Når du som kvinde elsker et andet menneske – åbner du ikke blot op for din kærlighed og din krop, du åbner også op for din sårbarhed.
Du åbner også op direkte ned til alle dine gamle sår.
Og uanset hvor meget healingsarbejde du har fortaget, er der næsten altid ømme områder, der igen blusser op, når du åbner dig.
For nogle bliver disse ømme punkter til dybe sår.
Et sår hedder traume på græsk.
Så hvor dybe er dine sår?
Kigger du på dem?
Tager du dig af dem, eller kratter du blot i dem?
Dine ømme punkter er en del af din livslæring.
Men hvis dine ømme punkter ikke blot er skrammer og blå mærker, men blødende sår, har du et stykke healingsarbejde foran dig.
Sår skal passes og plejes.
Og når de bliver det, bliver de hele, og over tid danner der sig endnu stærkere hud der, hvor du var ramt.
På samme måde kan dine sår blive din største force.
Ja, det lyder mystisk, at det område, hvor du er mest sårbar, kan vendes til det sted, hvor du er stærkest.
Det kan det, hvis du passer såret med kærlighed.
Med kærlighed til dig og det, der skete.
Alle negative oplevelser rummer en læring.
Alle dårlige relationer har en lektie.
Det er dig, der vælger, om lektien får dig til at dyrke dit offer – eller om lektien får dig til at passe bedre på dig selv, afgrænse dig, sige til og fra, være mere ærlig, aldrig gå på kompromis med dit inderste, eller om du vælger at lade det være et gemmested, hvorfra du kan fortælle din offerhistorie.
Vælger du det sidste, har du et sår, der konstant bløder – fordi du konstant kratter i det.
Der er intet så inspirerende som kvinder, der har levet, elsket, grædt og grint og er stærke på trods.
Der er intet så uinteressant som kvinder, der har gemt sig og i første sætning har offerhistorien klar, der forklarer, hvorfor de ikke kan …
Styrke kommer af bevidsthed
Bevidsthed er viden.
Viden skal bruges til at navigere på dit kærlighedslandkort og ikke til at bygge huler, du kan gemme dig i.
Du vælger, om du vil bløde eller være stærk på baggrund af dit sår.
Det er i sidste ende et spørgsmål om, hvorvidt du i kærlighed bruger din læring til at lukke op for alt det skønne og livsbekræftende for dig i stedet for at lukke ned.


P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her




Én kommentar på “Bløder dit kærlighedssår? .”
Jeg tror ikke på, at vi kan have en relation til et andet menneske, uden at vi også ofrer os på nogle punkter. Jeg tror også det er sundt at ofre sig, hvis det tjener et højere formål. Derfor kan vi også have det godt med at ofre os.
Følelsen af at være gjort til et offer kan være smertefuld. Og for mig har en del af skyggearbejdet været at se bestemte situationer fra flere forskellige sider. For ind imellem kan der være en hårfin balance mellem at ville ofre sig og at føle, at ens gode vilje bliver udnyttet.
Jeg har nogle gange tilladt mig at tage offerrollen, når det ikke er blevet hørt, når jeg har sagt fra. Det er jeg sikker på, andre også kan lære noget af. Selv har jeg haft et rigtigt godt samarbejde med kolleger, der kom og sagde fra på en rolig og saglig måde. Det var noget, som jeg kunne forstå.