Mænd eeelsker former…
Jeg har bøvlet meget med min krop og mit selvbillede indtil jeg sluttede fred. Fred med min højde, min kropsbygning og mine former. Der har været tidspunkter før det, hvor jeg har været tæt på sygeligt optaget af hvordan min krop så ud
Mit lille trick er, at jeg ikke vil pine den længere.
Jeg vil mærke efter hvordan den har det, og hvad den har brug for.
Brug for er for øvrigt ikke det samme som lyst til. Din krop har brug for brændstof fra sunde næringsstoffer – men du kan have lyst til vingummi. BIG difference.. !!!
Desuden bruger jeg min sultfornemmelse som regulator for, hvornår og om jeg skal spise mere. NÅR sult fornemmelsen forsvinder, er det tid at stoppe med at indtage næring. Når den tunge mæthedsfornemmelsen klinger ind, har jeg spist for meget. Så den undgår jeg…
Det betyder at jeg har flyttet fokus fra et tal på vægten til en fornemmelse i kroppen.
Så balancen ligger for mig mellem at ikke at være sulten, men heller aldrig spise mig tung og mæt.
Og hvad vil mændene så gerne have?
Det interessante er nemlig, at de fleste mænd faktisk ikke gider, at vi bliver for tynde.
Du har sikkert tit spurgt andre om deres mening omkring, om de synes din røv ser stor ud i de jeans eller den kjole, du lige har købt, hvis svaret er ”ja” så vær’ glad, vis den frem med stolthed, det tiltrækker mænds opmærksomhed.

Hvad sker der i hjernen på manden?
Jeg læste en interessant artikel af Psychology Today, der forklarer betydningen af kvindelige kurver.
Forskeren Devendra Singh støtter sig op af omkring hundrede enslydende undersøgelser, der viser, hvordan mænd over hele verden, herunder også i isolerede grupper ueksponerede til medierne, bedømmer kurvedekvinder, som mest attraktive.
En kurvet figur oplyser nemlig de samme lystcentre i mænds hjerne som heroin og kokain. Mænd tiltrækkes derfor ubevidst af en kurvet form, fordi deres hjerne så gerne vil have mere.


P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her




25 kommentarer på “Derfor er dine former ren narko for en mand… .”
pieeew… så kan jeg ånde lettet op :o)
De skønneste kvinder er dem med fylde❤️ Altid smilende, glade
Jeg kan rigtig godt lide din beskrivelse af næring og spise efter sult.
Men der er faktisk noget, som jeg tit tænker over. Det er rigtig dejligt at man begynder at fokusere mere på normale/fyldige kvinder, men jeg er så ked af, at det altid handler om de kvinder, der har enten timeglas-figur eller i hvert fald fylde på bagdelen. Og ja, jeg har altså fylde på maven. Sådan en klassisk æbleform. Jeg oplever faktisk aldrig at min kropsform bliver fremhævet eller er udtryk for noget ønskværdigt. Jeg ved ikke hvad jeg vil sige med det her… Det undrer mig bare at det er så entydigt…
Det er nemlig som beskrevet ikke entydigt at vi mænd ønsker kvinder med fylde. Vi ønsker typisk kvinder med store bagdele eller store bryster……..eller begge dele.
Stor mave og hermed æblefigur, hos en kvinde, er selvsagt lige så uattraktivt som en mand med en monster ølmave.
Her ville en fedtsugning på maven gøre underværker!
Ja lige netop. Jeg vil også rigtig gerne ‘snakke’ om det attraktive i æblefaconen. Hilsen fra Birgit Skovsgård fra Nordjylland.
Kvinder med fylde er skønne
Dejligt nok, men må indrømme, at jeg får en del mere opmærkommer fra mænd efter, at jeg har tabt ca. 8 kg.. Måske er det fordi, jeg er gladere for mig selv, for det virker jo også.
Jeg er med dig Mette med æbleform , for der er jeg desværre også.
