Det er aldrig andre mennesker, der skaber dit liv. Hvis du alligevel tænker, at det er dem og ikke dig, så er det, fordi du tillader dem at gøre det, og derved bliver det alligevel dig.
Jeg havde en klient for nylig, som sagde: Jeg har det så svært med min veninde, vi har det ikke godt sammen, så på grund af hende har jeg taget 5 kg på.
Nej, på grund af dig, har du taget 5 kg på, svarede jeg – det havde vi en lang snak om, indtil hun forstod. Forstod, at ansvaret for hvordan hendes liv skabes altid er hendes eget. Altid.
Hvis du kan se sådan på dit liv, så har du kontrollen.
Så har du overtaget.
Så forstår du, hvordan du skal vende det for at skabe det for dig.
Ved du, hvad dit formål er?
Hvem nyder du at tilbringe tid med?
Hvad brænder du for?
Hvad skal du have bygget op?
Hvad begejstrer dig?
Hvad elsker du at lave?
Hvad vil du huskes for?
Svar på disse og kom i kontakt med, hvem du dybest set er, og hvad din retning i livet er.
Formår du det, vil du opleve mening og ro – indre ro.
Ligesom du dag for dag kan designer dine dage til at blive præcis, som du gerne vil have dem ved at arbejde med dine tanker.
Ved at arbejde på, at det er dig, der skaber din virkelighed, og det er dit ansvar.
Med andre ord: du designer din livsstil.
Lyder det ikke skønt?
At designe din livsstil.
Tænk hvis det var muligt, tænker du sikkert.
Det er det.
Fordi:
Du bestemmer, om du går op eller ned i tankerne.
Det er dig, der bestemmer udfaldet af de valg, der skal træffes i dit liv.
Når du lærer, at det at besidde lidt egoisme er godt for dig, så træffer du tydeligere beslutninger for dig og dit liv.
Skab dit liv! Du er den eneste, du kan stille til ansvar for, hvordan dagene er gået på den sidste dag.
Tag nu fat i rattet, sæt dig på førersædet.
Skab dit liv.


P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her




3 kommentarer på “Derfor skaber tydelige beslutninger dit liv .”
Hej Mette
Læser og tænker altid over dine opslag og dine selvkærlighedsboosts. Nogle gange rammer de spot on, andre gange fanger de mig ikke lige – men tak for dem alle ❤️
“Ved du hvad dit formål er”? Kan du hjælpe mig lidt her – er det mit formål med livet? Mit formål med det jeg befinder mig i lige nu? Mit formål med en bestemt handling? Mener du et bestemt formål? Jeg ved, det starter med mig selv, og jeg vil gerne tage kontrol, så jeg ved hvor det ender – lige meget hvad “det” er lige nu
For en uge siden, gik det virkelig op for mig, hvilken indre historie der køre inden i mit hoved ubevidst!! Jeg er nu bevidst og kan nu høre den “tone” af baggrundslyd.
Jeg havde mine tanker i fortiden, prøvede at analysere og forstå årsagen til de oplevelser livet har budt mig.
Ingen kan ændre fortiden, kun nuet og fremtiden.
Jeg er blevet langt bedre til at acceptere de ting jeg ikke kan ændre, men klogere på hvordan mit liv skal være fremover.
Jeg ønsker mig et liv med positive relationer, relationer som ønsker mig i sit liv med hjertet.
Jeg ønsker mig at være fri for angst og utryghed, finde min egen styrke og troen på at jeg kan skabe et godt liv for mig selv.
Jeg ønsker mig at få det fedeste job hvor jeg kan trives i og som giver mig ro og overskud.
Tak for dit boost, lige hvad jeg har brug for❤️
God søndag til jer alle ❤️
Jeg er enig så langt, at du selv er med til at præge, hvordan du reagerer på andres påvirkning. Og du bestemmer selv, hvad du vil gøre, når du bliver fanget i tanker eller mønstre, du helst vil ud af.
Jeg betragter på mange måder mine oplevelser som en spiral. Set fra én vinkel ligner det et hjul, hvor jeg genoplever situationer, der ligner situationer, som jeg har oplevet før. Set fra en anden vinkel ligner det en trappe, hvor jeg kommer højere og højere op. Hastigheden, jeg kommer op ad trappen, afhænger i allerhøjeste grad af, at jeg lærer at prioritere hvilke negative tankemønstre, det er vigtigst at komme af med lige nu og erstatte dem med tanker om, hvordan jeg bedst kommer igennem en vanskelig situation.
Livsmestring handler ikke først og fremmest om at undgå konflikter. Det handler om at takle konflikter på den bedst mulige måde. Og så gælder det om at stå ved de valg, som vi har taget.
Jeg ved f.eks. godt, hvordan jeg skal tabe 5 kg. Men jeg vælger også de perioder, hvor det er vigtigt for mig at gøre det og så vide, at jeg godt kan takle mit liv på en måde, så jeg kun tager lidt på i de perioder, hvor jeg er nødt til at prioritere andre udfordringer, som jeg også gerne vil løse.