Jeg modtager rigtig meget glæde hver dag.
Fra mine blomster og farver, der omgiver mig, finder jeg den største ro, jeg har brug for, og som jeg har arbejdet hårdt for at kunne have.
Der ligger en masse hårdt arbejde bag al frihed, har livet lært mig og sikkert mange af Jer, og jeg arbejder meget for at have mine blomster mellem hænderne hver dag.

Blomster giver lys og glæde, kig på dem ofte.
Jeg modtager også meget glæde fra min familie, fra min søde mand, som er min trofaste kommentator.
Selvom vi ikke altid KUN glæder hinanden, vi er jo ikke perfekte, men som oftest er der en gennemstrømmende glæde, som er en naturlighed mellem os, og som dulmer de småirritationer, alle par kender.
Det har taget mig personligt mange år at nå til den afslappende, rolige balance.
Og det er ikke et sted, jeg er kommet til på en seng af roser, det har været en ret lang og ikke altid lige køn vej dertil, i den voksne piges kærlighedsliv, som alle vi feminine skabninger deler.
Det at nyde livet, give sig selv lov til at nyde hver dag, modtage dejlige glæder og føle man er det hele værd, det er et sted, jeg vil ønske mange piger og kvinder hen.
Som pige og siden kvinde er vi programmeret til at give.
Kærlighed, omsorg, glæde, støtte – det er de feminine sider vi heldige væsner har, som kendetegner den kvindelige natur. Meget sødt og kærligt.
Derudover har vi jo så vanvittig meget styrke og har jo for længst måtte bevise, at vi ikke er det svage køn, snarere, skulle man mene ofte, det modsatte. Så vi giver løs af os selv, især os sensitive slags.

Ah de dage man vil gemme sig…er det rart med meget store
Der er mange dejlige fordele ved at have stærke mænd med gode stærke arme, med gode stærke sind, man kan læne sig op ad, som man kan få lov til at være meget feminin og modtagende og ikke kontrollerende med.
Alt er jo en balance i livet og yin/yang, styrke/svaghed, femininitet/maskulinitet er dejlige balancer at leve i, men for mange af os kvinder, der har fået knubs og måske været uheldige i parforhold, så kan det faktisk være svært at modtage glæde, og nemmest at give, yde, forære alle sine dejlige følelser væk og glemme at kræve ind.
Det har du måske prøvet?
Jeg har mødt så mange piger, der har haft det sådan, som jeg selv har haft det.
Hvis man er i ro og balance og har det rart indeni sig selv og kan modtage kærlighed og glæde helt naturligt uden at tvivle på, om det nu er rigtigt, er man jo virkelig en heldig kartoffel.
Hvis man, som mange kvinder kender, har en stor kontrol følelse over hverdagens liv, er det ikke altid man lige stopper op og kigger på den smukke blomst, nyder blomsterbedet, man har plantet, virkelig ser på alt det dejlige, der er omkring en.
Det kræver at man slipper kontrollen og lader nullermændene ligge, lader vægmalingen til den væg i gangen med børnefingre og pletter stå, lader DIY. projektet med at strikke en sweater være for nu, lader de 3 anbefalede romaner ligge lidt længere på sengebordet, lader den Martha Stewart æbletærte komme en anden eftermiddag og lader selfien med smilet, det smukke hår og det nye tøj være i tankerne…bare lidt.
Se på den blomst, se det lille mirakel.
Hvordan er det at naturen har skabt sådan noget levende skønhed til fryd for vores øjne, for bier og sommerfugle og for naturens cyklus.
Det er virkelig et lille mirakel, og det er også en ret stor glæde i min hverdag at se hvad det gør ved mennesker, når de modtager blomster, det er aldrig negativt, det kan jeg forsikre.

Denne her buket levrede jeg i Malibu til en smuk kvinde, som først ville åbne gaten, men kom i tanker om at der har hun folk til, så hun hentede assistenten, som åbnede gaten og modtog glæden, selvom de ikke var til hende. Det var min glæde:)
Alle klicheerne er rigtige:
Nyd det nu.
Tag imod alt det, der gives.
Duft til blomsterne.
Hvem ved hvor længe vi har det?
Jeg siger det til mig selv tit.
Kram fra Californien
Find min instagram HER
P.S Find meget mere OPPE-energi på Mettes instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her



