Er det det, du fortæller mig?
Du vil hellere benytte enhver lejlighed foran spejlet til at…
* – Tage vredt fat i din mave, inden du suger den såååå meget ind, du overhovedet kan
* – Række tunge ad dine arme, mens du svinger dem aggressivt fra side til side
* – Klemme dine balder tilpas nok sammen til, at synet af små huller gør dig magtesløs
* – Spænde så unaturligt meget ud i dine knæ, at dine lår for en stund ikke rører hinanden, indtil deres møde igen knuser dit hjerte
… end du vil bruge tiden på at være glad? … end du vil bruge tiden på at være lykkelig?
… end du vil bruge tiden på at være taknemmelig for alt det gode, du har i dit liv?
”Jamen… Mette. Jeg gør det jo ikke med vilje?”, vil du måske sige.
Nej, det gør du da ikke.
For hvem ville nogensinde med vilje udsætte sin egen krop for den slags utaknemmelighed og omsorgssvigt, som så mange kvinder dagligt udsætter deres egen krop for?
Jeg spørger lige igen:
Hvem ville nogensinde gøre det mod sig selv?
Det ville… rigtig, rigtig, rigtig mange af os. Og jeg er ikke hellig; det ville jeg også… engang.
For vi vil hellere opretholde denne her gudsforladte illusion om, hvordan vi skal se ud for at være ”gode nok”, end vi vil være tilpas med den, vi er.
Vi vil endda hellere kæmpe os igennem den ene slankekur efter den anden, end vi vil lære at elske det, vi allerede har.
Og hvorfor?
Fordi det er pissesvært at elske sig selv.
Måske er det derfor, du spiser (eller ikke spiser) på dine følelser. Måske er det derfor, du spiser, når du er ked af det. Måske er det derfor, du spiser, når du føler dig ensom. Og måske er det derfor, du bruger uanede mængder af minutter på at fortryde, at du spiste flødebolle nummer to. For du ved godt, at du ikke havde behov for den. Og nu er det for sent. Igen. Og derfor er hver dag en konstant konkurrence: dig mod dine følelser. For jo mindre du elsker dig selv, som du er, des mere spiser du på dine følelser. Og des mere tilbøjelig er du til at tro, at din lykke afhænger af dit udseende.
Bare minus 2 kg mere, så elsker du dig selv – eller hvad?
Nej. Det gør du ikke. For når du har tabt 2 kg mere, så er du stadig fanget i dine følelsers vold. Og det er stadig maden, der har magten. Det er stadig tanken om, at du spiste lidt for meget, der på få sekunder kan sende dit sind med en ekspresbillet til kulkælderen.
Og det er ikke at elske dig selv.
Så hvad skal du gøre? Hvad skal du gøre, når du når den erkendelse, at det er dine følelser og ikke din ovenud-intelligente krop, der kontroller, hvad du spiser?
Jeg kalder din krop ovenud-intelligent, fordi din krop ved, hvad den har brug for. Præcis når den har brug for det.
Tænk over det: Det er så ufatteligt sjældent, at vi virkelig er sultne. Sådan jeg-besvimer-hvis-ikke-jeg-spiser-sulten.
Og selvfølgelig er det ikke meningen, at du skal nå det punkt, før du spiser. Jeg prøver at få dig til at reflektere over, hvor tit du i virkeligheden spiser, fordi du har et fysisk behov, og hvor tit du i virkeligheden spiser, fordi du har et psykisk behov. For det er præcis sådan, dine følelser kører dig og din skønne krop rundt i managen hver eneste dag.
Forestil dig en tilstand, hvor du bruger mad udelukkende som næring.
Ja, det smager sindssygt godt. Og ja, selvfølgelig skal vi spise et stykke kage indimellem. Men nej, du må ikke snydes til at tro, at din lykke afhænger af det.
For din lykke kan kun komme indefra, og den er fuldstændig uafhængig af, hvor mange flødeboller du spiste i går. Om du tror det eller ej. ”Jamen, det er bare sindssygt forvirrende…”, tænker du måske.
Og jeg er så enig. For vi lærer som børn, at vi skal spise op; vi lærer at ignorere vores egne fysiske behov og begrænsninger.
Og vi bliver set skævt til, hvis vi ikke tager imod et stykke kage til Gittes 50-års fødselsdag. For hvorfor i alverden vil du nu ikke have kage?
Er du nu på kur? ”Sikke-noget-pjat”, ikk’? Så vi skal allerhelst spise på alle de ”normale” spisetidspunkter, men vi må heller ikke blive for tykke, for det er heller ikke ”normalt”.
Og så kan vi da slet ikke elske os selv. Vel?
Jeg spørger igen: Vil du virkelig hellere bøvle med mad end at være glad?
På mit onlinehold: “Supervisor i mad & følelser” er de rigtig godt igang i denne proces – og de begynder at vågne. Begynder at forstå – sig selv og kroppens sprog!
Vil du virkelig bruge al din ufatteligt værdifulde tid og energi på at slå dig selv oven i dit kønne hoved… … eller vil du én gang for alle melde dig ud af den illusion, vi alle ligger under for?
Vil du melde dig ud af den illusion, der forsikrer dig om, at du ikke er god nok?
Dine tanker kan skabe andre følelser, så du kan tage roret og sætte kursen.
P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her
