I min praksis møder jeg dagligt kvinder, som er på udkig efter kærligheden.
Det er fantastisk og det er et spændende sted at være.
Desværre erfarer jeg en tendens for tiden. En tendens hos de kvinder, der har været på udkig så længe, at de ikke rigtig længere ser verden med klare briller.
De VIL finde ham, og ham de kaster deres kærlighed på, SKAL det lykkes med.
Når du på trods VIL have noget til at virke, begynder du automatisk at nøjes. Overhører de signaler du selv mærker fra din krop – og overser de signaler han giver dig.
Lad nu være med at nøjes! Kærlighed er ikke lig med afsavn. Kærlighed skal du ikke kæmpe for.
Så kære kvinde på udkig efter en mand.
Lad nu være med at nøjes.Stop med at vente på hans ubeslutsomhed – hans ubeslutsomhed er en beslutning i sig selv.
Hvis han ønsker at være sammen med dig, så ville I være sammen. Spild ikke din tid på hans tøven, du fortjener meget bedre.
Hvis han udebliver fra jeres 2. date, fordi hans bil brød sammen på motorvejen, og måtte blaffe sig til nærmeste tankstation, så husk, chancen for at han ikke taler sandt er ret stor.
Selvom du skal tro på det bedste i mennesker, så er du nødt til at sætte dig selv først, når det handler om at give dit hjerte til et andet menneske.
Du skal være ærlig og realistisk overfor dig selv. Lad ikke dine tanker forføre dig.
Det er langt lettere sagt end gjort, fordi du, når du mærker du er forelsket, håber på, han er den eneste ene.
Derfor har du – i jagten på kærligheden – en tilbøjelighed til at ignorere alle advarselsskilte i den tro, at den mand du er forelsket i også er det i dig.
Det lyder vanvittigt, ikke?
Hvis du har gennemskuet ham, så lad dig ikke forføre af hans snak.
Den hårde sandhed er: Hvis han VIL være sammen med dig, så ville I være sammen.
P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her
27 kommentarer på “Tænk dig om i legen: Elsker – elsker ikke – elsker….. .”
Jo tak …
Det er SÅ rigtigt Mette ❤️ Og det vil jeg huske på i min søgen efter kærlighed – tak ❤️
Hej Mette. Hvad nu hvis det er omvendt. Han er fuldstændig forelsket, men jeg kan ikke svinge mig helt derop. Og det der med at arbejde for at få det til at fungere? Jeg er meget usikker i det mvh Hanne
Kære Hanne
Har det på samme måde – tænker at jeg var for hurtig efter skilsmissen. Jeg er også usikker og har ikke rigtig ro på bagsmækken.
Kærlig hilsen Gitte
Præcis dét har jeg altid sagt, både til veninder og mig selv, når vi har været i tvivl: Hvis en mand vil have dig, er du ikke i tvivl… ❤️
Uha… sidder i det lige nu, og kan bare ikke se virkeligheden… Når jeg læser dine ord, kan jeg jo godt det rigtige i dem, men jeg er nået der ud nu, hvor jeg ikke rigtig kan navigere rundt i mine tanker længere og putte dem der gøre mig ked af det i den bagerste kasse og lukke ned for dem.. Jeg kan ikke fornemme min mavefornemmelse mere, og selvom mine venner og veninder siger at han ikke er god for mig, så kan jeg ikke se det… Det kan bare ikke passe at den kemi og den connection vi har når vi er sammen ikke er rigtigt, at han spiller skuespil, det kan ikke passe han er så dårlig en person… Jeg er virkelig ramt, og vil så gerne se tegnene…
Hej Sandie jeg sider i nøjagtig samme situation vi har dog 5 børn sammen og blev skilt for 9 mdr siden.
Sandie og Pia.. <3
Kom ud af det NU! Hvis omgangskredsen siger sådan, så er der sgu noget om det! (Jeg lyttede heller ikke til min omgangskreds, men det skulle jeg ha gjort. Jeg mistede mig selv så meget at ingen kunne kende mig mere)
Og den "connection" i har er IKKE kærlighed.
Har selv lige været det igennem.. Mistede mig selv fuldstændig, og ignorerede min mavefornemmelse (for den var der, som en alarmklokke hele tiden), og da jeg endelig tog mig sammen til at slutte det, røg jeg absolut helt ned.! Men nu, 4 mdr senere.. Er jeg begyndt at mærke mig selv igen, begyndt at have det godt igen, begyndt at få styr på mit eget liv igen! Det er det bedste jeg har gjort…!
