Et menneske i kærestesorg, vil bare gerne have det væk, og finde kærligheden igen.
Det er bare ikke altid så enkelt.
Jeg ser det så tit i mit terapirum, at vi så gerne vil springe over den mellemperiode, hvor vi bruger tid på at sunde os, og finde os selv igen – efter et brud.
Når du har kærestesorg er selvkærligheden afgørende for din healingsproces.
Vidste du, at du kan have det der minder om kærestesorg, også selv om du ikke er blevet forladt – endnu.
Meget usunde relationer, giver samme fornemmelse af sorg i kroppen.
Der er to grundlæggende motiverende faktorer i livet: frygt og kærlighed.
Når vi er bange, trækker vi os fra livet. Når vi er forelskede, åbner vi os for alle, og tager i mod det livet har at byde på såsom spænding, lidenskab og accept.
Du er blot nødt til at lære at elske dig selv først, i alle dine herligheder og ufuldkommenheder – for at kunne stille dig et sted, hvor du er klar til at tage imod igen.
Hvis ikke du kan elske dig selv, så er du ikke helt åben for at elske andre.
Lær’ at værdsætte dine grænser
Du kendte dine eks’ grænser, alt hans hårdhed. Hans ufuldkommenheder var accepterede af dig. Hvorfor kan du ikke gøre det samme over for dig selv? Det var stadig ok at holde hans hånd og hviske søde ord i hans øre, på trods af den han også var. Gør det for dig selv! Vær sådan overfor dig selv
Du kommer til at blive mere end “okay”
Det er meget normalt, at opgive dig selv i usund kærlighed, for at bevare forholdet.
Det er normalt, når du begynder at falde ud af trit med kærligheden til os selv. Når det sker, vil du aflevere hele dit selvværd og betydning til en anden person, og før vi ved af det er dit humør og din lykke blevet afhængige af en anden.
Når forholdet med ham slutter, ved du ikke hvordan du skal leve og være lykkelig uden ham! Sandheden er du kommer til at blive mere end “okay” – der er så meget lys og lykke forude for dig, hvis du vælger at give slip, og genfinde kærligheden til dig selv.
Stop med at bekæmp fortiden
Forsøg ikke at forstå, hvorfor han gjorde, som han gjorde. Du kan bruge evigheder på at analysere og stadig aldrig finde frem til en løsning på det, det er ikke vigtigt. Det er en kamp du aldrig vil vinde. Det vigtigste lige nu, er alt det nye som venter dig.
Lær at giv slip!
Du kan ikke komme videre med dit liv, hvor du konstant har den ene fod på bremsen. Nogle gange ønsker vi ikke at give slip på vores smerte, fordi det er det eneste der stadig knytter os til vores eks. – slip din smerte!
Fortiden kan ikke give dig det tabte tilbage. Den energi du brugte der er spildt. Når dit hjerte slipper den smerte, kan du lære af det. Her er du klar til at lukke nyt lys ind, og her var intet spildt.
Tilgiv
Jeg ved kærestesorger føles som at have fingeren konstant i klemme i en dør.
Tilgiv ham. Hans fortid, hans dæmoner eller uanset årsag, så kan årsagen være at han ikke er klar til kærlighed og lykke, og han vil skubbe dig væk. Slip ham ved at tilgive. Det er en kæmpe gave til dig selv.
Forstå dit værd
Det første skridt til at finde kærligheden til dig selv, er at du skal forstå hvem du er, og at du ikke er villig til at gå på kompromis. Opgiv aldrig dig selv i bestræbelserne på at holde ham tæt til dig.
Alt din smerte er din styrke
Du græd, lo, levede dit liv – netop der ændrede dit liv sig. Alt din smerte producerede din forståelse, det har skabt et nyt niveau du nu lever dit liv på. Du har en chance for at blive lykkeligere, end du nogensinde har været før – du kan realisere alt hvad der holder dig tilbage og skabe et liv som du ønsker at leve.
Skabdine dage og din fremtid – dag for dag
Skab alt dette du manglede i dit gamle forhold for dig nu. Lav en plan. Læg en strategi.
Drøm stort og udlev det du ved du er skabt til.
Det hele starter med dig. Når du mærker den indre ro, så kommer alt andet derefter.
P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her
6 kommentarer på “Find dig selv før du finder ham .”
Tusind tak! Dejlig reminder om min filosofi ifm min skilsmisse.
God sommer!
