Tror du han findes?
Svaret er enkelt: Nej!
Så nej, det er ikke det værd at sidde og vente på ham.
Den perfekte mand findes ikke.
Når vi leder efter noget helt bestemt, er sandsynligheden for at overse noget andet ret stor.
Læs med her og lær dit kærlighedsmønster at kende.
Et mønster, som handler om egenskaber meget mere, end det handler om udseende og jobbeskrivelser.
Så hvad er dit mønster?
Tænk tilbage på det, der går igen hos de mænd, du har datet.
Hvilke kvaliteter tiltrækkes du af hos dem?
Hvad er et gennemgående træk, ikke udseendemæssigt, men i deres egenskaber og karaktertræk?
Her er mit mønster af mænd, jeg tiltrækkes af:
· Uafhængige mænd, der er stærke og modige.
· Kloge mænd – elsker, elsker, elsker kloge, dybe samtaler.
· Mænd, som udfordrer mig.
Er det vigtigt at vide?
Ja, for når du begynder at tænke på egenskaber og karaktertræk, så fjerner du dig fra den gængse liste, der handler om udseende og jobbeskrivelser.
Her har du i stedet fokus på, hvad der giver dig noget, og som ikke bare handler om, at han skal være høj og mørkhåret.
Har du tidligere tiltrukket mænd, der har vist sig at have en destruktiv kemi sammen med dig, så kig på, hvad det er, der gør, at du fascineres af netop denne type. Kan du dyrke en anden fascination? Kan du øge tiltrækningen af noget, der er sundere?
Husk vi finder det, vi leder efter.
I din søgen efter kærlighed, så husk:
Lektion 1:
Folk ændrer sig ikke, og du kan IKKE ændre dem.
Lektion 2:
Hvis du aldrig satser, vil du aldrig vinde.
Lektion 3:
I stedet for at lede, så lad kærligheden finde dig.
Lektion 4:
Se mellemperioden uden kærlighed som en investering. En investering i dig. Hvis du venter og venter på, at mr. Right skal dukke op, så ”dør” du. Ta’ din plads i livet imens. Vær din egen dronning.
Så:
Drop dine lister over, hvordan han skal være og ikke være.
Kærligheden dukker oftest op, når vi mindst venter det.
Jeg tror, det er fordi, når du er optaget af dig selv, og det du brænder for, så lyser du på en anden måde, end når der står ”kæreste-panik” i panden på dig.
P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her
11 kommentarer på “Tror du på den perfekte mand? .”
Hej Mette
Jeg ville bare høre om det er det samme for mænd?
JA! 🙂
Hvordan kan du mene at folk ikke kan ændrer sig? Syntes netop at mange af dine indlæg, især omhandlende dig selv, beskriver hvordan du har ændret dig. Nogen mennesker har jo selvindsigt og ændrer adfærdsmønstre og andre ændrer sig naturligt med tiden, alder og erfaring. Grundene kan være mange. Men den grundlæggende personlighed ændres der nok ikke på. Mener dog stadig det er oversimplificeret når man kategorisk afviser andre menneskers ændring. Men det er måske kun dig selv forundt, at kunne ændre sig
Mennesker kan godt ændre sig, hvis de SELV ønsker det – men mennesker ændre sig ikke bare, fordi et andet menneske vil have dem til det. Det er det jeg mener 😉
Det forhold, jeg har fået mest ud af, var et, hvor min kæreste kort efter, at vi var begyndt at komme sammen om vi ikke kunne lade være med hele tiden at småskændes.
Det var starten på en periode på 16 måneder, hvor jeg begyndte at tage stilling til den kritik, som hun kom med. Og på en række punkter kunne jeg se, at jeg selv kunne gøre noget for at ændre min adfærd på en måde, så jeg fik det bedre med mig selv.
Jeg blev mere udadvendt, jeg tog mere initiativ og ansvar end før, jeg fik nye venner i min omgangskreds, der var mere åbne end dem, jeg pludseligt fik mindre kontakt med, jeg blev mere rissikovillig.
Der hvor jeg begyndte at se, at det var galt i forhold til vores forhold var, da hun begyndte at kritisere mig for den adfærd, som jeg havde fået af hendes tidligere kritik.
Jeg var fra starten gået ind i forholdet med den indstilling, at jeg måtte tage hende med de gode og de dårlige sider, som hun havde. Men det endte med, at vi voksede fra hinanden.
Kampen efter bruddet var at kunne bruge den erfaring, som jeg har fået gennem forholdet. En del af kampen har været at finde mig selv i en identitet, hvor min nye adfærd også bliver mødt med andre fordomme end den jeg havde før det nævnte forhold. For jeg har lettest ved at se fordelene ved, at jeg har ændret mig, selv om det ikke er overraskende, at medaljen har en bagside.
Da min ekskæreste kort tid efter, at hun var blevet gift, blev spurgt om, hvordan det var at være gift, og hun svarede “det er hårdt” tænkte jeg på, hvad jeg havde set i hende?
Hvad mener du helt konkret med “lad kærligheden finde dig”? Hvordan fungerer det?
Min søde og næsten perfekte mand gav mig en dag et billede hvor der står ‘Ingen er perfekte, men nogen er perfekte for hinanden’.
Hej Mette.
Der står sikkert nogle helt vildt gode ting!… Og du har garanteret nogle sindssyg banebrydende tanker om netop det her emne, som der ikke har været skrevet særlig meget om..
Jeg gider bare ikke læse det!
Mvh Kasper
Kasper – hvis du ikke gider læse det, kunne jeg være tilbøjelig til, at spørge hvad du overhovedet laver herinde på siden.
Mette – Du gør min hverdag så meget lettere med de små vigtige inputs du kommer med – som ofte er nogle jeg godt ved, men som er nogle jeg skal mindes om jævnligt, for konstant at arbejde med mig selv.
En af mine yndlings sætninger er denne; Du kan ikke ændre på andre – men du kan ændre på dig selv – og når du gør det, vil du opleve en positiv respons, fra vedkommende du i første omgang forsøgte, at lave om på.
Den bruger jeg dagligt i mit forhold – og det VIRKER – og virker det ikke – så gør jeg noget andet.
Du har også indspireret mig til, at se min kærestes mønstrer bedre – for jeg kan se når han er i ubalance og jeg ved nu, at jeg ikke skal lade mig rive med – men tværtimod omfagne ham med kærlighed, og puff’ så har han vendt rundt til det positive. Det er bare så dejligt! Endnu engang tak
Jeg tror på den perfekte mand. Dog vidste jeg ikke hvordan han var eller så ud, indtil jeg mødte ham ❤
Den perfekte partner kan kun mærkes indeni.
Man kan ikke ændre.. men man kan spørge nysgerrigt til, hvorfor den anden gør som han/hun gør.
Forklaringen kan føre til at man bedre kan acceptere den andens handling. Og spørgsmålet kan føre til at den anden bliver opmærksom på en ubevidst handling.