Han havde glemt at logge ud fra en dating hjemmeside

En kvindes erfaring – en historie fra det virkelig liv: (anonymt)

“Kan man komme over utroskab?” spurgte Psykolog Mette Holm sine følgere…

Hvis spørgsmålet bliver besvaret bare lidt dybere end et “nej” eller “ja”- så er min erfaring at man KAN komme over utroskab.
Men som så meget andet, så er der bivirkninger, som hvis man enten har taget medicin for at komme over en sygdom eller været ude for en stor hændelse i et livsforløb.
Og der må jeg sætte utroskab ind under.
Jeg oplevede i 2011, at jeg kom ind til min daværende mands pc, at han havde glemt at logge ud fra en dating hjemmeside, hvor han havde oprettet og betalt for en profil.
Pc’en, som han mere eller mindre havde overtaget efter et køb af en bærbar, som han ikke selv ville bruge, indeholdt stadig mine dokumenter, som jeg fra tid til anden var inde og skulle bruge.
Manden skulle så lige hurtig i bad, og havde så glemt at logge ud fra dating-siden.

 

Jeg læste, hvad der stod i hans profil.
Han præsenterede sig som en mand, der var ærlig og humoristisk.
En mand, der allerede havde én og ledte efter én mere inde på dating siden.
Her skal det lige siges, at den han allerede havde var ikke “mig” han mente.
Her stod en malende beskrivelse at det var et elendig ægteskab, som han ville ud af.

Jeg kunne absolut ikke finde den humoristiske og ærlige mand i hans egen beskrivelse.

Han havde igennem længere tid brugt hjemmet som “hotel”.
Og når han endelig var hjemme, gik han ude for at ryge med hovedet dybt begravet i mobilen imens sms’erne fløj frem og tilbage.
Eller sad godt og grundigt skærmet af fra vi andre, når han sad med hovedet inde i pc’en.

 

Når han så endelig deltog i noget praktisk herhjemme, var det altid med bandeordene fygene omkring sig.
Han var godt og grundig mental fraværende.

 

Vi havde på daværende tidspunkt været gift i 27 år.
Haft et ægteskab med både godt og ondt.
De første 10 år uden børn, da han er steril på grund af en genfejl.
Hvorefter jeg gik igennem flere års hormonbehandling og det lykkedes at få 2 dejlige piger via donor.

Igennem ægteskabet havde vi både været ude for arbejdsløshed begge 2, mandens 3 operationer på grund af diskusprolapser.
Hvoraf efter den ene operation vågnede han op og var lam i det ene ben. Dette rettede sig heldigvis efter en re-operation.

Når jeg kikker tilbage, er min fornemmelse at han ændre sig markant, efter at han igennem meget lang tid, har levet i en morfinrus.
Jeg vidste aldrig om jeg skulle komme hjem fra arbejde (arbejdede dengang som pædagog i SFO) til en mand der enten dansede rundt
med krykkerne eller en mand, der absolut ikke kunne kommunikeres fornuftigt med, uden at han gik mundtlig amok.

 

Jeg har altid levet under mottoet “Frihed under ansvar”.
Med det forstår jeg, at det store begreb “Tillid” er et alt omdrejende kerneord i alt og alle relationer, som jeg indgår i.
Og da specielt i et ægteskab.
Hvis ikke man kan stole på, hvad den man er gift med går og gør og siger…..hvem skal man så stole på????

Med dette forstår jeg at man selvfølgelig også tager et ansvar for egne handlinger. Og konsekvenserne deraf.

Derfor har jeg ALDRIG protesteret , når han ville besøge forskellig venner.
Jeg har aldrig været sur over at han igen igen ville bruge sin tid med andre.
Til gengæld skulle han ikke forlange, at jeg skulle sidde og bruge min tid på ude ved hans venner.
Han kunne bruge hele dage/aftner på at sidde og smøge den og drikke kaffe og udveksle platte fortællinger og vitser sammen med hans venner.
Fint nok med mig, hvis bare jeg kunne blive fri 🙂

 

Derfor ramte dette da også ekstra hårdt.

Dagen efter skulle min mormor begraves. Det var en hård begravelse at komme igennem.
Jeg kunne intet sige til familien. Men måtte bare holde masken.

Da vi kom hjem informerede jeg begge piger, at der var en mulighed, at deres far flyttede.
For mig var og er utroskab absolut ikke acceptabel.

Manden “bad om godt vejr” – “og der var jo ikke sket noget”-  “Han havde ikke været utro”- “Det var kun tomme ord og der var reelt ikke sket noget”

MEN for mig var der sket noget. Han havde overskredet en grænse  for, hvad man kan tillade sig i et ægteskab.

Han havde brudt en tillid.

Jeg fik også en forståelse for, at han altid var mental fraværende.
Hans evige banden og irritation, når vi i familien “brød igennem hans fravær” og forsøgte at inddrage ham i familiens gøren og laden f.eks. i form af dagligdags pligter.

