Forestil dig dette:
Stille og roligt vil du stoppe med at bekymre dig, om de kan lide dig.
Stille og roligt erfarer du, at det er lettere, sjovere og stærkere at være oppe.
Stille og roligt bliver det ikke interessant at være offer, men at være værdig.
Ovenstående kan i den grad blive til din virkelighed
– men det kræver en vigtig handling:
At du slår op med den del af dig, der er afhængig af at have det dårligt.
Nogle bygger mure, så smerten ikke kommer ind.
Andre bygger mure, så smerten ikke kommer ud.
Hvis du tilhører den sidste – så er du, ligesom jeg var.
Gift med smerte.
Nødt til at huske alt det svære og minde sig selv om, at livet ikke bare er en leg.
Hvis du er en af dem – ligesom jeg var – så er smerte det eneste, du rigtig kan regne med – fordi du kender den så godt.
At have det svært er så velkendt.
At have det godt er ustabilt og usikkert.
Hvis du er en af dem, som jeg var – så føles smerte mere ægte end kærlighed.
Jeg slog op.
Jeg slap min afhængighed af smerte.
Jeg slap min mistillid til kærlighed.
Hvordan?
Fordi jeg trænede og træner dagligt i at tro på at:
Jeg er stærk.
Jeg er smuk.
Jeg er uafhængig, fordi jeg stoler på mig.
Jeg er min egen bedste ven.
Jeg er sådan en, der tager ansvar for at have det godt.
Jeg passer på mig.
Smerte er ikke længere min bedste ven, det er værdighed og overskud.
Jeg vil have dig med derop.
Og hvorfor ikke i dag?
Lad os starte med at rette ryggen, have stærke tanker på repeat og gøre alt, hvad vi kan for at designe denne dag, så den bliver rigtig god for dig og derved også for dem omkring dig.
Du bestemmer.
Går du op eller ned?
Jeg vil op.
Vil du ikke med?
P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her
Én kommentar på “Når smerte er mere ægte end kærlighed”
Jeg kender det forløb, som du beskriver. Og jeg er også blevet bedre til at omfavne mig selv. Vejen hertil har dog i høj grad handlet om at frigive smerten og vreden i passende doser. For mig har autenticiteten handlet om både at vise mig selv som den, jeg er, og som den, som jeg ikke er. Det, som jeg har set, er, at jeg selv kan vælge, hvornår jeg vil være i smerten, og hvornår jeg vil være i andre følelser. Og det er en hjælp. For det, at lade sig trække tilbage i smerten, er også en påmindelse om at handle, og også en påmindelse om, at jeg kan handle på en måde, så jeg ikke behøver at blive i smerten.