Ved du godt, at dit forhold er en direkte afspejling af dit forhold til dig selv?
Ja, det er skræmmende, ikk’?
Skønt, hvis du har et forhold, der er kærligt og blomstrende, dybt og fortroligt.
Men mere uhyggeligt i det øjeblik du er i en relation, hvor dynamikken er konkurrerende, manipulerende og negativ.
Lad os tune ind på dig, der er i et negativt forhold.
Dig, der er et sted, hvor du ikke er glad, ikke føler dig set.
Ikke har en følelse af, at du bliver passet rigtigt på.
Ikke er en andens nummer et.
Hvis du er i denne type negativ binding, er der en afhængighed på spil.
En afhængighed af dramaet og konflikten og ydmygelsen.
Konflikter binder mere end kærlighed.
Det, der blot er hele problematikken, er, at du allerede har mistet dig selv, når du er der.
Det hele handler nemlig ikke om ham, der ikke vil dig
Det hele handler ikke om hans manglende evne til at forstå dig og være kærlig.
Det handler ikke om, at han ikke er sød overfor dig.
Når du er i denne opfattelse, er du i gang med verdens største selvbedrag, det selvbedrag, der afholder dig fra at kigge dig selv i spejlet.
For kære:
Det er dig, der ikke ser dig.
Det er dig, der ikke passer på dig.
Det er dig, der ikke har dig selv som nummer 1.
Hvis du havde det, så ville I højst sandsynligt ikke være sammen, eller I ville være sammen på en anden måde.
Og her ligger dilemmaet, at du er så bange for at miste, at du ikke tør løbe den risiko. Det dilemma, der altid vil være, når man sætter sig selv og sin egen sundhed højere nemlig at: du kan miste – ham.
Selvbedraget og afhængigheden vil så gerne fortælle dig, at det er okay, at det bare lige er fordi… og at om lidt så…
Bryd den negative cirkel.
Du slipper først ud af fængslet den dag, du er modig nok til at satse på dig i stedet for den negative binding.
Jeg siger ikke, du skal forlade ham fysisk – men start med at forlade ham mentalt.
Bliv optaget af dig selv og dit eget.
Lad alle analyserne på, hvorfor han gør, som han gør, ligge.
Den dag, du begynder at skabe dine dage i stedet for at sikre dig, at I er okay, der er du fri.
Magien i dette vil komme, når du er modig nok til at gå igennem en tid, hvor du ikke ved, hvad der sker med dig.
Magien vil komme, når du pludselig oplever, at mennesker omkring dig finder ny interesse i dig og dit liv.
Magien kommer, fordi et menneske, der stiller op for sig selv og har noget i gang med sig selv, altid vil være inspirerende.
P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her
17 kommentarer på “Dit forhold er en direkte afspejling af dit forhold til dig selv .”
Nogle gange Mette, -er det som om du skriver til mig personligt!! Af hjertet tak for det… I dag var en af dem, og lige præcis det jeg havde brug for. Det er mig den er gal med. Mig der “tillader” at blive talt grimt/ned til, mig der ikke stopper når det går ud over mine børn osv. Det skal stoppe nu… lige nu, i dag!!
Jeg har fjernet mig mentalt i lang tid. Drømt gode drømme, gjort det jeg havde lyst til og NU, nu er jeg klar til at flytte mig væk fysisk også. På trods af jeg ikke ejer Kongens mønt, at vi har 3 måneders opsigelse hvor vi bor nu, lig næsten 4 måneder under samme tag… men NU skal det fanme være.
Jeg har leget en leg med mig selv…
jeg er sådan en der bor i et lille fint hus med mine børn… jeg er sådan en der er glad og sjov…. osv osv. Det har efter hånden givet mig troen på mig selv igen og NU stopper festen med al den vrede og grim snak, for jeg er nemlig sådan en man taler ordenligt til og jeg er sådan en man behandler pænt!!
Tak Mette, af hjertet tak for dine ord i dag. De ramte spot on…
Jeg er modig nu, tror på at penge kommer så jeg kan starte forfra og gøre min drøm om et lille tøsehjem til virkelighed og måske en dag, møder jeg ham den skønne fyr med guitaren jeg drømmer om… jeg er oppe, selvom jeg er nede❤❤❤
Tak for dig❤❤❤❤❤❤❤❤
Hej Mette – kunne jeg få en tlf på dig, din bloh inspirer mig. Og har et par spørgsmål som jeg vil gerne få besvaret
TAK, det var hvad jeg havde brug for. ❤️
Åh hvor er det sandt. Kan så meget se mig selv i det. Er lige kommet ud af et dårligt forhold, som jeg vidste var dårligt, men det er først efter det endte at jeg ser hvor meget jeg har glemt mig selv. Tak for de kloge ord.
Wooaw! Det er fuldstændigt rigtigt i hvad der er beskrevet – nemlig at mit forhold er den måde jeg er for mig selv eller hvordan jeg ser mig selv…OMG.
