Jeg møder ofte klienter i mit terapirum, som er på randen af skilsmisse.
I et parforhold er mange tilbøjelige til at gøre den anden ansvarlig for deres følelser.
Man har øjne på den anden, uden man rigtig forstår, at man opgiver sig selv.
Hvis du kender mig ved du jeg altid siger:
Den største sorg i kærlighed er at miste sig selv
for ikke at miste den anden!
At arbejde med dig selv omkring din ”indre ro”, lærer dig at tune ind på dine egne følelser og tage ansvar for dem.
Du lærer at genkende dine domme mod dig selv, ved at tage dig af de følelser, du mærker. Ved at tage dig af dig.
Kan du ikke regulere dine følelser selv, dulmer du sikkert din smerte med fx mad, alkohol, arbejde, rygning mm. Samtidig er du sikkert også tilbøjelig til at gøre din partner ansvarlig for din vrede og selvlede.
Ved at lære dig selv at kende, vil du give dig selv ”indre ro”. Du bliver stærkere og du bliver gladere, når du tager kærlig hånd om dig selv.
Det giver overskud. Overskud giver overblik. Det er meget sjældent mennesker i overskud er bebrejdende og needy. De er optaget af andre stimulerende og givende aktiviteter, end at gå og bebrejde andre for egen smerte.
Når du som partner tager din power tilbage, og tager dig af dig selv, vil din partner oftest finde dig meget mere attraktiv.
Da du opgav dig selv og var needy og brokkende, var du slet ikke tiltrækkende – på nogen måde.
Ved at tage ansvar for sine egne følelser, stopper du med at skyde skylden på andre.
Når du ændrer dig, ændrer din omverden sig!
Så hvis du har problemer i dit parforhold, vil jeg opfordre dig til at lære at tage ansvar for din egen smerte. Find glæde ved at praktisere kendskab til dig selv, så du kan lære at give dig selv ”indre ro”.
VIGTIGT: Hvis du er på randen af skilsmisse, uden at have afprøvet at finde din ”indre ro” først, vil du garanteret lave de samme fejl i dit næste forhold.
Du har intet at tabe, men derimod alt at vinde, ved at du tager 100% ansvar for dine egne følelser. Du kan desuden give dine børn en kæmpe gave, ved at lære dem at gøre det samme. Du vil give dem en chance for at vokse op i langt større harmoni og balance.
Kodeordet er at regulere følelserne selv!
Rigtig god fornøjelse 🙂

P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her





25 kommentarer på “Fix dig selv -før du fixer din mand! .”
Når så man begynder at tage sig af egne behov og ens partner brokker sig over at man ikke kun vil ha familie liv men også masse af motion, hvad gør man så lige
Står fast – når du ændrer dig ændrer din omverden sig. De skal lige vænne sig til at du er i en forandringsprooces. Ingen kan li´forandring, så der for kræver det tid for andre at forstå, at du passer på dig før dem 🙂
Kærligst Mette
Man kan ikke passe på andre hvis ikke man kan passe på dig selv.
Det er bare så rigtigt, har set denne proces med mere motion, han troede jeg havde en anden men jeg passer bare mere på mig selv. Nu har han accepteret min nye rutine, så nu er det bare en selvfølge at jeg skal til træning 🙂
Kan du give eksempler på hvad du mener med at “finde din indre ro”? 🙂
Kære Sanne, Læs denne:https://mettesunivers.dk/5-fordele-ved-have-godt-dig-selv/
Kram Mette
Jeg har desværre aldrig lært at håndtere mine egne følelser. Jeg fik tit at vide, at det jeg følte var mærkeligt eller forkert, at jeg opfattede alting forkert, og at jeg var sart og nærtagende.
Nu som voksen ved jeg, at jeg er meget følsom over for andres humør, usagte ting og gode/dårlige stemninger. Derfor opfatter jeg ting, som andre “normaltfølende” ikke gør. Og det er slet ikke forkert, det ved jeg nu. Men alligevel spiser jeg på mine følelser, og har gjort det i mange år. Det er den eneste måde jeg kender, hvor jeg kan få lidt ro i mit kaotiske indre. Desværre er jeg jo så meget overvægtig, og bruger al min tid på at skulle tabe mig, men det lykkes kun i korte perioder, og så tager jeg alt og mere til på igen.
Jeg genkender desværre det med at forsøge at lægge ansvaret for min vrede og mit dårlige selvværd over på min mand. Og det med at være needy og brokkede, det lyder som mig!
Jeg har bare ingen anelse om hvordan jeg lærer at regulere mine følelser og finde indre ro. Det er som en by i Rusland for mig.
Jeg læser en masse om selvhjælp
Vil foreslå dig at prøve at lytte til nogle af de forskellige audio på excelatlife.com tror faktisk der er en omkring at spise på sine følelser. De forskellige audio der, har gjort en stor forskel for mig ( er selv særlig sensitiv og min personligheds type er den mest sensitive der findes) måske det også kan hjælpe dig. Med ønsket om alt det bedste
Kære Marlene
Jeg er vokset op med, at det at udtrykke følelser var forkert og har i dag meget svært ved at håndtere egne følelser. Men, jeg har fået stor glæde af at skrive.
