Dine tanker definerer din virkelighed.
Det er et af mine helt store mantraer.
Hvis du spørger mig, er det en misforståelse, at store ting sker ved hårdt arbejde og held.
En positiv holdning den afgørende faktor for succes eller for at leve et lykkeligt og tilfredsstillende liv.
Din tanker skaber din virkelighed.
Det er din holdning, der er roden til alle dine succeser, fiaskoer, handlinger og reaktioner.
Du bestemmer, hvor positiv du har lyst til at være. At blive bevidst om dine tanker, og at det er dine tanker, der skaber dine følelser, er vigtigt for at forstå, hvor afgørende det er at søge op.
Man kan ikke blot skifte fra en negativ til en positiv holdning natten over, men med tid, viljestyrke og disciplin i at ville tænke oppe-tanker kan du ændre det.
Hvis du føler dig fanget af en negativ holdning lige nu, så bliver du nødt til at forstå, at positivitet ikke er medfødt, det kræver bevidste handlinger for at udvikle en positiv holdning.
Du er nødt til at lyse natten op.
Tænde lys i mørket .
Der er en række væsentlige vaner, du kan bruge for at styrke din evne til at holde dig oppe i tankerne.
Nøglen til at implementere alle disse vaner er at fange de negative tanker, som du opdager, og bevidst erstatte dem med nogle positive.
#1. Lær at tænke næste bedste tanke. Ikke den næstbedste, men den næste bedste. Det er svært at gå fra negativ til positiv, men det er knap så svært at gå fra at have det træls til at være trist til at kede dig til at være ugidelig til at tage initiativ. Denne proces sker skridt for skridt via din næste bedste tanke.
#2. Forbliv taknemmelig, selv når du støder på skuffelser.
Der vil altid være et tidspunkt, hvor tingene går galt. Det er blot en nødvendig kendsgerning for at opnå vækst, velvære og velstand. I selve øjeblikket kan det være svært at se det i et større billede. Næste gang du støder på en skuffelse, så registrer den og flyt fokus. Vær realistisk, vi kan ikke ændre fortiden. Du kan ikke fixe bagud. Det bedste, du kan gøre lige nu, er at lære af de erfaringer, være taknemmelig og komme videre.
#3. Vær håbefuld og nyd, selvom alt virker håbløst.
Tro er den mest magtfulde drivkraft, den er med til at holde dig kørende, selvom alt virker lidt håbløst. Der er ingen grund til undren eller til at bekymre sig om tingene nogensinde kommer til at tage sig ud, som du har forestillet dig eller håbet på. Stol på, at ting sker af en årsag. Tro på dig selv og fortsæt med at gøre dit bedste. Vær fokuseret på at gøre det godt og måske endda bedre end i går. Den mentalitet kan flytte bjerge for dig. Bekymring om dig og fremtiden vil måske motivere dig, men stresse dig over tid. Lær at nyde og være fokuseret på samme tid.
#4. Giv kærlighed selv, når du ikke er værdsat.
Ægte kærlighed er altid ubetinget for både dig selv og andre. Den bør ikke bruges som en belønning eller aktiveres på baggrund af de rigtige følelser. Du er nødt til at lære at leve konstant gennem kærlighed – og du vil mærke en positivitet flyde igennem dig. Det lyder meget, meget frelst – det ved jeg godt, men prøv alligevel bare at praktisere dette en enkelt dag.
Hvis nogen sårer dig med deres handlinger eller adfærd, så forbliv positiv. ØV dig med den baggrund, at du ikke kan kontrollere andres handlinger eller følelser, kun dine egne. Undgå at lade deres negativitet påvirke dig. Hvis du begynder at sætte spørgsmålstegn og tænke over, hvad der er galt med dig, så husk, du er perfekt, som du er! Træn denne tanke.
#5. Stol på energien ved positivitet, selv i svære perioder.
Vi er alle på et eller andet tidspunkt blevet udfordret i livet. Men med en positiv indstilling kan den læring være med til at ”guide” dig igennem de sværeste og mørkeste øjeblikke. Uanset hvilken situation eller hvilke omstændighed du står i, så vil du være i stand til at udføre langt mere med en positiv holdning.
#6. Fejl er med til at gøre dig bedre.
Din attitude, positiv eller negativ, vil altid være et filter, du ser verden gennem ved enhver situation, du står i. Med en negativ holdning er din ”radio” tunet ind på at fokusere på fiasko. En positiv attitude er meget ressourcestærk, så kan du stå der, kan du finde en i enhver situation. Det er uvurderligt.
P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her
4 kommentarer på “Tro på det!!! .”
Dejligt at få et kærlighedsboost.☺
Jeg har tilmeldt mig og sagt ok til den mail der kommer kort efter. Men modtager desværre ikke boostet ?
skriv til kontakt@psykolog-metteholm.dk <3
Mit forsøg på at ændre mindset er gået gennem konflikter, magtkampe, brud på relationer og lignende. Men det, som jeg begynder at ane nu, er, at der er kommet nogle mere ærlige og nærværende forhold ud af det. I lang tid har jeg i mit indre råbt, at det at få løst konflikterne, må være til fordel for begge parter. Jeg føler, at jeg er blevet styrket og klogere igennem processen. Og bevidstheden om, hvor jeg kan bruge resultaterne, er langsomt ved at vokse frem. På et tidspunkt vedtog jeg med mig selv, at jeg skulle være en person, det kan betale sig at samarbejde med. Det kræver selvfølgeligt også, at jeg tror, at der er mennesker, som jeg tror det kan betale sig at arbejde sammen med. Det finder vi kun ud af ved at vise villigheden til at løse konflikter. Jeg har nemlig set, at der er måder at løse konflikter på, som bliver til fordel for os begge to.