Det kan være så svært at lukke nogen ind og gi plads uden at tilsidesætte sig selv en stund
Men hvis det griber om sig kan set gi problemer
Ha dig selv med i alle beslutninger
Skøn dag fra mig nyd livet
Dette gjelder for menn også! Det er dette menn og kvinner burde se og snakke om sammen. Det handler ikke om hvem som handlet, lager mat, vasker klær, slår plenen, vaske bilen. Det handler om to ulike som ønsker å leve sammen og dele et liv både lyse dager og gråværsdager. Bra!@
Hej Mette,
Jeg tænker, at det også kunne være interessant at høre fra dig, hvilket forhold man har til sig selv, såfremt man har valgt, i hvert fald for en periode, ikke at have en partner. Det vil
Utrolig spændende læsning. Hvad nu hvis man finder en “modsætning” en der er der for en, en der samler op, når man “flyder” på gulvet. Hvad har man så fundet ? Det er ikke ulogisk tankegang, at tager du et selskab på 100 mennesker og lukker dem ind i et rum med to narkomaner, så går der ikke en halv time, så har de to narkomaner fundet hinanden.
Jeg kan følge med et stykke af vejen, men møder du en narcissist, så aner du ikke hvad ben du skal stå på.
Sjovt nok handler det hele om “HAM” og ikke om hende. Altså stodderen er fjolset, og kvinden det forsmået barn…
Er det nu også gratis?
ja, helt og aldeles 🙂
Lige hvad jeg havde brug for at læse❤️
Jeg er inde i en periode hvor jeg kan mærke at magien er ved at komme tilbage. Jeg kan mærke at jeg tiltrækker kvinder som også kan give mig bløde knæ og sommerfugle i maven.
Alligevel fornemmer jeg, at jeg om få dage vil sige nej til en kvinde der besidder de egenskaber som jeg i mit hoved har haft for en potentiel partner for at tage en, som jeg kun har mødt en gang men hvor det føles rigtigt.
Jeg har sovet dårligt et par nætter. For det er et valg, som mange i mit netværk vil have svært ved at forstå. Jeg forstår det dårligt nok selv.
Alligevel føler jeg at lykken har besøgt mig og inviterer mig ind igen hvor jeg kun kan være ærlig omkring det menneske jeg opfatter mig som.
Hvad nu hvis man har mødt denne type person og elsker ham og han fastholder at han elsker dig, men ikke er “særlig tydelig”. Ved godt det er langt, men det meste passer ret godt på min kæreste.
Den undvigende/afvisende type og det kendetegnes ved at en person med dette mønster overvejende er:
Egoistisk
Dominerende
Konkurrerende
Foragter svaghed
Har en indre selvkritiker
Føler sig isoleret fra andre
Følelsesmæssigt distanceret
Har svært ved at forstå andre
Føler sig ikke forstået af andre
Kan ”slukke” for følelser og være ”ligeglad”
Mangler tillid til andre og til verden generelt
Kan have fint med selvtillid men mangle selvværd
Er tit meget konkret, logisk og analytisk i sin tankegang
Pseudo selvstændig (Lader som om han/hun ikke har brug for andre)
Signalerer også til andre at han/hun i hvert fald ikke har brug for dem
Mangler ”kontakt” til kroppen og ”mærker” ikke følelser særligt godt
Forsøger at opnå det modsatte af afhængighed, og at gøre andre ”betydningsløse”
Der findes faktisk også en slags side-kategori til dette mønster der hedder Frygtfuld undvigende:
Det kendetegnes ved at personen befinder sig i et konstant ambivalent stadie hvor den (eller dem) man søger tryghed hos er også den (dem) man er mest usikker på, og hvor man bliver omklamrende hvis man føler sig afvist men samtidig også selv afviser hvis den anden kommer for tæt på.
Mennesker der har det sådan lever ofte i ekstremt dramafyldte forhold med mange ”highs” og ”lows” og de ender ofte også i giftige forhold med vold og misbrug.
Det undvigende/afvisende tilknytningsmønster opstår:
Når forældrene/omsorgspersonerne er kolde, følelsesmæssigt utilgængelige, fjerne, kølige og afmålte.
Når forældrene har ladet hånt om barnets behov og/eller afvist barnet når det var sygt eller kommet til skade.
Det opstår når hjemmet er præget af afvisning, kritik og fordømmelse, hvor der bliver set ned på gråd, og hvor de voksne er fjendtlige, andre gange fjerne og måske til tider decideret ignorerer barnet eller helt overlader det til sig selv.
Det opstår altså i tilfælde hvor forældrene/omsorgspersonerne repræsenterer alt andet end en tryg base.
Tit og ofte tilskyndes der i denne slags hjem også til ”selvstændighed” alt, alt for tidligt.
