Taknemmelighed er ufattelig vigtigt!
Jeg har lært, hvor vigtigt det er at vise taknemmelighed over alle de små ting i min hverdag.
Jeg er utrolig meget bevidst om at gøre det inde i mig selv. Selvfølgelig også at sige det højt til livet omkring mig.
Selvfølgelig kan jeg også have trælse tanker, men jeg ved, hvor vigtig tankens kraft er og kommer altid hurtig tilbage på sporet igen.
Ved at fokusere på at være taknemmelig for de gode ting i dit liv og ved, at du kun tænker på de positive ting, får de negative tanker ikke lov at fylde i dit liv.
Og siden jeg har lært om Tankens Kraft, er det om noget så vigtigt at fokusere på de positive tanker.
For 10 år siden mistede jeg min mor/ min bedste veninde/ min arbejdspartner.
Hun døde i en alder af 60 år.
Jeg var utrolig meget afhængig af hende på både godt og ondt.
Jeg har været selvstændig i snart 20 år sammen med min mand, hvor vi driver en stor forretning i en turistby ved vestkysten.
Efter hendes død mistede jeg helt lysten – gnisten og energien i forhold til mit arbejdsliv.
En dag fik jeg øjnene op for tankens kraft, og jeg begyndte at læse om det og praktisere det i mit liv, og hold da op, hvor fik det mit liv vendt til noget godt.
Vores butik har vækstet de senere år, og vi har fået et fantastisk medarbejderteam – for ved at være og vise dem taknemmelighed blomstrer vi nemlig sammen.
Det har utrolig meget med troen at gøre og så udleve og udvise taknemmelighed.
Jeg siger det altid højt til mine kære, og hold da op, nogle gange er de ved at kaste op over alt mit taknemmelighedsfis, som de siger, men lad dem bare, for jeg ved, at det passer 😉
Sandy 42 år
( Mor til 2 drenge og Selvstændig )
P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her