Jeg har også æbleform. Jeg står nogle gange og betragter mig selv. Ikke alt for længe, for jeg bliver hurtigt trist. Jeg prøver at se det samme i mig, som i de der plussize modeller hos fx HM. De har alle timeglasfacon og store numser og ser, efter min mening, rigtig godt ud 🙂 Jeg har masser af mavemuskler ( derinde et sted :p ) så jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal gøre andet end at klø på med vægttabet. Og også efter de principper du nævner i dit indlæg. Det er rigtig dejligt og det går så fint, men jeg arbejder mig jo så i virkeligheden frem til at blive tyndere og ikke med så mange former 🙂
Ved heller ikke, hvad jeg vil sige med det. Kun at jeg også synes, at mænd må kunne lide former, for det må da blandt andet også være skønt at røre ved en sådan kvinde frem for en, man risikerer at slå sig på 🙂
Efter min mening er alle mennesker fantastiske, når det nu er slået fast som gældende for mig.
Ja så vil jeg dog tilføje, at en kvinde som er glad for sig selv og sit liv i al almindelighed, både er smuk indeni og udenpå fordi hun bærer en særlig glød. Den glød vil jeg kalde livsglæde og den har den egenskab at den ofte smitter fra hjerte til hjerte. Og dermed er den for mig det smukkeste en kvinde har. Nogle vil måske kunne falde over at jeg ikke specifik tager stilling til kroppens former. Til dem vil jeg svare, at jeg selv har været overvægtig, og at min egen glød vedbliver med at være en bekræftelse på at selve livet er smukt, enkelt og sandt … for mig 🙂
Jeg har hvad der betegnes søjle-facon i damebladende.. Lille barm, lille numse og lille og iøvrigt ikke ret meget talje, men lange ben. Ikke noget der bliver fremhævet som en naturlig ønskværdig facon, når kvindefaconen diskuteres. Jeg er dog af den overbevisning, at jeg stadig ser dejlig ud. Vi er alle forskellige og heldigvis er mændene det også, selvom noget fremhæves som det perfekte i forhold til videnskabelige studier. Vi kan tabe os og øge opmærksomheden på bestemte områder på kroppen, når vi træner. Og vi kan spise sundt. Vi kan besætte os af idealet så nemt.Og hvad er det i øvrigt? Jeg er overbevist om at vi hellere skal spise sundt og motionere, primært fordi vi får det godt af det, ikke fordi resultatet af det ydre motivere os, det må være et sekundært fokus. Det ydre får simpelthen for meget opmærksomhed efter min mening. Hvordan vi ser ud og hvad vi ikke har…. Det er da trættende 🙂
Jeg tror det er vigtigt at disse ønsker om det perfekte ydre ikke overtager os. For selvom vi alle var slanke, vil vores hoftebredde, taljebredde og barm stadig være forskellige. og igen. Mænd er ikke ens i forhold til hvad de kan li.
Sidst vil jeg dele, at man jo kan gøre så meget for sin kropsform ved at klæde sig på efter sin form, så det du bedst kan li fremhæves.
Men det der virkelig tæller er, som nævnes udstrålingen. Pas på Jer selv i stædig for at dømme. Fokusér på det I har og som er dejligt 🙂 I dag fokuserer jeg på, at jeg er glad for mine lange ben.
Gode tanker til alle derude.
Min mand sagde forleden, “a lady has to be soft like my wife” og jeg blev så glad.
Vi har jo bare bygget forskelligt.
Jeg er et klassisk timeglas. Men mange af mine veninder er “æbler” og de har til gengæld de flotteste ben og kan have stramme flotte bukser på. Hvor jeg døjer lidt med bukser – til gengæld så skal jeg huske på at fremhæve min talje.
Vær’ glad for det du har og fremhæv alt det gode 🙂
Med min bevidsthed ved jeg godt at det smukkeste ved os kvinder uanset vores kropsform er når vi vores øjne udstråler selvaccept og en intenst gnist som stråler ud til verden om at vi har accepteret giver vores indre og ydre kærlighed hver eneste dag, via vores spejlbillede.☺️
Selvom jeg har fået tre børn, ved jeg med mig selv, at selvom min mave ikke er slank og jeg af og til synes det er træls at jeg ikke bare lige kan suge maven ind og få en flot kropsform, så ligger der både en naturlig og god grund til at at jeg ikke længere er slank som før jeg fik børn.