Barnet vil hurtigt opleve følelsen af ikke at være god nok og ikke at være værd at elske.
Barnets strategi bliver at undertrykke sig selv, og tilpasse sig forældrenes/omsorgspersonernes ”luner”, hvilket i bund og grund betyder at barnet prøver at være noget det ikke er, fordi det konstant tilstræber ”at være den det tror forældrene vil have det skal være” og helt undlader at udtrykke egne ønsker og behov, for at blive elsket og accepteret.
I mange tilfælde opnår barnet dog ikke den ønskede kærlighed og accept til trods for sine bestræbelser.
Sådan påvirker det undvigende/afvisende tilknytningsmønster voksenlivet:
Børn der har de ovenfor beskrevne oplevelser med deres forældre/omsorgspersoner, de vil typisk stoppe med at udvise tilknytningsadfærd. Det vil sige de stopper med at søge trøst og tryghed hos forældrene, og i stedet søger de måder de kan trøste sig selv på.
De trækker sig ind i sig selv.
Og både i barndommen, såvel som i voksenlivet, vil det betyde at de selv i stressende og angstfyldte situationer ikke vil søge tryghed, hjælp, nærvær og trøst hos andre, fordi de er bange for at blive afvist og en afvisning blot vil afstedkomme endnu mere stress, frygt, usikkerhed og utryghed.
Det her skaber naturligvis en kæmpe distance til andre mennesker, og til sidst får de overbevist sig selv om at de rent faktisk ikke har brug for andre.
Men det er en pseudo-selvstændighed, for naturligvis har de akkurat lige så meget brug for andre mennesker, som alle andre, de har bare tillært sig at styre udenom al for megen følelsesmæssig nærhed, og de har lært at slukke for deres følelser eller i hvert fald at minimere vigtigheden af deres egne (og andres) følelser og behov.
Det betyder ikke at de undgår parforhold, for det gør de ikke, de søger gerne parforholdet, og nyder at tilbringe tid med deres partner, men de bliver ganske ubehageligt til mode hvis forholdet bliver alt for tæt.
De opfatter typisk partneren som ”alt for krævende” hvis han/hun efterlyser mere følelsesmæssig nærhed.
Når personer med dette mønster står overfor tab og/eller adskillelse så har de en udsøgt -men usund- evne til at bare at flytte deres fokus over på andre ting, det kunne f.eks. være noget arbejdsrelateret.
Andre med dette mønster trækker sig helt og forsøger at klare det hele for sig selv, de undertrykker deres følelser totalt og fornægter fuldstændigt deres egen sårbarhed, sorg og krise.
Personer med dette mønster har en tendens til at bruge surmuleri, mopsethed, fornærmelse, brokkeri, antydelser og små stikpiller som våben når de bliver usikre, bange eller kede af det.
Hej Pia
Er netop blevet dumpet af min narcissist, han havde regnet med at score en yngre model nytårsaften, men det lykkedes ikke.
Det du skriver er nok den mest rammende beskrivelse af ham jeg har kendt i 10 år on and off, Vi har været weekend venner de sidste 4 år., for da jeg ved at han ikke kan tåle for meget nærhed, synes jeg det var en god løsning.
Han er precis som du beskriver, støder mig fra sig, selv om jeg nok er den eneste der har været der for ham, så kommer han til at leve som en eneboer, men når han bare har sin rødvin om aftenen, så klarer han det.
Han kunne jo godt tænke sig at møde en der vil bo sammen med ham, det er jo godt for økonomien, for empati og nærhed magter han ikke. Har selv boet sammen med ham, men der gik kun 1,1/2 år, så gik det helt galt, så jeg oplevede lige hvad narcissistisk raseri betyder .
Alt skal jo dreje sig om dem, og det kan man kun klare i små doser, så et længerevarende forhold kan ikke lade sig gøre med en narcissist, man skal ihvertfald have evnen til at holde sin mund. Og ikke tage nogen diskutioner, som hans mor sagde til mig
” du skal bare sige ja ja og nå nå ”
At han er narcissist er noget jeg har fundet ud af ved at læse om det, så er det ikke svært at gennemskue deres måde at være på,
Samtidig fik han sidste år diagnosen maniodrepesiv og så er han også alkoholiker, det kan jo næsten ikke blive værre.
I de år jeg har kendt ham har han gjort de mærkeligste ting, og han er jo kloger end alle andre, mener han jo selv.
Møder du ham i byen, står han oftes alene, er tilbageholdende og ligner tit en tordensky, du vil måske ved første øjekast tænke, han trænger da til lidt glæde i sit liv, mon ikke jeg kan hjælpe ham, og andre vil tænke, lad mig komme væk.
Hvis du tænker det første, vil du fortryde bitterligt,
For tro mig, det kommer til at gøre ondt .
Hej Pia.
Elsker du ham? Jeg forstår godt, at du har det svært. Han må godt nok være vanskelig at leve sammen med.