Han elsker dig, ja, men han kommer ikke impulsivt og lægger armen om dig længere.
Det rører ham mindre og mindre, hvad du laver, når du ikke er hos ham.
De små diskussioner er blevet så ligegyldige, at han ikke gider at tage dem.
Aktionen i soveværelset føles mere og mere som et ritual, der skal overstås.
De fleste mennesker føler tegnene på, at tiltrækningen er forsvundet, men ignorerer dem.
For av, for pokker… det er ikke en sandhed, nogen (overhovedet) har lyst til at indse.
Men sagens kerne er, at hvis du opdager og anerkender, at jeres tiltrækning har brug for opmærksomhed, så kan du faktisk genstarte den. Skubbe den i gang.
Hvorimod: Hvis du ignorerer tegnene på haltende tiltrækning, vil den dø ud.
”Men Mette. Hvordan ved jeg, at jeg har ret i min mistanke?” tænker du måske.
Men så lad mig spørge dig: følte du dig ramt af de første fire linjer, jeg skrev? Og:
Er jeres relation blevet mere venskabelig end romantisk?
Er han holdt op med at overraske dig?
Er I holdt op med at pjatte, grine og drille hinanden?
Føler du ikke længere en ubetinget støtte fra hans side?
I så fald: Frygt ikke. Endnu. For parforhold kræver, at man arbejder med dem. Og en af de største udfordringer for langt de fleste par er netop: at bevare tiltrækningen.
Og tiltrækningen er afhængig af…
Fysisk nærhed – og her mener jeg alt fra sex til et godt kram til en diskret arm rundt om ryglænet på din stol til familiefødselsdagen – skaber en forbindelse mellem jer, der kun findes mellem jer. Alle relationer kan være gode, sjove og sunde, men det, der kan gøre jeres relation til noget særligt, er fysisk nærhed.
Støtte, opmærksomhed og jalousi hænger sammen med tiltrækningen mellem jer. Overdreven jalousi er – som rygtet siger – roden til alt ondt. Men små, uskyldige tegn på jalousi er ganske normalt. Og det indikerer, at han ikke kan holde ud at tænke på dig sammen med en anden. Lig med: han er tiltrukket af dig.
Drillerier, overraskelser og små skænderier er alle sunde dele af et forhold, hvor tiltrækningen blomstrer. Især skænderier har umiddelbart en negativ klang, ikke? Men hver gang I undskylder, anerkender og løser en mindre konflikt eller diskussion, bliver I stærkere – og I vækker følelser i hinanden, der styrker jeres tiltrækning.
Og hvem siger, at det er ham, der ikke længere er tiltrukket af dig?
I kan være to om at have ladet jeres tiltrækning falde til jorden. Eller det kan være dig, der er begyndt at føle, at sex er en pligt mere end en lyst.
Uanset: Brug tegnene til at identificere nogle af de ting, der mangler eller er forsvundet – og se det som en mulighed for at skabe netop de ting. En mulighed for at udvikle og forstærke jeres bånd.
Vend opmærksomheden mod hinanden. Sæt ord på. Fokusér på de små, vigtige berøringer. Tag de små diskussioner i respekt og ligeværd. Sig undskyld. Spørg ind. Vær opmærksom og nysgerrig. Dril. Vis støtte.
Den dårlige nyhed er, at to mennesker på den ene eller anden måde kan lade tiltrækningen mellem dem falde til jorden.
Den gode nyhed er, at to mennesker kan bukke sig ned, tage fat i hver deres hjørner og samle den op igen.

P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her




4 kommentarer på “Når I elsker hinanden, men tiltrækningen forsvinder .”
Jeg ser et skænderi som et nederlag. Og jeg ser det at løse konflikter på andre måder som vejen til at få det bedre i sengen. Et skænderi er at bruge energien forkert. Og jo. Det kan godt være, at din kæreste gør eller siger noget, som giver dig lyst til at skrige eller råbe. Lad vær. I har en værdighed, som I fortjener at vise hinanden. Min kæreste må godt vide, når der er noget, som jeg er utilfreds med. Men et skænderi er ofte udtryk for, at jeg ikke kan holde det på egen banehalvdel. Det er faktisk bedst at gøre det. Også for at holde forholdet levende bagefter.
Hej Erik
Hvorfor er det mænd og kvinder -min opfattelse- ser så forskelligt på det at skændes og det at diskutere?
Ofte oplever jeg at de mænd jeg har kendt, “ruller rullegardinet ned” og hverken ser hører eller forholder sig til mine frustrationer mm. hvilket ikke vækker lysten til den fysiske kontakt og da slet ikke den i sengen, da jeg ikke oplever ar modtage den tryghed jeg har brug for, nemlig ved at blive “mødt og lyttet til”.
Så her går ihvertfald jeg og “mænd” meget fejl af hinanden.
Så enig med dig!
Dey er jo mærkeligt at jeg ofte har haft følelsern af ikke at blive hørt, fordi det er hendes opfattelse at det er hendes der skal lyttes til.
Jeg har været i et forhold hvor vi kunne tale om tingene i timevis og hvor jeg havde den opfattelse, at vi forstod hinanden. Men intimiteten forsvandt fuldstændigt, fordi der ikke var nogle spændinger tilbage imellem os.
Jeg er et kommunikativt stærkt menneske og har givet kvinder nederlag, fordi deres argumentation slet ikke hænger sammen. En lytten, hvor præmissen er, at kvinden har ret på grund af de roller, som vi har i forhold til hinanden, er sjældent intetessant. Det er blot invitationen til en samtale, hvor en kvinde, som jeg betragter som en ligeværdig partner, forsøger at tage rollen som mor i forhold til mig.