Videnskabelige undersøgelser har nemlig påvist, at psykiske belastninger som stress og depression i vores liv er i høj grad med til at vi danner mere fedt på maven som en naturlig beskyttelses proces når vi bliver udsat for stress i en længere periode pga. Øget adrenalin i blodet. Kroppen via psyken forbereder sig på at den er i “fare” og danner derfor øget kropsfedt specielt på maven i tilfælde af at der skulle komme i underskud med mad, hvilket faktisk er en fantastisk fysiologisk evne, da kroppen på den måde passer på os selv under vanskelige psykologiske forhold.
Så istedet for at klage over vores kropsform bør vi istedet fokuserer mere på, at styrke vores psyke med ting vi elsker at foretage os som gør os hver især glade, give os selv ro og prioritere at være sammen med mennesker som accepterer os for dem vi er, fremfor at være sammen med mennesker af pligt eller som synes at vi skal være/agere ud fra hvordan de ønsker at vi skal være.
Vi har kun det her ene liv, så lev i kærlighed og accept med din krop og sind. Tilmed drik masser af postevand, det giver masser af udstråling, energi til cellerne og sørger samtidig for at komme af med vores affaldsstoffer i kroppen. ☺️ Elsk hvad du ser, så vil andre også elske alt ved dig.
Tak for dine smukke ord Mette
Jeg ville også ønske jeg havde kvinde former . Men vil jeg ha det må jeg købe det .
Jeg oplever ofte kvinder der udtrykker misundelse over min slanke og trænede krop . Trods mine 51 år.
Men selv om jeg blev større ville jeg ikke udvikle større bryster eller røv. Så kan jeg lige så godt være fit og slank.
Jeg skal ikke ta hensyn til hvad mænd vil ha.. For vigtigst er at jeg føler mig godt tilpas i min krop.
Har da oplevet mænd der syntes jeg er for tynd ( men sjovt nok dem der selv lader stå til )
Over halvdelen af danske kvinder er overvægtige eller fede.
Fred med det men lad være med at stikke til os slange og sportstrænere skøn og aktiv dag til alle
Helle – du kan godt se, du gør det samme ikke – som de, der mener at kurver er det eneste saliggørende?
Det er åbenbart kun mænd, der “lader stå til” der gider kvinder med former?
“Over halvdelen af danske kvinder er overvægtige eller fede. Fred med det…”
Det hele handler jo om at finde fred i den krop man er i. Fed/tynd/trænet. Vi har for dælen kun det ene liv at gøre godt med, hvorfor ikke forsøge sig med at være lykkelig, uanset facon? Og der er mænd nok til os alle sammen (også af den fitte slags til os med kurver – personligt er jeg gift med en kurve-tilbedende, veltrænet lækker en af slagsen!)
Jeg synes det er fantastisk, at du har det godt i din krop. Synes du også det er fantastisk, at jeg har det godt i min store numse og store bryster – sådan helt ærligt?
Ja det er da meget godt, at det gør dem glade, men de kan jo sagtens være i forhold med de slanke og kigge efter de kurvede. Og så er man lige vidt. Og som en nævner, så sidder det kurvede jo ikke altid, hvor mændene gerne vil have det, eller en selv.
Jeg fortrækker da også helt klart kvinder med former, der er da ikke noget mere sexet. Har intet imod den “sportstrænet” type, men fortrækker nu at de har lidt former. Det handler vel også lidt om hvordan den enkelte kvinde har det med sig selv, har hun det godt med sig selv tror jeg bare at hun vil virke mere attraktiv.
