Kender du det?
Du savner det – du savner det, så det gør ondt.
Men du ved, at hvis du går tilbage til din gamle vane, vil du aldrig få det, du gerne vil have.
For det, du savner, giver dig ikke det, du håber på – selvom du håber på, at det vil alligevel på trods eller netop denne gang, fordi, måske eller hvad nu hvis, denne gang..
Når du er der, men ikke giver efter, er du i gang med at tage det vigtigste og sværeste skridt.
Når du kan acceptere det, du savner, for det, der var.
Når du kan acceptere, at INTET kan være lige så …….. (indsæt et positivt ord).
Når du ved, at det, du savner, krydser dine tanker af og til.
– og du alligevel bliver ved med at gå fremad og ikke tilbage – fordi du med din fornuft godt ved, at du ikke kan hente det, du savner, i det, der var – så er du ved at slippe.
Så er du ved at få fat i dig.
Fordi du ved, at der ikke er mere at hente.
Du ved, at du fortjener mere.
Og at den rolle, hvor du er den, der er den …….. (indsæt selv et negativt ord) ikke passer til dig længere.
Lige der – i det moment, du bevæger dig frem og ikke tilbage – er du ved at skabe en af dine største personlige sejre.
Lige der skal du skåle, om ikke andet, så i et glas virtuelt champagne! For lige der vandt du dig selv tilbage.
Lad dagen i dag være dagen, hvor du tager et skridt fremad og ikke tilbage til.
Flyt dig fra det, der ikke virker.
Hvis ikke fysisk, så mentalt – hvis jeg kan, så kan du også.
Kom så – jeg tror på dig.
Flyt dig og gør denne dag til dagen, hvor du var modig nok til ikke at søge tilbage.
Modig nok til at turde tage et skridt frem mod noget andet.


P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her




7 kommentarer på “Du savner det, så det gør ondt!”
Lige der hvor jeg er lige nu, og ja det gir en dejlig følelse af frihed i hjertet, samtidig med at det er virkelig svært og hårdt..
Mette
Min mentor.
Og lige nøjagtig det indlæg var det skub jeg havde brug for. Jeg ER mere værd og det vil ikke give mig det jeg savner. Beslutningen er truffet. Så skal jeg bare være stærk nok til ikke at gå tilbage til det der var.
Man lever kun når man mærker man giver slip og ser tilbage på minderne om de gode ting der var i den tid og du er nu på vej frem mod nye oplevelser med andre der vil dig noget godt fra hjertet.
Jeg vil gerne acceptere, at intet kan være så godt som perioden før jeg mødte min ekskone.
Der er dog et men.
For intet kan være så godt, som hvis jeg kunne have fået hende, som jeg helst ville have haft dengang.
Det er i hvert fald ikke nemmere i december..
Den rammer bare så hårdt – når man lige har smidt sin kæreste og mine 3 børns far ud pga. hans misbrug igennem de sidste 5 år – savner alle de gode stunder vi havde sammen, men jeg og børnene skal heller ikke tilbage til alle de svære ting vi har måtte gå igennem.