Kærligst Susanne
Tusinden Tak for din ord om at finde kærligheden til sig selv igen og at kunne tilgive ham man engang var soulmat med. Det har virkelig fået mig til at tænke ….. At jeg i langtid har været der med bitterhed og vrede , ikke kunne komme videre i mit liv. Gået i håbet om at han kom tilbage . Ikke kunne forstå hvorfor han har valgt som han har. Forsøgt på alle mulige måder at finde ud af og forstå hvorfor han valgte som han gjorder . Det er jeg nu ved at gører op med Og har gjort dette i et stykke tid , selv om det forsat er svært . Så jeg er dig dybt taknemmelig for dine ord , det giver mig fastholdelse i at jeg skal tænke på mig selv og min datter i at få det bedste i vores liv og fremtid sammen . Tak Kh. ❤️ Susanne
For pokker hvor er det godt skrevet og hvor det lige rammer plet. 1000 tak <3 Du har haft stor betydning for at jeg er kommet ud på den anden side og synes mere end nogen sinde at livet er GREAT <3
Kære Mette!
Tusind tak for det delte!
Det er kloge ord og en god reminder:)
Jeg er mand, men læser gerne dine opslag og indlæg og bytter blot om på kønnet i dine tekster, meget af det du skriver giver mening, men stiller ret høje krav til min kognition, som jo ikke fungerer på samme måde som kvinders… men jeg er selv er i en situation der ligner det du skriver om.
Mit problem er bare at jeg blev fundet af hende før jeg nåede at finde mig selv oven på min skilsmisse. Jeg oplever vanskeligheder med mit selvværd, og gentagelser af gamle mønstre indeni mig.
Jeg vil meget gerne blive ved at følge dig, men vil høre om du har nogle råd til mig og om du kender nogen med speciale i mænd:)
Kh
Jeg har oplevet forløbet på en anden måde end dig, Mette. For de forhold, hvor jeg har mødt den største sorg er i forhold til forhold, der ikke blev til noget. I den skilsmisse, jeg har været igennem, havde jeg tid til at forberede, at vi ikke kunne blive sammen. Derfor følte jeg mig godt forberedt på livet bagefter.
Når jeg er tæt på en kvinde, føler jeg mig utroligt accepteret, som den person, som jeg er. Men det er også på vej ind i et nyt forhold, jeg mærker frygten for at miste og frygten for at blive afvist. Det er følelser, som jeg skal kunne være i nogle dage; men det er også følelser, der vil blive ved med at være der, hvis jeg vil have et andet menneske tæt på mig.
Jeg synes i dit indlæg, at du fokuserer meget på det, der var. Men det er faktisk efter et forhold, du har størst mulighed for at vælge, hvad du vil have med, og hvad du ikke vil. Og nu er livet så uretfærdigt, at det du IKKE vil have med, også er det, som du bruger din energi på. Hvis du IKKE ændrer fokus, vil du tage det du IKKE vil have, også være nogle af de ting du tager ind i dit nye forhold, og du kan komme i en proces i dit nye forhold, som du faktisk kunne have gennemlevet, mens du stadigt var alene. Hvis du bruger din aleneperiode som en periode på vej ind i nyt forhold, har du langt bedre muligheder for at gå ind i dit nye forhold, som den person, du gerne vil være, og med langt større overskud til kærligheden til dig og din partner.
Hej Mette
Nu har jeg fulgt dig i over 3 år, tak for dine kloge ord.
Jeg kan se den sorg der følger mig bliver ved med at følge mig oven i den svigt. Jeg er adopteret og ca halvvejs i livet. Efterhånden har jeg forstået, at hvis jeg ikke finder en måde at leve med disse to følelser, vil det ikke lykkedes mig. At acceptere at blive “ven” med disse to følelser, som jeg bare vil have til at forsvinde. Er bestemt ikke den letteste gave. Jeg ved nu at jeg skal fylde mit eget liv op med mine drømme og ønsker til et godt liv for mig. Hver gang jeg har sat i gang, mister jeg over kort tid interesseret og drivet i det. Det trætter når der ingen resultat viser sig. Det ved jeg godt er forkert, jeg skal blive ved. Men følelsen af det som blev “banket” ind i mig; “du duer ikke til noget” , “du kan ikke noget” , “jeg har ingen tiltro til dig”. Trods 9 mdr.s terapi, hænger det stadig i mig. Oven i det er den manglende identitet, som aldrig vil blive forløst.
Så min pointe er, det er ikke så lige til, trods ønsket er stort, sandsynligvis for stort. Og det bliver så også til en blokering ubevidst. En balance i at kende forskel på sine følelser og rationel tænkning, så jeg kan passe på mig