Alle kender udtrykket ”Kærlighed gør blind” – ment i en negativ betydning.
Du siger det, når du taler om nogen, du ikke mener, passer sammen, når en veninde tænker bedre om hendes udkårne, end du gør, eller når du mener, hun er så forelsket, så hun slet ikke ser alle hans fejl, du har lagt mærke til.
Det ligger i selve talemåden: at være blind for en andens fejl, her forårsaget af kærlighed.
Men hvorfor er det egentlig så skidt at være???
Skal hun ikke netop være blind af kærlighed, blind så hun ikke fokuserer på det negative?
Og er hun overhovedet blind i øvrigt? For jeg tror snarere, det handler om, at hun SER personen!
Hun ser et menneske, der er tiltrækkende, spændende og fascinerende med de forskellige sider – hun ser IKKE en masse fejl, der er samlet i et hylster. Og er det ikke netop at SE ham?
Og ja – selvfølgelig har du ret, når du mener, hun jo netop ikke ser alle hans sider, ikke har fået øje på det, du har. Det kan hun slet ikke, for hun er jo ikke dig! Hun har bl.a. ikke dine skygger, som måske er årsagen til din reaktion, når du ser ham. Hun har sine egne, og måske er det netop dem, der gør, at hun er så forelsket. Så hun ser ikke det, du ser, når du dømmer ham. For det er faktisk det, du gør, når du bruger talemåden negativt – du dømmer ham. Dømmer ham uværdig.
Det er rent skyggearbejde, der er i spil, hvis det handler om, han aktiverer de sider i dig selv, du ikke kan være med – men der kan også være noget andet i spil: at sandheden gør blind – og ja, det er ment negativt!
For måske vil du påstå, at det ikke handler om skygger, men om at du VED, han ikke er god for hende.
Du har hørt eller selv oplevet noget omkring ham, som var skidt, så du sidder inde med en sandhed om ham, som hun ikke kender eller ikke ønsker at anerkende.
Uanset hvad, så er pointen, at ikke kun kærlighed gør blind.
Sandheden gør blind.
Sandheden har gjort dig blind for alle de andre sider, han også har, blind for hans nuværende opførsel sammen med hende, blind for, at det kan være, de to sammen er et fantastisk match. Og du er blevet blind for muligheden for, at du tager fejl med din dom.
Min opfordring her er i al sin enkelhed, at du skal øve dig i at SE.
Øv dig i at se hele personen, før du dømmer vedkommende uværdig, og øv dig i at se, at selv du kan tage fejl.
Øv dig i at se, at sandheden kan gøre dig blind.


P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her




Én kommentar på “Det er ikke kun kærlighed, der gør blind .”
Jeg tror egentligt, at kærlighed gør os meget seende, når det gælder om, hvordan vi ser hinanden. Og jeg tror også, at de positive sider, vi har, har en negativ følgesvend. F.eks. kan jeg opfatte en person, som meget vedholdende, mens en anden opfatter den samme person som meget stædig. Det er den samme egenskab opfattet på to forskellige måder.
Dér, hvor jeg tror, at kærlighed gør blind, er i forhold til hvad vi viser hinanden. Vi er opslugt af hinandens positive egenskaber. Men pointen i skyggearbejdet er jo også at blive opmærksom på de negative sider, som vi har, bl.a. ved at være opmærksom på, hvad der trigger os ved andre. Jeg er tidligere blevet trigget, hvis kærestepar er meget fysiske, når de er sammen i selskab med andre. Men jeg ved i forelskelsens stund, at jeg vil synes at det er fantastisk, hvis hun tør vise over for andre, at hun vil have mig og at hun viser, at hun synes, det er noget særligt, at hun har scoret. Normalt er jeg meget kontrolleret i forhold til den side af mig selv. Det er fordi jeg ved, hvad jeg selv har tænkt omkring det. Men i forelskelsens stund er det også en side, som jeg ikke kan undertrykke. Jeg bliver blind for, hvordan andre ser på det.
Af den grund tror jeg også, at forelskelsen er sund for os. For det er her, vi enten tør eller kommer til at vise, hvad vi indeholder på en helt anden måde end vi ellers gør. Der kan være andre ting end forelskelsen, der kan få skeletterne til at vælte ud af skabet f.eks. overvindelse af en krise. I krisen er spørgsmålet tit “hvordan kan nogen elske mig, sådan som jeg er” I forelskelsen er svaret ofte “Hey. Der er én der kan elske mig lige nøjagtigt, som jeg er”.
Udfordringen, når forholdet er blevet mere etableret er ofte, at erkende og sætte pris på de sider af i selv, der blev tydelige i forelskelsen. Jeg tror, at vi får det, som vi har brug for, når vi går ind i forholdet. For nogle vil et forhold med én, der er meget forskellig fra én selv, være den bedste hjælp. Her er det fascinationen af de sider af os selv og de egenskaber, som vi ikke selv tør vise. For andre, vil det være en hjælp at finde én, der ligner os, hvor vi kan hjælpe hinanden med at få det potentiale frem i os, som vi ved, at vi har.
Det er i forelskelsens stund, at vi er mest sårbare; men det er samtidigt her, at vi er stærkest. Jeg vil anbefale mig selv en forelskelse. Men det er vist ikke noget, der kommer af sig selv.