Det værste, du kan fodre dig selv med, er ikke dårlig mad.
Det er din indre dialog.
Intet – som i INTET – er værre end de onde, negative ting, du fortæller dig selv.
I dag vil jeg give dig en opgave. Tæl hver gang, du tænker negativt om dig selv .
Din krop, dit hår, din alder, det du sagde, det du spiste, det du ikke nåede, dit rod, din dårlige økonomi, dine manglende punkter på din to-do liste.
Hver eneste gang stiger tallet i dit hoved på din lille hemmelige liste.
Du vil blive overrasket over den negative sniksnak, du udsætter dig selv for dagligt.
Du kan ikke ændre det, du ikke vedkender dig, så tag nu testen. Bare i dag og forstå, hvor usund du er.
Forstå, at det værste, du fodrer dig selv med, ikke er dårlig mad – det er dine negative tanker.
At tælle er blot for at give dig et wake up call.
Men i dag skal du tælle.
Tæl alt det crap, du hælder ud over dit indre mentale jeg.
Tæl og forstå, hvor usund du er.
Forstå, at det ikke er chips og chokolade, der er det mest ødelæggende for dig, – det mest ødelæggende for dig er dig.
Med denne øvelse vil jeg sende dig ud i dagen – blot for at du skal lære.
Lære, hvad du gør ved dig selv.
Lære, at det er så vigtigt, at du forstår at komme op.
Tag denne test i dag.
Tag den.
Bliv i dag klog på din selvdestruktive dialog – så du fra i morgen kan gå i gang med den mentale udrensning og lære at skabe gode dage for dig.
Tæl, tæl, tæl dig igennem denne dag.


P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her




2 kommentarer på “Forstå nu, hvad du gør ved dig selv! .”
Dine ord giver selvindsigt
Jeg er for det meste i godt humør. Men jeg har også oplevet at blive standset af tanker, som kan ændre min sindsstemning markant. Den hjælp, som jeg har givet mig selv, er at spørge, hvad der er de dybereliggende tanker bag denne ændring. Og hvad kan jeg gøre for at komme i godt humør igen. Når jeg er kommet frem til en forklaring, bliver jeg som regel glad igen; men føler, at glæden har fået større dybde. Eller jeg ved at jeg skal handle konkret på det f.eks. ved en henvendelse til en person eller andet, der gør, at jeg føler, at jeg har gjort, det som jeg kan. Det handler om at kunne slutte dagen med god samvittighed og undgå at tage problemerne med ind til den nye dag.