OBS: Læste du Niels artikel “Åbent brev til kvinder” der gik viralt? Ellers HER ER DEN
SE VIDEOEN HER – hvor jeg “går til” Niels, for at høre, hvad han mangler fra os kvinder
En veninde fortalte mig på et tidspunkt, at hun flere gange havde lagt mærke til en bestemt fyr med en sympatisk og dejlig udstråling. Hun indrømmede blankt, at hun følte sig usikker og var utrolig dårlig til at fange hans opmærksomhed.
Som enhver anden typisk mand kom jeg med et løsningsorienteret forslag: ”Selvom du ikke kender hans historie, så hvil i dig selv og tag hans opmærksomhed”. Gå hen til ham og sig: ”Hej, du ser interessant ud, dig vil jeg rigtig gerne drikke en kop kaffe med”. Hvad er det værste, der kan ske? Han kan sige ”nej tak”. Ja – men han vil 100% modtage det positivt.
Tilfældet ville, at hun en smuk forårsdag stødte ind i ham på tomandshånd. Hun smilede og sagde modigt de magiske ord ”Hej, du ser…”. Han blev enormt overrasket og fik fremstammet, at han desværre var gift, og derfor ikke kunne imødekomme hendes ønske (han var jo en ordentlig mand). Alligevel fik de sig en skøn samtale, og han var utrolig smigret over, at hun havde ”set” ham. Da de skiltes, var luften sprængfyldt med anerkendelse, respekt og en vidunderlig energi. Selvom hun selvfølgelig var lidt ærgerlig over, at det ikke blev til mere, var hun beruset af følelsen: ”Wauw, sikke en vild oplevelse, og så var det slet ikke farligt”. NETOP!
Spørgsmålet, jeg har fået flest gange fra jer fantastiske kvinder siden Mettes og min videosamtale, er: ”Hvor og hvordan finder jeg ham den gode mand”? Jeg har lyttet til de her problemstillinger før. Det har fået mig til at tænke: ”Udover en afvisning, hvad er det så egentligt, I kvinder frygter ved at tage den første kontakt, hvis I så gerne vil møde os”?
Dur/dur ikke
I min cirkel af mennesker er vi efterhånden blevet ret enige om, at vi har givet lidt fortabt på den unilaterale ”swipekultur”, der har fremavlet en “dur/dur ikke“ tendens i datingverdenen. “Klods-Hans syndromet” baserer sig mere på udseende fremfor indhold. Jeg anerkender uden tvivl, at mange fantastiske mennesker på smukkeste vis har fundet hinanden på div. online dating platforme. Jeg tænker bare, at grundlæggende kan vi jo ikke vide, hvem vi står overfor, førend vi analogt har mødt personen bag. Derfor må det naturlige møde mellem mand og kvinde utvivlsomt give flere nuancer og mere dybde.
Med hovedet godt begravet i div. dating apps ignorerer vi desværre, at virkeligheden rammer hårdt i det fysiske møde. ”Det” – tiltrækningen, kemien, åbenheden, sågar kærligheden eller respekten udebliver ofte. Endnu engang tages de tunge og slukørede skridt hjem fra daten, igen med fornemmelsen af øv øv i kroppen. Sol, måne og stjerner stod heller ikke rigtigt denne gang. Illusionen om det perfekte match brast – pis også.
Når mørket i skuffelsen har lagt sig, begynder tankerne at flyve i begge køns lejre – ”Hmm, hvad blev jeg tiltrukket af”? Drømmen, romancen, eller bekræftelsen? ”Hvad gik galt”? Opbyggede jeg en perfekt illusion i hovedet, og da vi endelig mødtes, kunne vi slet ikke aflæse og mærke hinanden? ”Hvad er der galt med mig”? Måske overanalyserede jeg det hele, fandt fejl, blev forvirret og bange for at komme ud af kontrol? Måske kom jeg ud af kurs og mistede retningen mod mine mål? Måske var jeg slet ikke klar? Er du single eller har været, så har du sikkert tænkt alle tankerne. Ja, de kan godt slå én ret voldsomt oveni.
Vi kigger mere ned end op
Spørgsmålet er om ”Smart”-phones i virkeligheden gør os mere dumme? Om ”Sociale” medier i virkeligheden gør os mere asociale? Har vi glemt, hvem vi egentlig er. Glemt at vi er noget værd, glemt at elske os selv, glemt at tale sammen, glemt at det digitale selvbillede ofte er fiktion, glemt at vores konfliktskyhed har konsekvenser for vores interaktion face to face. Min mavefornemmelse siger mig, at den udvikling gør os socialt handicappede og til små usikre narcissistiske væsner, der kigger mere ned end op.
Det er uomtvisteligt, at kropssprog, dufte og mimik har kæmpe betydning for, hvordan vi aflæser og tiltrækker hinanden. Min tese er, at jo mere vi bevæger os på div. SoMe og dating apps, jo mere menneskeforskrækkede bliver vi. Derfor er det diskrepant, at vi gør noget så fysisk som tiltrækning mekanisk og følelsesfladt via digitale medier. Sårbarheden ligger i, om vi tør handle på det, blotte os selv og træde totalt ud af vores comfortzone?
