Jeg siger ikke, at du skal forlade en du har haft kær, bare fordi du ikke har fået din vilje.
Jeg siger heller ikke, at, når du synes du har gjort dig umage et par gange, at så er festen slut.
Det jeg taler om her er den der dybe følelse af: at bare har gjort alt, hvad du kunne, men til ingen nytte?
Du har grædt, bedt, prøvet, kæmpet, skreget og gået tilbage, men det endte ikke ud, som du havde håbet.
Men hvad er det næste, du kan gøre, efter du har gjort dit bedste overhovedet? – så er der ikke ret meget mere, der kan gøres.
Når du uden skyggen af tvivl kan sige, at du har gjort dit bedste, så stå stolt der, bevar din værdighed.
Der er ikke noget i livet, som er nemt.
Der er ingen, der har lovet dig, det skal være let.
Definitionen af personlig styrke er; hvor hurtigt du kommer dig efter kriser.
Vi har kun et liv, spild ikke et sekund på ting, der ikke betyder noget. Du fortjener bedre, hvis du har gjort alt, hvad der stod i din magt, og tingene ikke er blevet bedre. Så flyt dig. Mentalt eller fysisk.
Prøv evt. følgende:
#1 Skriv fordele og ulemper ned ved situationen.
#2 Elsk dig selv og tænk på dig selv. Selvom forholdet mislykkes, så er du ikke en fiasko.
#3 Omgiv dig med mennesker, der virkelig værdsætter dig. De vil bakke dig op, smile med dig, græde med dig og være der for dig på alle tidspunkter. Disse mennesker har altid tid til dig. Flygt fra negative mennesker.
#4 Nyd dig selv. Nyd dine dage og dit liv.
#5 Gør dig selv det godt. Dyrk motion, rejs ud i verden, uddan dig, gør alt muligt godt for dig selv.
#6 Intet er permanent. Hver dag er vores liv i forandring.
Jeg har altid troet på mennesker.
Jeg tror på mig selv, og jeg tror virkelig på dig.
Uanset hvad, så er du fantastisk
Skab en skøn dag for dig i dag!

P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her





18 kommentarer på “Gå når du har gjort dit bedste .”
Hej Mette
Du skriver, at man skal flygte fra negative mennesker, men hvad gør man, hvis disse mennesker er ens familie, som man jo er nødt til at være sammen med engang imellem?
Blot fordi det er familie, behøver man ikke nødvendigvis være sammen med dem. Ingen tvinger os, og at blod er tykkere end vand er noget vrøvl. Hvis folk gør os ondt eller kede af det, er det vort eget ansvar at vælge, om vi vil spille med på deres undertrykkende, nedværdigende og degraderende “leg”. VI er den, det primært går ud over, og vi har alle fortjent bedre. Vær stærk og stå ved dig selv over for din familie – sig, hvad det gør ved dig, når… og gør det klart, at du ikke længere vil være med til det, men at I må finde en løsning til at ændre jeres indbyrdes relationsmønstre, – forhåbentlig til alles bedste. Vil de ikke det, kan du frit vælge, om du i kærlighed til dig selv vil trække dig fra dem, eller om du vil gøre dig selv ondt ved fortsat at “stille op til tæsk”.
Valget er dit, og du fortjener det bedste, – elsker du dig selv tilstrækkeligt til at vælge dig selv frem for de andre til, så er det ikke så svært et valg, men ondt vil det altid gøre, blandt andet fordi hele problematikken rammer lige ned i vort lave selvværd og angsten for ikke at være elsket og ønsket.
Enig… for 14 år siden, valgte jeg at skrive til mine forældre, at jeg altid ville elske dem, men måtte trække mig fra familiefesterne pga en voldelig storebror, og had og vold i familien. Stille og roligt blev vi frosset ud. Og jeg modtog hadefulde breve.. Jeg havde brevet liggende et år, for vidste det ville få store konsekvenser. Men iiiih hvor var det skønt at få den ro… og selvom at vi ikke har jul og højtider med familie af blod, så har vi det med familie/venner af valg…. og det var det rette valg… jeg har mistet mange… men jeg er ikke bange mere….
Claus, godt skrevet. Det tog mig 3 år at tage tilløb til at vælge familien fra inkl mine brødre.
Ingen af dem gør mig godt og jeg ønsker ikke at være drænet efter at have været i kontakt med dem.
Mette, du er så god til at sætte ord på følelser og tanker. Det giver så meget mening. Også denne artikel.
Den havde jeg lige brug for – tak
Kære Mette.
Hvad når det handler om ens voksne forkælede børn?
