Er det ikke interessant at tænke på, at du rent faktisk aldrig kan være det forkerte sted?
At du altid er det rigtige sted?
Tænk, hvis det var sådan.
Og det er det faktisk – for det er aldrig stedet eller mennesker, der reelt set har ansvaret for din balance.
Det har du.
Så hvis du er et sted, hvor det føles forkert, så vil jeg vædde med, at du har tilbøjelighed til at gøre stedet, kæresten, vennerne eller chefen forkert.
Men de er aldrig forkerte, for de er jo bare, som de er – groft sagt.
De er, som de er, og du er, som du er.
Det, du kan gøre, når du føler, det er forkert, er at blive opmærksom på,
hvad du giver din opmærksomhed.
Hvad du fokuserer på.
Så når det føles, som om du er det forkerte sted, så vil jeg gerne have dig til at kigge på det rigtige.
Altså flyt fokus.
Når du gør det, er det dig, der har taget kontrollen tilbage.
Fordi du fixer dig – og det udenom kan ikke forstyrre dig, hvis du flytter dig mentalt.
Skal man så aldrig flytte sig?, tænker du måske.
Jo, nogle gange skal du flytte dig, efter du har flyttet dig mentalt, fordi du kan mærke, at det nye,
du giver din opmærksomhed til, er langt mere givende end det, du førhen kiggede på.
Se, der kommer du aldrig til at bebrejde andre eller noget for ikke at være rigtig for dig.
Se, der bliver det lettere at skabe skønne dage for dig.
Start i dag:
Lad denne dag være starten på, at du vælger at fokusere på det, der er rigtigt for dig, så du ikke bliver hende,
der brokker sig over at være det forkerte sted.
Der er du nemlig fanget af andres luner.
Det andet sted er du fri.


P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her




Én kommentar på “Du er det helt rigtige sted”
Hej Mette
At flytte sig væk fra det der føles forkert, ville jeg ønske jeg kunne som barn.
Det er efterhånden gået op for mig at noget af den måde jeg havde det på er biologisk arveligt. Jeg er godt nok adopteret og ikke kender mit bio ophav. Men min bio måde at være på kombineret med en dysfunktionel opvækst har bestemt ikke gjort det godt for mig. Jeg ved i dag at jeg er særlig sensitiv, lader mig alt for let påvirke og blev manipuleret så meget at min verden ikke var min verden. Så verdenen som at alle var i mod mig.
Jeg har en søn på knap 14 år, som ligner mig selv enorm meget, da jeg var barn. Det gør ondt på mig at se, hvordan han behandler sig selv, fordi jeg selv har været der.
Jeg kæmper for at han bliver mere positiv, positiv mindset, tage ansvar, sige til og fra kontruktivt og ikke i vrede.
Hvor er det svært at hjælpe ham, han venter på at skulle på julemærkehjemmet pga lavt selvværd/selvtillid.
Han kan ikke se, sit eget værd og at han faktisk er dygtig i skolen, trods mgl lektier læsning, skolen hænger ham ud af halsen.
Desværre har jeg ham 3 hele dage hver 14. dag, han bor hos sin far – desværre.
Det har kostet mig dyrt på alle punkter, fordi jeg ikke vidste hvordan jeg kunne flytte mig mentalt dengang.
I dag er jeg vendt 180 grader, og ved hvordan jeg kan flytte mig, så jeg kan rumme andre.
Min pointe er, at det ikke altid er let at flytte sig mentalt, hvis man ikke ved hvordan eller ikke lært det. Det tog mig over 40 år at kunne det og se verden på en ny måde. Lige som om jeg har været fanget i en bobbel i min egen negative verden. Når boblen springer, vælter smerten af følelser ud…. jeg var ekstrovert… men er langt mere introvert i dag