Jeg vil anbefale at tage en "kold tyrker" (selvfølgelig ikke så nemt når man har børn sammen) Men drop ALT kontakt med ham (undtagen omkring børnene) Slet ham og bloker ham fra Facebook osv.. Det giver dig absolut intet at "stalke" ham på de sociale medier. Og søg hjælp, hos en psykolog eller psykoterapeut.!
Jeg ønsker jer det bedste, og håber at i tager hånd om jer selv! I fortjener at have det godt <3
Kh Lotte
Hej Lotte
Sidder tilbage lige nu efter min kæreste er gået fra mig. Jeg følger mig dybt ulykkelig og svært ved at se lyset forude. Hvordan kom du igennem?
Vi har ingen børn og jeg føler mig så alene i denne alt for store verden.
Kærligst Nina
Mange mennesker, måske specielt kvinder, har en tendens til at gå efter en mand – de kan redde – der er farlig (bad boy!) og som de ikke kan nå. Og helst hele pakken. Men er det kærlighed? Det handler om årsag og virkning og bevidsthed. Kærlighed og forelskelse er ikke det samme. Jeg er blevet vildledt mange gange ☺
“Jeg vil ikke nøjes” – både rigtigt og forkert. Kan også føre til, at man søger det perfekte – som man selvfølgelig aldrig finder. Det er i det uperfekte, man finder det ægte menneske. Fokuser på ikke at nøjes, og du kan let komme til at nøjes med dig selv…
Helt enig !
Stop nu med at søge efter kærlighed og bekræftigelse.. Elsk dig selv..så falder du ikke for mister charme.
Jeg har prøvet at fri til en kvinde tre gange. Og jeg kender nogle af de ting, som du skriver, hvis du havde byttet om på kønene.
2. gang jeg friede til en kvinde svarede hun nemlig “måske” og da jeg ville have det uddybet fik jeg at vide, at bare jeg forbedrede mig på det og det område, så ville hun måske gerne senere. Jeg fortalte hende, at jeg var nødt til at have en afklaring nu. Ellers var jeg bange for at blive syg. Vi prøvede at fortsætte forholdet efter den samtale. Men jeg blev i tvivl om, hvor forholdet førte hen. Bagefter tror jeg, at hun ville have gjort mig en tjeneste ved at sige nej, hvis hun ikke kunne sige ja. Jeg tror vi begge frygtede ikke at være i et forhold. Hun ville bare være sikker på først, at forholdet til hendes ekskæreste var endeligt forbi. Ham er hun gift med i dag.
3. gang jeg friede var svaret en bekymret mine efterfulgt af “det har jeg også tænkt på”. Vi havde stadigt et venskabeligt forhold bagefter; men passionen forsvandt stille og roligt i vores forhold.
1. gang jeg friede fik jeg et klart ja og en vidunderlig aften sammen med min kæreste… og selvfølgelig et liv sammen
Min oplevelse med dating er, at jeg er stødt ind i adskillige kvinder, der lige vil være sikker på, om jeg også mener det. Derfor har jeg valgt at være meget tydelig i forhold til den, jeg gerne vil ind i et forhold med. Også selv om konsekvensen har været, at jeg må vente længere med at komme ind i et forhold igen.
Jeg kan kun blive lykkelig i et forhold, som den jeg har udvalgt også viser, at hun ønsker.
Nok derfor jeg fortsat er single på 15 år, jg vil ikke nøjes….
Min mand gennem 42 år har gennem 2 år opført sig ringe overfor mig så jeg tilsidst måtte bede ham flytte. Det er jeg rigtig ked af og i kæmpe krise. Vil gerne have ham tilbage – han siger han tør ikke for han vil ikke behandle mig dårligt igen. Han vil mig rigtig rigtig gerne men tør ikke. Han har nu boet 2 1/2 md ude uden at dele møbler/ ting/ økonomi/ skrevet seperarionspapirer ect . Hver gang jeg forsøger st tage teten for at komme videre med noget af det så snakker vi fornuftigt og efter der så vil han gerne have sex (hvilket han ikke har villet i 2 år) jeg er frustreret og ked vil gerne have ham men ikke sådan som der var
Jeg har prøvet at “nøjes” 2 gange. Kors i skuret – hvor blev jeg dog mistede mig selv. Jeg var så bange for at miste (noget jeg alligevel ikke havde).
