Derfor kommer afsked før et nyt velkommen .

Livet er en endeløs række af begyndelser og afslutninger – af at starte og ende. Ligesom livet selv har en start og en slutning, indebærer det at være menneske, at vi med jævne mellemrum skal byde nyt velkommen og tage afsked med andet..

Du gør det hele livet igennem, og du gør det ofte uden at opdage det før bagefter. Du går fra barndommen over en årrække og starter så lige pludselig på ungdomslivet, næsten som ved et trylleslag. I en glidende bevægelse melder voksenalderen sig derefter – og det indebærer et goddag til nyt ansvar, eget hjem, rettigheder, økonomiske overvejelser og alt det andet, der hører voksenlivet til.

Du er i en ny epoke, og det endda selvom du ikke har taget rigtig afsked med den tidligere. En dag møder du måske en, der er særlig lige der. Du er forventningsfuld, glad og byder dette menneske velkommen i dit liv, og en dag begynder I at leve sammen. Med ét siger du samtidig farvel til det liv, du havde indtil da – men igen er det ikke sikkert, du er bevidst om, at noget ikke eksisterer længere.

Senere bliver du måske forælder, og igen glæder du dig til at byde et nyt livsafsnit velkommen. Og hvis det ikke er gået op for dig før, står det klart nu: Du må tage afsked med noget for at give plads til det nye. Det er ikke muligt at være forældre uden at slippe noget af det, der var før. Og du gør det med glæde, fordi du siger goddag til noget større end det, der var.

På et tidspunkt går det op for dig, hvad du samtidig har sagt farvel til. Med vemod sidder du måske og tænker på den barnlige glæde, der engang var i dig. Ungdommens vovemod, drama og følelse af, at du havde oceaner af tid ligger bag dig, og du har fået en erkendelse af, at intet varer evigt.

Og sådan fortsætter det med én lang række af slutninger og begyndelser – nogen erkendte, andre ikke.

Det er som regel meget nemmere at byde nogen eller noget velkommen, end det er at tage afsked. For afsked er ofte sorgfuld. Hvad enten det handler om en nær venindes flytning, et venskab, der ophører, et samliv, der ender, et barn, der flytter hjemmefra eller en kær persons død, er afskeden sorgfuld. Du har blot en tendens til at underkende afskedens værdi – i en misforstået opfattelse af, at du ikke må vise sårbarhed. Du vil ikke være med smerten, så du vælger at lade som om, det tabte ikke betyder noget videre. Du tror, at du kan undgå sorgen ved at lade som om, at den ikke er der.

Men sådan er det ikke – sorgen har fået plads i et rum i dig, og derfor er afskeden så betydningsfuld. Du må se det tabte for det, det var, for fortsat at kunne huske, hvad eller hvem det var, der var vigtig for dig engang – og sige farvel med taknemmelighed. For ellers tager rummet så meget plads og opmærksomhed, så du ikke opdager det nye, der banker på.

At huske det gode med vemod er ikke at blive i det, men derimod at tænke på det med kærlig ro.

Det er svært – hvis ikke umuligt – at åbne døren til det nye helhjertet, hvis du samtidig holder døren til det gamle åben, fordi du er bange for afskedens sorgfuldhed.

Så giv dig selv lov til at tage afsked med det, der var – så du af hjertet kan sige velkommen til det, som kommer….

P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her