Vi var blevet en irritation og forstyrrende element i hans fantasiverden.

Men samtidig ville han ikke slippe det han allerede havde – “ægteskabet”.

Han var ikke mand nok til at tage konsekvenserne af hans handlinger.

Han lovede “Guld og grønne skove” og at han ikke ville gøre det mere og at der skulle arbejdes på ægteskabet. MEN han kunne ikke selv beskrive, hvad han var utilfreds med eller hvad han syntes der skulle arbejdes med. Så dagene gik. Der blev holdt den yngstes konfirmation, praktiske gøremål fyldte hverdagen.

 

Jeg kunne hele tiden mærke indeni mig selv, at jeg ikke havde tilliden mere til det han gjorde ….eller sagde.
For mig var løbet kørt. Når han én gang havde opført sig på denne måde, hvad skulle så afholde ham fra at gøre det igen?

 

Så i sept. 2014, efter oplevelser, hvor han f.eks. var væk en hel lørdag og han opførte sig mere og mere fraværende, Han brugte huset som hotel, spiste sjældent hjemme, og min mavefornemmelse fortalte mig at nu var det helt slut, hvorefter jeg meddelte ham, at han kunne flytte.

 

Da jeg så meddelte ham at han havde 3 dage til at flytte, protesterede han. Det fremgik tydelig, at han troede han stadig kunne bruge huset som hotel, være fri af ægteskabelige forpligtelser og samtidig blive boende.

Men denne gang stod jeg fast. Min grænse var for længst overskredet. Hvorefter han flyttede sine ting ind til hans far. Da jeg samtidig havde forlangt, at de ting han ville have med skulle han tage dem med det samme, da jeg ikke ville have ham rendende i tide og utide, var beskeden” Jeg vil ikke have noget med herfra, for man splitter jo ikke et hjem ad”

Utroligt, at en mand kan være så naiv, at tro at det er det materielle, der holder et hjem sammen. Det var ligesom, det der var indforstået i den sætning.

 

I januar 2015 blev papirerne skrevet under og 14 dage efter var hans profil på FB ændret og et billede af et kvindemenneske og ham på hans profilbillede samtidig ændret.
Hun ligner en lille skolepige, som kikker tilbedende på sin erobring.

 

De bivirkninger, som jeg nu vil beskrive er så en del at den pris, det har kostet mig.

 

Jeg arbejder som dagplejer.
Hermed er man ansat med huset. Dvs. intet hus intet job.

I går udløb den fortrydelsesfrist, som køberen af huset havde.
Huset er endelig solgt, efter et langt forløb med 2 forskellige mæglere. Den første mægler, var passiv.
Der skete intet og han havde slet ikke sat sig ind i, hvad huset repræsenterede af materialer osv.
Så derfor stod det stille i over 8 mdr. hvorefter jeg forlangte at der skulle en anden mægler på.
Dette ville eksmanden ikke gå med til. Jeg fik aldrig en forklaring.
Det skal siges, at dengang for 30 år siden vi købte huset sammen skrev min eksmand under på papirerne og jeg skulle så gå ind som kautionist.
For som mine svigerforældre sagde “Det er kun en formsag, for han kunne aldrig finde på at snyde dig” I dag, hvor de begge er døde….tjae…så er det netop det han gør.

 

Den gæld, som huset kommer ud med efter salg, vil banken stadig have at jeg skal gå ind og dække for.
Underskuddet bliver på 170.000 kr. Og dette skal jo så deles i 2. Selvom jeg har fuldstændig styr på min økonomi, ifølge banken selv,så vil banken ikke have at jeg køber andet. F.eks. del lille 85 kvm. andelsbolig, som er min eneste løsning i den lille by, jeg bor i. For at kunne beholde mit job.
Min rådgiver i banken igennem samtlige 30 år, har gentagne gange sagt til mig at det var intet problem med det underskud, som jeg ville stå med, tjae…. er nu også rendt fra deres løfter om “at det finder vi ud af, så du kan beholde dit job. Nu lyder beskeden” underskuddet skal I begge kautionere for, det slipper du ikke for” Hermed sagt: Du kommer til at betale det hele selv”, for deres erfaring er nu at eksmanden ikke er til at stole på.

Bankens erfaring er nu at eksmanden ikke overholder de aftaler, som han har indgået i forhold til banken.
F.eks. at han skulle betale til huset, som han ejer. Men dette har han ikke overholdt i det sidste halve år.

Jeg mistænker stærkt at eksmandens modvilje over at få huset solgt, ligger i at hans økonomi sejler. Han har efter fraflytningen købt en anden bil. Bilen, som han tog med, da han flyttede, som jeg reelt var medejer af, ville han ikke sælge, men forlangte samtidig at jeg skulle betale restgælden af, på trods af at jeg ikke havde adgang til bilen efter han flyttede.