Jeg skubbede mine følelser til side, når jeg blev ked af det / svigtet / såret. For hvis jeg nu “bare” elskede lidt mere og var mere tolerant, så skulle det nok lykkedes.
Begge gange tog det mig lang tid og komme mig. Jeg var konstant stresset og havde virkelig svært ved at gøre noget godt for mig selv. Og konstant tjekkede jeg min mobil. Jeg var “altid” stand by, hvis nu. Det havde den konsekvens, at jeg var stand by på mit eget liv. Husk at passe godt på dig selv og mærk efter. Du ved det godt – men tør ikke lytte. Kh
Lige nøjagtig.
Selvstændige kvinder som mange af os jo er, er angste for at blive revet med af noget forkert.
Og bange for at miste kontrol og blive svage – stå stand by.
For satan jeg er SÅ bange for det!
Kh. Ann.
Har det på præcis den samme måde nu. Jeg er så langt nede efter min kæreste gik i går. Hvor gør det dog ondt. Mon der findes lys på den anden side…
Åååh mit problem er at jeg bliver ved med at løbe ind i utilgængelige mænd. De flirter. Kemien er der.
MEN de er i forhold.
Hvad mon jeg skal lære af det?
Jeg har en aftale i næste uge med en ekskæreste jeg ikke har set i 5 år.
Jeg glæder mig.
Er bange. Og også usikker.
Er det mit behov for at få en kæreste der spiller mig et puds.
Og min frygt for at gå tilbage til noget der ikke fungerede dengang men som jeg længe savnede, der gør mig bange for om jeg kan skelne.
For nej, man bliver ikke mere sikker på kærligheden af at have lukket den ude i 5 år.
Suk….
Jeg er med 🙂
14 år brugte jeg på er menneske jeg ville have var anderledes. To dejlige børn og nu er det slut endelig. Jeg tager ansvar for jeg har selv valgt det og det er sandheden. Når jeg tager ansvar for min del er det meget nemmere at komme videre.
Jeg er hoppet fra forhold til forhold gennem årene, og mine perioder som single har max været 2 år lange.
Jeg er altid endt med at komme sammen med ham den søde, men lidt kedelige fyr, og det har skabt så mange problemer, fordi jeg ikke har kunnet give ham det, som han gerne ville have af mig (oprigtig interesse/nærvær/sex etc.). Det har betydet årelange diskussioner og konflikter, og jeg måtte eksempelvis sætte kryds i en kalender for hvornår jeg burde have sex med dem, fordi jeg simpelthen glemte det. Det har været hårdt og frustrerende for begge parter, for jeg kunne jo godt lide dem, men forelskelsen kom aldrig, og jeg kedede mig forfærdeligt.
Men hvorfor var det egentlig, at jeg endte med overhovedet at komme sammen med de her fyre? jo – for når man har været single i mere end et år, så begynder omverdenen at stikke til én:
– “Det kan da ikke passe, at ingen vil have dig, når du er så smuk og klog, og har ben i næsen”
Når jeg så siger, at det altså ikke er fordi ingen vil have mig, men fordi jeg ikke har mødt nogen, jeg gerne vil have, så får man følgende:
– “Måske kommer du de forkerte steder” eller “måske skulle du gå ud og snakke med nogle nye mennesker”
Når jeg så siger, at jeg altså ikke leder efter noget, så får jeg følgende:
“Arh det kan da ikke passe, vi har alle brug for kærlighed” eller “måske er du bare lidt kræsen” eller, “du kan jo ikke blive ved at være single, du skal vel have nogle børn på et tidspunkt?”
Det jeg vil sige med det er, at der er en gængs opfattelse i samfundet om, at hvis man ikke nøjes og faktisk finder en kæreste inden for en rum tid, så er der et eller andet galt med én.
Mine forhold afspejler meget, at jeg har valgt at komme sammen med fyre, som slet ikke gjorde mig lykkelig, og som jeg heller ikke kunne gøre lykkelige. Og grunden til, at det endte sådan var, at jeg nåede én eller anden usynlig deadline for, hvornår jeg “burde” have fundet mig en kæreste for ikke at være unormal. Mellem linjerne er man lidt en freak/afstumpet/følelseskold, hvis man ikke går rundt og bliver forelsket på halvårlig basis. Også selvom man faktisk ser venner mange gange om ugen og generelt er meget social og er medlem af mange forskellige foreninger og deltager i frivilligt arbejde, og giver penge til NGOs osv osv.