Rigtige mænd elsker kurver
Man er jo født med netop dén knoglebygning, man har, og det kan man ikke gøre noget ved grundlæggende. Så kan man holde sige mere eller mindre sund og normalvægtig efter den. ( og efter sin lækkersult 🙂 ). Dét, der kan gøre ondt, er hvis ens kæreste kigger langt efter netop det man selv ønskede man havde, og man dermed føler sig utilstrækkelig eller forkert. Men så skal man huske at der er forskel på mandens grundlæggende behov for at kigge på kvinder og føle sig viril, og kærligheden man har sammen. For uanset om han kigger efter andre, har han jo valgt – èn, og dermed kan han jo lide én med det man selv har. Så skal man huske at elske sig selv som punkt ét, og at hans kærlighed er et ekstra gode, og samtidig tillade sig selv at kigge efter andre lækre mænd end sin egen. For lækre mænd findes jo også i flere udgaver og ikke kun dén man selv har som kæreste. Dermed kan ens tanker og fokus flytte sig fra dét man kan blive jaloux over, til at nyde selv at være tiltrækkende. Med dét udseende man har fået. Og så kommer udstrålingen nemlig, når man selv føler sig skøn. Og desuden har vi alle en foretrukken type, både mænd og kvinder, så hvis vi ikke falder i den enes smag, falder vi nok i den andens. Så vi skal bare nyde det gode vi har, frem for det vi synes vi mangler
Åh nej. Mette.
I en periode var der i visse kredse en trend, der idealiserede det tynde look. I disse kredse, var det selvfølgeligt forkert, at være stor og frodig. Men at svaret på det skulle være, at det nu er forkert at være tynd og idealet er, at der er lidt ekstra på sidebenene er blot at ekskludere en ny gruppe.
Jeg har været betaget både af slanke og af frodige kvinder. For mig betyder det nemlig mere, at en kvinde selv føler sig attraktiv end om hun er slank eller frodig.
Hvis hun peger fingre af en anden kvinde, der er det modsatte af, hvad hun selv er, er det et absolut turn off.
Super indlæg.
Læste fornylig at Googles data viser, at mænd søger mest på kvinder med former. Altså som i totalt modsat af slank / tynd. Og hvis kvinder burde vide én ting om mænds smag i kvinder var det, at de ikke skulle bekymre sig sådan om vægten. Holdet bag undersøgelsen skrev, at “mens kvinder kæmpede for at holde sig meget slanke, googles deres mænd kurvede kvinder. Hvor dumt!
For ikke så længe siden (og igennem hele historien), er kvinder med brede hofter og bagdel blevet anset som de mest attraktive, da det genetisk set øger frugtbarheden. Ikke så underligt at mænd stadig er mest tiltrukket af os 😉
Som et sjovt PS kan jeg fortælle at undersøgelsen viste, at hvis mænd burde vide én ting om kvinders søgehistorik var det, om de havde overvejet om deres kærester også var til piger
Fine tanker, som dog primært spejler kvinders selvvurdering i forhold til mændenes blikke. Jeg tror, at mændenes blikke er relativt betydningsløse i kvinders selvvurdering, og at den primære spejling – ‘er jeg nu lækker nok?’ – sker i forhold til andre kvinder.
Selvom man med megafon RÅBER ind i hovedet på en fyldig kvinde ‘Du er lækker!’, så er den forestilte konkurrence fra andre slanke kvinder og de kulørte blades fotos langt mere larmende.
Det tager et højrøstet liv at ændre på hendes forestillinger.
‘Nah’, siger hun og suger maven lidt ind og trækker i de støttende strømper.
Efter jeg så og sige smide facaden. Så har jeg klart kunne mærke en forskel i opmærksomheden fra det modsat køn. Hvis du udstråler selvtillid og godt humør, så får du mindst 95 % tilbage igen. De vil selvfølgelig gerne du gå op i hvordan du ser ud det klart. Så lidt make up, som fremhæver det du allerede har, og tøj der passer til din kropsbygning. Så sker der noget. Der er dog et lille men. Den opmærksom du får, kan ikke detail reguleres til kun de mænd som du gerne vil have opmærksomhed fra. Du må tag hele pakken. Og opmærksom booster selvttillid uanset hvad. Jeg venter på den dag han kommer ham som kan få min opmærksomhed.
Udstråling/glimt i øjet, selvkærlighed, hjertevarme og selvværd.
Husk på – der findes kun én af dig