre forsøger at gøre os til ofre. Hvis jeg skal overleve som menneske er jeg nødt til at sige, når mine grænser er overskredet på en måde, som jeg ikke kan acceptere. Hvordan kan den, jeg er i konflikt med ellers vide, hvordan jeg har det? I de fleste tilfælde opleves offerrollen kun som et problem for den, der er i den.