Igen og igen vil du opleve, at det er svært at få parforholdet til at glide.
Svært at finde den gode energi.
Slidsomt at skændes og prøve at finde enighed på trods i en travl hverdag.
Mange par kender til det tilbagevendende problem med at have de bedste intentioner, men alligevel opleve, at det er svært at få relationen til at fungere.
Det kan virke håbløst, og så dog, for der er en nøgle til at nulstille dramaet og konflikterne.
Den nøgle hedder: Se din partner.
Vi kan hvad som helst, hvis vi bliver set.
Og hvordan ser du så din partner?
Hvad kræver det?
Hvad betyder det i det hele taget?
Det handler om at sætte sig i den andens sted.
Prøve for en kort stund at skifte perspektiv og tænke:
Hvis det var mig, der havde det ligesom dig, så ville jeg føle mig……
Her tvinger du din hjerne til at se verden fra den andens perspektiv og koble en følelse på.
Du bliver empatisk og kan sætte dig ind i, hvilken følelse han har.
I konfliktsituationer er det, der typisk sker, at du vil overbevise din partner om, at du har ret.
Så derfor er der her 4 fantastiske sætninger, der med det samme kobler jer af den energi, hvor I bekriger hinanden og forsøger at få ret.
Du afvæbner din partner, hvis du bruger en af disse sætninger:
1: ”Jeg vil rigtig gerne høre din mening om xx…. ”
2: ”Er der noget, jeg kan hjælpe dig med?
3: ”Hvordan kan jeg hjælpe dig?”
4: ”Jeg har brug for dig til at forstå xx….. ”
Så snart du træder ud af magtkampen, opper dig og tager ansvaret for at vende energien, sker der noget.
Det er svært at skændes alene, og hvis den, man tilmed skændes med, er sød, opmærksom og empatisk, så vender energien hurtigt den rigtige vej opad.
P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her