Arbejdet starter inde i dig
Nøglen til handling og succes findes i, hvordan du har det med dig selv. Hvis du eksempelvis tænker, at du er utilstrækkelig – så er du utilstrækkelig! STOP. Ændrer DU det mindset til – ”Jeg er fantastiske mig, som den kvinde jeg er, og det elsker jeg” – bliver din vibration anderledes og positiv. Når du ærligt adopterer det, sker der en transformation og du vil blomstre med en nærmest poetisk energi. En kvinde, der helt inde fra hjertet ved, hvem hun er og trygt hviler i den, hun er, har en helt særlig og fin glød. Hun er autentisk, og det er så attraktivt og tiltrækkende. Det, du er, er det, du tiltrækker.
Glem tjeklisten med de 123 punkter – smid den ud! Mr. Perfect, der kan leve op til den illusion, findes ikke. Alle mænd glemmer, at slå brættet ned! Erstat i stedet for tjeklisten med DIN personlige definition på, hvad en god mand er for dig. Hvad indeholder han, hvem er han, og hvad kan du give ham? Hvis du ikke ved, hvad du vil have, og ikke ved hvad du kan give – hvordan skal du så kunne tiltrække det? Du kender det sikkert. Du har forelsket dig i skøn taske. Sparet op og virkelig fokuseret på, at det lige præcis er den lille lækre Mulberry sag, der skal være din. Bum, pludselig ser du den over alt. Energien er der, hvor fokus er.
Han findes og du kan sagtens møde ham
Det er i den virkelige verden, at du har mulighed for at fornemme ”ham”, iagttage ”ham”, mærke ”ham” og sanse ”hans sande jeg”. Den gode mand findes over alt – til koncerten, på din arbejdsplads, i dine børns institution, i dit supermarked, på gågaden, på cykelstien, på vinbaren, i køen på tankstationen eller på den lille fortovscafe henne om hjørnet.
Jeg ved af erfaring, at den gode mand ofte er ham med de varme smilende øjne. Ham, der ikke nødvendigvis byder sig til eller råber højest. Det er ham, der udstråler en indre tillidsfuld ro. Tag ikke fejl af hans tilbageholdenhed – han kender blot sit værd. Den gode mand er ikke et skvat! Han gider bare IKKE spille ”spillet”.
Når du genkender ham, så send ham et dejligt smil, løft øjenbrynene let, ret blidt på håret, søg mildt øjenkontakten eller gå planken helt ud og sig venligt og åbent: ”Hej…”. Vis med dit kropssprog, at du har set ham, at du er interesseret og, at han ikke skal være bange for at tale med dig. Det er faktisk helt i orden, at en kvinde giver tegn til: ”Ja, vi kan godt tale sammen, lad se hvad der sker”. SKID højt og flot på, at en kvinde, der er opsøgende, nysgerrig og interesseret, indimellem tolkes som aggressiv! Faktisk vil det fra den gode mands synsvinkel blive modtaget meget positivt, sympatisk og selvstændigt. Husk på, at vi mænd er visuelle, vi er ikke tankelæsere – men hvor ville det være fedt hvis vi var.
Du ønskes den bedste sommer.
KH Niels
P.S Find meget mere OPPE-energi på Mettes instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her
Én kommentar på “Drop skærmen, mød ham i ”virkeligheden””
For nogle år siden inviterede jeg en yngre smuk kvinde på en middag for 2. Det endte med at ændre min måde at se mig selv på. Hun sagde nej. Men da jeg senere var sammen med hende til et selskab hos nogle venner, kunne jeg mærke, at der var en særlig sympati mellem os. Hun har aldrig antydet eller vist mig, at hun synes, at jeg gjorde noget forkert.
På samme måde har jeg prøvet at tage afstand fra sladder om Renee Toft Simonsen og Medina. Det endte med, at jeg forsvarede Medina i en tråd, hvor én af mine bekendte, prøvede at hænge hende ud. Jeg har talt med Medina i telefonen i en anden forbindelse. Hun er ikke blevet min kæreste (endnu). Men for mig handler det også om, hvilken værdi, som jeg tillægger mg selv. Og ser jeg Medina som en person, som jeg kunne tænke mig at være sammen med?
For nylig var der en kvinde, der foreslog mig at søge en lederstilling for kort tid senere at sige.”Ha, ha, ha. Det kan du ikke klare”. Jeg er overbevist om, at jeg vil kunne klare den stilling, som hun foreslog mig. Det sørgelige er, at det netop er måden at trække hinanden ned på. Hvis hun havde taklet situationen på en anden måde, kunne vi have mødtes på en venskabelig måde. For mig handler det nemlig ikke kun at sætte pris på hinanden. Det handler også i høj grad om den værdi, som vi tillægger os selv.