Rent praktisk, så har jeg en notesbog med mig og skriver i den hver gang jeg føler noget stærkt; det være sig glæde, sorg, medfølelse, vrede mm.
Først skriver jeg hvad der skete, så objektivt som muligt og så forsøger jeg at sætte ord på, hvorfor det der skete rørte mig. Og det sjove er, at så finder jeg i processen selv ud af hvorfor jeg blev rørt og kan dermed også give mig selv en mulig løsning til hvad jeg kunne gøre næste gang.
En ekstra bonus er så, at jeg nemmere kan huske det til næste gang og benytte mig af mine nyvundne erfaring.
Måske virker det også for dig?
Hov, kom til at sende for tidligt…
Jeg læser en masse om hjælp til selvhjælp, men det er svært at finde ind til kernen i sig selv, synes jeg. Og at finde ud af hvilke behov man egentlig har. Men der er ingen tvivl om, at det er ens eget ansvar og ikke andres. Men det gør det ikke nemmere.
Godt at du er blevet opmærksom på dette Marlene og er gået i gang med dit indre arbejde.
Heldigvis har vi sådan nogle som Mette her – der er også en masse andre, som gør rigtig meget for at tilbyde os måder hvorpå vi kan lære os selv at kende og forstå, hvorfor vi tænker om os selv, som vi gør.
Dette indre arbejde vil sandsynligvis tage lang tid (mere end bare lige en måneds tid), men du vil blive SÅ tilfreds med dig selv, at det er det hele værd!
God arbejdslyst!
Hvad gør man så hvis det er ens mand der ikke kan slippe sine følelser og vrede og lader det gå ud over sin partner konstant? Han bær meget fra sin barndom og jeg har tilbudt ham økonomisk hjælp. Men han snakker udenom.
Hej Mette.
Jeg har tilmeldt mig din sommerskole og kæmper med den.
Jeg var engang et meget positivt menneske, men både min mand og jeg har været en del sygdom igennem de sidste to år og kæmper stadig med en del af dem. Jeg plejer at have meget overskud til andre, men det er ved at slippe op. En del af min familie og venner har også trukket på mine ressourcer og min søn er kommet lidt på afveje med hash og ugidelighed. Det har slidt enormt på forholdet min mand og jeg imellem. Jeg har været ved at gå hjemmefra mange gange efterhånden, men jeg kan alligevel ikke få mig selv til at gå, da jeg ikke vil være uvenner med ham og har medlidenhed med ham. Nu er det bare ved at gå op for mig at jeg selv er ved at forsvinde i alt det her. Jeg føler at det forventes at jeg skal tage vare på alle andre, men der er ingen der tager vare på mig og jeg kan ikke finde mig mere. Jeg/ vi har været ulykkelige mere eller mindre i ca 1,5 år og jeg trænger bare til at være glad igen. Kan du hjælpe mig til at hjælpe mig?
Hilsen den håbefulde
Hvad hvis manden er ikke god til at vise sine følelser? Hvad med manglende nærhed og manglende sex liv? Hvad med impotents hos mand? Er det kvindens skyld? Kan manden blive ved med at sige at det er prestation angst, efter vi har været sammen i næsten 6 år?
Hold nu op hvor rammer dine blogs altid Pletskud!! Tak fordi du sætter ord på det der nogle gange kan føles umuligt at beskrive.
Det er nemlig så rigtigt at overskud giver overblik. Og synes heller ikke selv at hverken en brokkende eller needy partner er særlig tiltrækkende. Selvom det desværre godt kan lyde som mig selv nogle gange….
Kære Mette
Kan godt lide dine indlæg
Men lide det med regulære sine følelser? Synes alligevel at der skal to til en tango, skal det ikke…
jeg er alene i mit ægteskab, min mand arbejder fra kl.7.00 19.00 mandag til fredag og lørdag fra 9.00-16.00 han er selvstændig.
Jeg overdriver ikke mit liv med ham er kun om søndagen, ellers falder han i søvn ved 21.00 tiden klart.
Synes bare at hvis man har giftet sig så har man ikke giftet sig for at det ene skal være ensomt… at man har på trods ansvare for hindanden i med gang og modgang. Lige meget hvor meget jeg prøver at skabe liv for mig selv så føler jeg mig mutters alene og forladt. Der skal siges at jeg er sammen med ham i 25 år..jeg er selvstændig men mit arbejde indbære at jeg ikke ser mennesker hverdag, har lidt ensomt job, hvor han ser mennesker hverdag.
Jeg tænker, at vi i parforhold selvfølgelig har ret i visse forhold vedrørende ens partner, da vi jo ser dem ude fra, hvilket de ikke selv gør.
Men når det går op for os, at det ydre er en spejling af aspekter ved os selv (især i primære forhold), så tvinger det godt nok lige een selv til først at kigge indad, inden man projekserer over på den anden …
Metta – at du ved det så er du med mig alle vegne…..