Når man på en pæn og rolig måde tillader sig at sige sin søn(25 år) imod og der efter bliver smidt ud af hans og kærestens hjem!skal tilføjes at han har massive psykiske problemer,men derfor er det vel ikke okay altid,at være lokum for dem,ja undskyld mit franske ,men jeg er faktisk ret vred på mine voksne børn.. Min datter 28 har 2 børn,hvor af den ældste på 6 Clarah er meget glad og knyttet til mig .
Efterhånden når jeg får lov at se mit barnebarn, har det nærmest udviklet sig til en kamp på liv og død.
Jeg må erkende at jeg efterhånden føler de (mine forkælede møgunger) fører det videre som ,min mor slap ..ondskabsfuldhed ,manglende respekt og især mangel på kærlighed.
Det skal dertil føjes,at deres far,som gentagne gange har været på kant med loven og omgåes sandheden temmelig lemfældigt ,plus at han finder den ene nye kæreste efter den anden,især i mine døtre finder total immunitet … De holder simpelthen hånden over ham,lige meget hvad han end præsterer og jeg er vred ,såret ,ked af det og temmelig skuffet…
Jeg er enddog begyndt at hade mine børn.
Jeg tror ikke jeg har gjort ALT hvad jeg kunne. Men det endte med at jeg ikke turde gå tilbage og prøve. Og faktisk havde jeg heller ikke lyst. Men det havde fyldt så meget at det var svært at give slip. Og jeg har stadig ikke sluppet selvom jeg har haft dejlig ny fadt kæreste i 1 år.
Det er meningen du skal lære af dem…. ingenting går sin vej, før du har lært, hvad du behøver, at lære.
Puha, så må jeg være mega stærk, for jeg kommer mig lynhurtigt over kriser – tænker oftest rationelt og lægger det trælse bag mig, for jeg har jo kun ET liv, og det skal leves NU!
Nu er der jo stor forskel på kriser. Og hvad forskellige mennesker opfatter som kriser.
Kære Jeanette.
Jeg tillader mig, at svare på nogle af de ting, som du skriver.
Du har opfattet din mor, som ondskabsfuld, med mangel på respekt og kærlighed. Har du taget et opgør med din mor, hvor I har et afslappet forhold i dag (hvis hun altså lever)?
Hvad har du sagt din søn imod omkring? Hvis du vil gøre op med din egen dårlige fortid, er du vel nødt til at arbejde med de ting, som du opfatter som negativt fra din barndom? Viser du din søn respekt? Som jeg ser det, er det din svigerdatters ret, at smide dig ud af hendes og din søns hjem, hvis du har overtrådt deres grænser. De problemer, som din søn arbejder med, er din søn og din svigerdatters problem. Og det er også deres problem at løse dem.
Hvis du føler, at du har forkælede børn, er det vel også den måde, du har opdraget dem på? Respekterer du, at det er dine børn, der bestemmer, hvornår du kan se dine børnebørn?
Du er skilt fra din mand. Kommer det dig ved, hvor mange kvinder han har, og hvem det er?
Hvis du hader dine børn, så bliv væk fra dem og lad dem komme til dig.
Vi hjælper hverken os selv eller andre, hvis det hele tiden er de andres skyld. Som Mette siger, så handler det om, at vi selv ved, at vi har gjort vores bedste. Så bliver vi vrede, når det ikke bliver værdsat. Det er vores ret at gøre opmærksom på det; men du kan ikke lave om på andre, med mindre du accepterer, at de også laver om på dig.
Vi kan godt have en bestemt adfærd for at nå tættere på et resultat. Når vi ikke det kan vi vælge at ændre adfærden eller at prøve igen. Den bedste måde at ændre andres adfærd på, er ved at vise et eksempel, som andre kan spejle sig i. Har du gjort det, har du gjort det, som du skulle.
Kære Jeanette.
Jeg tillader mig, at svare på nogle af de ting, som du skriver.
Du har opfattet din mor, som ondskabsfuld, med mangel på respekt og kærlighed. Har du taget et opgør med din mor, hvor I har et afslappet forhold i dag (hvis hun altså lever)?
Hvad har du sagt din søn imod omkring? Hvis du vil gøre op med din egen dårlige fortid, er du vel nødt til at arbejde med de ting, som du opfatter som negativt fra din barndom? Viser du din søn respekt? Som jeg ser det, er det din svigerdatters ret, at smide dig ud af hendes og din søns hjem, hvis du har overtrådt deres grænser. De problemer, som din søn arbejder med, er din søn og din svigerdatters problem. Og det er også deres problem at løse dem.
Hvis du føler, at du har forkælede børn, er det vel også den måde, du har opdraget dem på? Respekterer du, at det er dine børn, der bestemmer, hvornår du kan se dine børnebørn?
Du er skilt fra din mand. Kommer det dig ved, hvor mange kvinder han har, og hvem det er?
