Det er tid til at tage din power tilbage.
Har du nogensinde opgivet din identitet for en partner? – blevet til den kvinde, du troede, han ville have, fremfor at være den du er!
At være en “nikkedukke” i et forhold får ikke din partner til at elske dig eller ville dig mere. Nærmere det stik modsatte.
Hvordan kan du forvente, at din partner vil respektere, elske og ære dig, hvis du ikke kan elske og ære dig selv?
Ved at du bliver en pleaser og skjuler, hvem du virkelig er for din partner, så siger du indirekte til dig selv, at “Jeg er ikke værd at elske, som jeg er.”
Du respekterer eller tror ikke nok på dig selv til virkelig at vise dit “rigtige jeg”.
Tid til at tage din magt tilbage:
Næste gang nogen spørger dig om noget, prøv at modstå trangen til at sige “ja”, før du selv har haft en chance for at tænke over det. Hvis du ikke kan få dig selv til at sige “nej”, så sig, du gerne vil tænke over det, og at du vender tilbage med et svar. Spørg dig selv, om du har tid, ressourcer og energi til at hjælpe. Har du virkelig lyst til det?
Stop aldrig med at gøre de ting, du elsker, så snart du kommer i et forhold. Hvis du er den type person, der dropper aftaler for tid med din udkårne, så husk dit fokus, så du ikke begår de samme fejl igen. Skriv en liste over alle de ting, du elsker at foretage dig. Så tag listen frem, når du møder nogen, som kan fjerne dit fokus, og påmind dig selv om at gøre mindst én af de ting på listen mindst en gang om ugen.
Skriv en liste over de fordele og ulemper, der måtte være. Husk at være ærlig overfor dig selv. Mærk godt efter, helt inderst inde, så du ender med at give det rigtige svar, så du hverken får ondt i maven eller fortryder dit svar.
Hvis du allerede er i et forhold, så vær ærlig overfor dig selv. Stå ved overfor dig selv, at du har en tendens til være en pleaser, og at du er i gang med at ændre det. Denne reminder til dig selv vil gøre det lettere ikke at miste dig selv i processen.
Find tid til dig selv. Se dine venner, mindst én gang om ugen. Tilbring tid med dem, med og uden din partner.
Afsæt alenetid. Øv dig i at kunne li’ dit eget selskab. Lyt til din indre lille stemme, som fortæller dig, at du fortjener at elske og ikke mindst blive elsket.
P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her
7 kommentarer på “Sådan tager du din POWER tilbage i parforholdet! .”
Helt kort.. TAK!
Glæder mig til et kærligt spark bag i
Jeg har det modsatte problem: at jeg netop gerne vil blive ved med at gøre de ting, jeg elsker. Men hvis jeg bliver ved med det, så er der altså ikke tid til en kæreste.
Den tid hvor jeg ikke har aftaler eller laver andre ting, som jeg er glad for, den har jeg afsat til alenetid, som også er super vigtig for mig. Alenetiden kan jeg ikke undvære, hvis jeg skal trives som menneske.
De bedste dage er, når jeg kommer hjem fra arbejde, og der bare er ro. Ingen der snakker til én eller forventer noget. Bare ro. En kæreste vil, uanset hvordan man vender og drejer det, komme til at tage noget tid fra noget andet, og det vil blive noget, jeg holder meget af, for jeg elsker mit liv præcist som det er.
Jeg har jo brugt hele mit liv på at finde ud af, hvordan jeg bliver mest glad, og den kabale gik op, da jeg kiggede indad i stedet for udad og mærkede ordentligt efter. Så hvis en kæreste kommer ind i mit liv, så skal jeg begynde kabalen forfra.
Derfor har jeg ikke en kæreste. Jeg kan ikke bære at skulle ændre det liv jeg elsker så meget. Jeg er dog også nervøs for, at jeg ikke bliver ved med at have det godt på den her måde.
Vores samfund er jo desværre opbygget sådan, at man ikke er et rigtigt menneske, hvis man ikke synes, at kæreste og børn bare er det bedste i verden. Jeg kan i hvert fald mærke, at i takt med at vennerne får kærester og børn, så har jeg brug for at få flere af dem (venner) for at kunne dække mine sociale behov.
Jeg føler mig ofte svigtet, fordi jeg bliver nedprioriteret, og hvor det før var nok at have tre tætte veninder, så vil jeg måske vurdere, at jeg nu har brug for omkring fem for at være dækket ind, fordi de oprindelige har fået kærester.
Jeg er nervøs for, at jeg vil ende med at blive meget alene, hvis jeg kommer om på den anden side af trediverne uden en kæreste.
Det er mit største dilemma, for jeg har virkelig ikke lyst til at skabe ubalance i mit liv med en kæreste for at forsikre mig mod eventuel ensomhed i fremtiden.
Fantastisk beskrevet Mette ❤
Det er heldigvis blevet “moderne” at være kærester og stadig bo hver for sig. Nogle er gift og bor stadig hvert for sig. Så vælger man hinanden til, og giver stadig plads til hinanden. Dine veninder tager tid, det kunne lige så godt være en kæreste, du bruger din tid med. Jeg lever sådan, og har det rigtig godt med både kærestetid og alenetid 🙂 Jeg har haft mand, og fået børn, men i en kernefamilie blev der ikke tid til mig.
Vi ser tingene ud fra det, som vi selv har oplevet. Og du ser sammenhænge, som jeg ikke ser.
Jeg har sat mig i en situation, hvor jeg kan committe mig 100% til et forhold. Det betyder, at jeg kan have prioriteterne 100% i orden. Det er et aktivt valg. Du tolker det som svaghed. Du tolker det som at være en pleaser.
Nej er pleaser er for mig én, der hele tiden prøver at leve efter andres krav, uden at turde at vælge sig selv.
Det er et dårligt udgangspunkt at gå ind i et forhold med den indstilling, at du tror du er stærk ved at bruge så lidt tid sammen med ham, hvis du i virkeligheden gerne ville være mere sammen med ham, end du giver udtryk for.
Jeg tror, det er sundt for et forhold, at vi bruger tid sammen med andre end os selv. Og jeg tror det er sundt, hvis vi både gør det sammen og hver for sig.
Jeg forstår, at nogen har bollevenner. Det handler om at få dækket et behov, uden at committe sig til forholdet. Så kan man gå ind i et forhold uden at ændre andet end den tid det tager at få dækket behovet.
At gå ind i et forhold er også at gå ind i en relation, hvor du accepterer, at mødet med vedkommende vil forandre dit liv for altid. Det skal der styrke til. For hvem vil gerne det? Men det er der heldigvis nogle, der har mod til at gøre.
Godt set