 

Min mistanke går på at så længe han på papiret stod som ejer af hus, så kunne han optage nye lån og bare fortsætte som før. Efter hans fraflytning, fandt jeg ud af at han havde optaget forskellige lån via nettet imens vi var gift, som jeg intet kendte til. Hvad pengene er gået til ved jeg ikke.

Her skal så lige tilføjes at jeg har afholdt alle udgifter efter hans fraflytning og han har samtidig taget fuld fradrag på realkreditlånet .Så her kommer et efterspil, som han kommer til at stå skoleret overfor skat, når jeg i disse dage får snakket med Skat.

Jeg har samtidig betalt den yngstes efterskole som kostede 38.000 kr.

Eksmanden havde reelt kun sig selv og sit arbejde han skulle tage hånd om. Og dette har han ikke formået. For over et år siden modtog jeg en sms, at nu var han blevet sygemeldt på grund af stress og blevet fyret indenfor den samme uge. Hvortil jeg kun kunne sige at der ikke var nogen medlidenhed herfra, da han selv kunne takke sig selv for dette. Hvorefter han svarede, at det ville han ikke ha’. Men hvorfor skulle jeg så lige have den oplysning og hvad skulle jeg reelt bruge det til. ? Han var for længst ude af min verden.

 

Nu er jeg gået til en anden bank, som ikke ser noget problem i andet huskøb.

Jeg NÆGTER at betale prisen for andres handlinger og fordi de ikke selv tager ansvar for konsekvenserne.

Jeg har endnu ikke haft én sygedag eller fraværsdag fra mit arbejde igennem dette forløb. Jeg kæmper for mit job. Jeg tror på, at det jeg gør er det rigtige. Er lige blevet bekræftet i dette, da det nyeste barn lige har afvist en vuggestueplads, som forældrene sagde i morges “Vi satser, på det lykkes for dig, for vi vil helst, at hun fortsætter ved dig” på trods af de udfordringer som de ved, jeg står midt i.

 

Kan man kommer over utroskab?

Konklusion:

Ja, men det koster. Både på det mentale samt det fysiske plan.

Hvis spørgsmålet indebar, om man evt. kunne bevare ægteskabet. ???
Så må jeg konstatere, at det må blive et stort og rungende NEJ.

På det mentale plan er konsekvenserne nok, at jeg aldrig ville kunne tillade mig selv at være så åben som jeg var igennem mit ægteskab. Jeg har altid troet på det gode i alle mennesker men livet har nu også lært mig, at der må være forbehold for at kunne beskytte mig.

Tilliden til et andet menneske, som man evt. skulle kunne lukke ind  i et parforhold, er så svækket, at jeg nok aldrig ville kunne ha’ det til en anden person.

Prisen for dette bliver at jeg hellere vil være ensom alene end ensom i et parforhold, da jeg smertelig må erkende allerede nu ved, at der altid vil ligge en tvivl “Kan jeg nu stole på vedkommende” og derved er tilliden allerede svækket.

 

Jeg hader løgn og fortielser, så jeg vil heller ikke tillade mig selv at indgå i et forhold så længe at jeg ikke er kan indgå på et ærligt plan. Og jeg føler ikke jeg er ærlig, hvis jeg hele tiden i et forhold ubevidst stiller spørgsmålet “Kan jeg nu stole på….? Så er grundlaget for et sundt og ærligt forhold ikke tilstede.

 

På det fysiske plan.:

Jeg vil ALDRIG ALDRIG ALDRIG nogensinde tillade en anden få indflydelse på min økonomi. Eller tillade en anden få indflydelse på, hvor jeg skal bo. Jeg ved, at jeg har styr på min økonomi på trods, af at jeg hader tal. Jeg ved, at vender og drejer jeg hver en 5 øre, så er det mig selv, der scorer gevinsten. Der er også mig, der betaler konsekvenserne af, hvis jeg tager nogle valg.  Dumme som smarte. Det gør ikke noget. Sådan har jeg jo altid levet. Men nu får jeg også alle de positive gevinster ind på egen konto. Jeg skal ikke dele med nogen mere. Det er helt og holdent min egen gevinst, når noget går godt.

 

Ovenstående er kun nogle af de konsekvenser, som jeg har erfaret i min berøring med utroskab. Mine pige betaler så desværre også noget af prisen af hans handlinger. Den ene har intet forhold til ham i dag og den anden et begrænset forhold.

Og de næste 14 dage må så vise, hvor min vej så går hen og om jeg lande med fødderne på jorden. På vej til et nyt hjem og med jobbet i behold eller som arbejdsløs på gaden.

Livserfaring delt fra en stærk kvinde til dig.

Hun ønsker at være anonym. 

 

Nu er det på tide, at du får det godt!

Kom med OP HER