Dine blogs er super gode og givende. Tusinde tak ❤
Jeg giver og giver, og aldrig få noget rigtig tilbage. Jeg vil gerne opleve ting med ham, og vil have han er opmærksom på mig end andre. Jeg bebrejde ham for han ikke kæmpe for os.
Jeg er enig i, at man ikke skal forsøge at skubbe ansvaret for ens egen lykkefølelse og sindsro over på et andet menneske. Det er et ‘insider job’ og ens eget ansvar.
Men når man elsker et andet menneske, bliver man vel automatisk mere sårbar. Sådan er det bare, er det ikke? En del af ‘kærlighedspakken’ so to speak.
Den man elsker, giver man også magten til at påvirke ens følelser. Og hvis en partners prioriteter, ord, handlinger – eller måske mangel på samme – gang på gang sårer en dybt og man altid reagerer ved at ‘kigge indad’, finde ro og påtage sig ansvar for egne følelser, med det primære mål for øje at redde forholdet – og virke mindre needy og dermed mere attraktiv på partneren – ja så synes jeg på en måde, man har svigtet sit ansvar over for sig selv.
For hvorfor er det forkert at reagere på de ting, man oplever med de følelser, det fremkalder, når følelserne er negative? Der er sjovt nok sjældent tale om, at man giver sin partner for meget magt over og pålægger vedkommende for stort ansvar for ens følelsesliv, når partneren gør en glad, begejstret eller….ahem, lækkersøvnig
Det ansvar, man har for egen sindsro og lykke, indebærer, som jeg ser det, at vælge en partner, man føler sig godt behandlet og elsket af OG at respektere sig selv nok til at fjerne sig fra situationen, hvis dette ikke længere er tilfældet.
For målet i et parforhold bør vel ikke være at komme til et punkt, hvor man er ‘usårlig’ og følelsesmæssigt upåvirket af ens partners ord og handlinger ….eller? For er man først kommet dertil, har man i mine øjne virkelig mistet sig selv for ikke at miste den anden ❤️
Charlotte
Hvad gør man hvis man er sammen med en mand der tager sig af sig selv hvilket desværre betyder at han aldrig tager sig af sin familie?
Kære Mette
Du rammer bare lige “spot on” den ene gang efter den anden!
For mit vedkommende har netop beskrivelsen fra ovenstående blog indlæg, lige betydet at min mand har forlangt skilsmisse!
Til at starte med var han overbevist om at jeg havde fundet en anden. Ved ikke om det lykkedes mig at overbevise ham om at det ikke var tilfældet, i hvert fald ændrede han så årsagen til, at han ikke kunne leve med min “frihedstrang”.
Så meget for at “elske sig selv”.
Godt at se det er der skrevet, og tusind tak.
Når man blev svigtet af manden ved utro, gøre ens forvirret og uden at tænke grundet, og har nært smidt ham ud.
Tankerne kører, hvor man glemme sig selv, og til sidst ikke kunne kende sig selv.
At tilgivelse er den værste udfordring.
Det er som om, nogle går rundt med den forestilling, at de først skal gøre noget, når de er i et forhold. For så kan de slække på kravene, når de ikke er det. Men jeg kan ikke lade være med at se en periode uden partner, som en forberedelse til det næste. Jo mere afklaret, du er omkring, hvad der gik galt i dit sidste forhold, og jo mere du har arbejdet med dig selv i singleperioden, desto mere parat er du til at gå ind i det nye.
Hvis du ikke har arbejdet med dig selv, før du gik ind i forholdet, har du været doven. Du kan ikke leve uden at være i en relation. Og tætte relationer vil altid vise dig de gode og de dårlige sider af, hvem du er. Den største forskel er, at vi tror, at vi kan gemme os, når vi ikke er i forholdet, og at det bliver tydeligt, når vi går ind i det nye forhold, at det kan vi ikke. Et nyt forhold kan også være spændende, fordi du her kan se, at du fik resultat af dit skyggearbejde som single. Måske kan det også vise, at det kunne betale sig at være en lille smule kræsen og vente med at gå ind i et nyt forhold. Din partner får jo også glæde af det arbejde, som du har gjort.
Indre ro (uden situationstegn), at hvile i sig selv og lignende begreber er tegn på, at du er afklaret med, hvem du er. Det kan i sig selv gøre, at du virker tiltrækkende på andre mennesker. Mennesker med en indre ro, udstråler samtidigt en indre styrke, som kan virke skræmmende; men som alle ønsker, at de havde.
Jeg bor med en mand der går ud hver eneste aften. Hele ansvaret for vores fælles barn lander på mine skuldre. Jeg føler mig ikke værdsat, elsket eller prioriteret. Handler jeg så rigtigt ved at flytte væk fra ham istedet for at bebrejde ham og kræve han bliver mere ansvarlig? Vi har haft en masse diskussioner hvor jeg har taget det op. Ingenting er forbedret. Nu har jeg opgivet kampen, og sparer mig selv for kræfter og tanker, jeg diskuterer ikke længere. Jeg har istedet for underskrevet en købsaftale uden hans viden. Jeg ser ikke nogen problem længere for nu stiller jeg mine egne krav.