Hvis du hader dine børn, så bliv væk fra dem og lad dem komme til dig.
Vi hjælper hverken os selv eller andre, hvis det hele tiden er de andres skyld. Som Mette siger, så handler det om, at vi selv ved, at vi har gjort vores bedste. Så bliver vi vrede, når det ikke bliver værdsat. Det er vores ret at gøre opmærksom på det; men du kan ikke lave om på andre, med mindre du accepterer, at de også laver om på dig.
Vi kan godt have en bestemt adfærd for at nå tættere på et resultat. Når vi ikke det kan vi vælge at ændre adfærden eller at prøve igen. Den bedste måde at ændre andres adfærd på, er ved at vise et eksempel, som andre kan spejle sig i. Har du gjort det, har du gjort det, som du skulle.
Har brugt 25 år på min datter’s far, med løfter gang på gang om ,at NU stoppede hans periodiske alkoholmisbrug.
De sidste 2år vi var sammen, var der stødt en depression til, som han var i behandling for on/off, mente han selv var istand til, at vudere behandlingsbehov.
Jeg gjorte mit bedste, men det var ikke nok.
Jeg tænker på dit job som folkeskolelærer. Har siddet i en situation, hvor jeg ender med at sige til forældrene: ” I rest my case!” Det var faktisk ret fedt. Er dog ikke helt tilgivet endnu.. men altså. Kender mange job situationer/ kolleger, som har gjort alt, hvad de burde og alligevel skal der lige er møde mere til…Uden formål og nytte. Det kunne være skønt, hvis man kunne gøre sådan… Bare lige nogle tanker…
Stop brok over børn forældre og ex. I bruger alt for meget energi det kan gøre jer syge. Stop det
Brug positiv energi på dem du elsker og kan du ikke holde dig til positive udsagn om de mennesker du har omkring dig .
Fortjener du ikke deres tilstedeværelse ❤ og taler andre dårligt om dig og ikke af kærlighed siger hvad de mener til kun dig
Så flyt dig ingen kommer og flytter dig det er dit liv og dit ansvar
Jeg ser ikke mine forældre for der er så mange andre der vil mig min skønne søn hans dejlige kæreste min vidunderlige og sjove kæreste og kloge og sejr venner og kolegaer❤ Fordi jeg ved ingen kan love mig imorgen. Pga min sygedom
Livet er fedt det har jeg valgt at det skal det være
Jeg har droppet nogle søskende, som konstant gjorde mig ondt. Det er skønt at være fri for. Savner dem ikke
Hej Mette
Det er altid skønt at læse hvad du skriver. Jeg tager imod med kyshånd tak for det. Denne her ramte også. Det er lige hvordan jeg handlede. Op på hesten og videre. Det er rart, når man tænker op og jeg må være på en højere frekvens
Jeg er lige kommet fra spinning. Og jeg har det godt. Instruktøren er afløser for den instruktør, som jeg normalt har på holdet. Det er en kvinde, som har været min instruktør på et andet hold. Hun gik på et tidspunkt utroligt op i at få mig ind i et forhold, hvilket endte med, at jeg friede til hende. Hun sagde egentligt ja; men endte med at skifte mening efter timen. Det har i en periode fået mig til at undgå hende; men jeg kunne ikke få mig selv til at melde fra eller blive væk, da jeg hørte, at hun skulle være afløser. Da jeg mødte hende igen, syntes jeg, at det var let at bryde isen. Og jeg føler, at vi har fået et mere venskabeligt forhold. Jeg er glad for at se hende på en anden måde end i den første periode, vi kendte hinanden. Vi har forstået at sætte grænser, så at vi kan være sammen igen.
I mellemtiden har jeg været i kontakt med en kvinde, som jeg har følt, at hun prøvede at snyde mig. Hun kender alle tricks for dating. Og det syntes hun, at hun ville vise mig. Jeg har kontaktet hende for at fortælle, hvordan jeg har oplevet kontakten. Først prøvede hun at overbevise mig om, at hun havde en sandhed, og at den ikke var til debat. Jeg har anerkendt, at hun er den erfarne; men at jeg har oplevet situationen anderledes. Da hun hørte, at jeg holdt fast i det, smækkede hun røret på. Jeg lod hende sunde sig i nogle timer og forsøgte at ringe hende op igen. Da hun var optaget i lang tid, sendte jeg en mail for at forklare mig. Jeg har været en lille smule vred og tænkte egentligt på at følge op igen en gang i dag. Jeg er dog kommet frem til, at jeg har gjort, hvad jeg kunne. Og for mig har det også været vigtigt, at hun blev flyttet i sin indstilling. Jeg må acceptere, hvis hun synes, jeg er en idiot. Det syntes jeg måske også selv, jeg var et øjeblik. Det hjælper bare ikke nogen af os.