Nu er jeg blevet ligeglad. Jeg er single igen på 2. år, og denne gang går jeg IKKE på kompromis. Hvis ingen har kunnet vælte mig omkuld i de 15 år jeg har eksisteret som voksen (er 32 år), så er chancen nok minimal. Det kan jeg lige så godt stå ved, og så må folk lære at acceptere, at der faktisk er mennesker, der ikke gider at vie sit liv til en tilfældig mand/kvinde, der lige så éns vej. Hvis man har venner i sit liv, der giver nærhed, så er forhold fuldstændigt overflødige. Medmindre de får hormonerne i kroppen til at danse rundt. Livet er simpelthen for kort til at gå og være – og gøre andre – ulykkelige, og hvis man accepterer at være single, så er der ekstremt meget værdi i det. Så må andre have deres fordomme i fred.
Nøjes er vist nøgleordet her. Hvorfor nøjes vi?
For mit eget vedkomne handler det helt sikkert om at jeg ikke tror at jeg nogensinde finder MANDEN, ham der som Mette Holm skriver vil mig og viser det. 1 x jeg nøjes var med mine børns far. Alkoholiker og jeg troede at hvis min kærlighed var stærk nok for os begge så ville han stoppe. Det sluttede 2 mdr efter kobberbrylluppet. Næste x jeg nøjes var med en gift mand, åh alle de forklaringer jeg fik. Og det varede on and of i 13 år. Allersidste gang jeg nøjedes var med en arbejdskollega, godt nok var han single men han havde rigeligt i sig selv. Det kunne jeg ikke, så efter 3 mdr afsluttede jeg det. Faktisk er han min roomie og jeg bildte mig selv ind at jeg godt kunne nøjes med en der var svær tilgænglig.. bare der var en. Men jeg har sat mig for at 2017 skal være det bedste år ever, hvor jeg finder den gode kærlighed. Så ud med roomien der kun spreder negativ energi, bebrejdelser og ind med positiv energi, og kærligheden. Og så hjælper det i den grad at ha Mette Holms tanker med i baghovedet, for hun har så ret. Vi skal ikke lade os nøjes.
det kan næsten ikke blive mere spooky.. 🙂 jeg gengav selvsamme remse på instagram for en uge siden, og sidder fuldstændig i din beskrevne situation igen igen, med ja… samme person, efter års “ingen kontakt”. Jeg tror den niende indsigt prøver at sige mig noget og guide mig. Gud hjælpe mig.
Jeg har brugt 10 år af mit liv på en mand som jeg troede elskede mig. Vi havde et fantastisk forhold/ fantastisk sex, han var min bedste ven. Det er nu for 3 gang han ignorerer mig efter lille konflikt og 3 gang jeg finder uf SF han ser en anden. De andre gange har jeg efter nogle måneder uden kontakt og massevis af søde hengivne envejsbeskeder til ham, fået ham tilbage, vel at mærke når han har været færdig med sin sidste erobring, eller der har været en konflikt med hende. Hver gang han har kommet tilbage til mig, har jeg været i total lykkerus fordi han giver mig den der følelse af kærlighed.
Denne gang kommer han ikke tilbage. Jeg er stoppet med at sende ham Søde tiggende SMS – jeg har fået nok – jeg kan ikke mere.
Det startede hos en claivoyant som fortalte mig om hans skuespil over mig, men også hvor tæt vi var engang. Stor klump i halsen. Heldigvis har jeg købt og læst masser af Mette Holms foredrag/boosts og det er gået op for mig at jeg skal ud af det nu- sådan for alvor.
Min store angst ligger i, at jeg ikke kan modstå ham, når han har knaldet den anden kvinde færdig og han står foran mig med sin blide stemme, varme stemme og kærlige væremåde overfor mig – som jeg jo elsker højt.
Jeg håber og tror at jeg er på rette vej. Prisen har været et øjebliks fuldstændig lykke og siden 3 år på lykkepiller, som jeg heldigvis er helt ude af nu. Jeg er jo ikke deprimeret mere.
Tak Mette Holm – du aner slet ikke hvor meget dine foredrag og boost har gjort for mig ❤️
“When people show you who they are, believe them…”