Du ved jeg altid taler om at være oppe.
Oppe i tankerne.
Det er ikke let, men det kan lade sig gøre, med træning.
mentaltræning.
Oppe er det modsatte af at være bekymret.
Negative tanker kommer på de værste tidspunkter. Selvom du skubber dem væk.
Men du kan ikke bekæmpe modstand med modstand.
Ligesom du kan ikke bekæmpe ild med ild.
En negativ tanke opfordrer os til at tage affære. Alt for mange negative tanker kan lamme os mentalt og fysisk. Bekymring fører til angst, som har bivirkninger, der kan føre til søvnløshed, sænket immunforsvar og forøget risiko for at få Posttraumatisk stress. (PTSD)
Nedenstående kan hjælpe dig med til at bryde fri fra bekymringer og genvinde kontrollen.
Jeg har delt løsningen op i 2 kategorier: accept og koncentration.
Accept:
I virkeligheden forlader din bekymring dig ikke ved, at du knokler for at få den væk, det gør blot stemmen højere. At invitere bekymringen ind, dvs. acceptere den, er det modsatte af det, du sikkert forventer, jeg vil bede dig om. Accepter dine tanker. Lad dem være. Respekter at du først vil flytte dig fremad, når din bekymringsperiode er ovre.
Koncentration:
De negative tanker vil ikke påvirke dig, når du har fokus på andre produktive opgaver. Når du accepterer din bekymring, så lad den være og lev dit liv parallelt med den. Dyrk dit arbejde, din skole, din sundhed mv. Hold fokus på dine mål på trods.
Koncentrer dig om at kunne leve dit liv på trods af din bekymring.
Bekymringen har du accepteret, men den skal ikke lamme dig.
Hvad kan du ellers gøre?
Slap af og slap af med en meditation eller et varmt karbad. Gå en tur i skoven. Sanserne gør, at du får fokus på skovens dufte, lyde og den smukke natur. Naturen beroliger hjernen uden at sige eller tænke en tanke.
Skyd dit sind afsted med en god dosis adrenalinpumpende træning. Motion mindsker stress og eliminerer indre dæmoner ved at fremkalde endorfiner ved træning. Yoga er også rigtig god behandling mod stress og bekymringstanker, der kæmper om at få overtaget. Pilates og styrketræning giver samme resultat.
Vigtigt: Du kan aldrig komme din bekymring til livs. Når du er træt af den og vil bekæmpe den, så er dit mind-set negativt. Når du tænker en negativ tanke, så er der allerede en ny på vej. Det skaber en sneboldeffekt, som kun vil give dig endnu mere bekymring.
Accepter det.
Koncentrer dig om det, der er i dit liv, som skal passes.
Øv dig i at få fred i sindet og husk at bevæge din krop.
Som med alt andet her i livet, så går alting over, også dine bekymringer.
Så lad være med at tage kampen op. Kig på dem, og lad dem være. Undersøgelser viser alligevel også, at det, du bekymrer dig om, i 80% af tilfældene ikke bliver til noget.


P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her




4 kommentarer på “Hold bekymringen fra livet! .”
Jeg har.fulgt dit rod op i dit liv seminar og din stress video. Så for første gang i keg kan ikke huske. Holder jeg jul iden stress. De.seneste.tre.år har budt.på stress og en depression og nok en gang stress.en jeg har valgt at.gøre det jeg har lyst til og ikke det folk måske forventer. Tingene begøver ikke og være så glansbilledperfekt. Det er.noget af.det jeg har fået ud af.at.følge dig og dine daglige indput. Så.håber du må.få.den skønneste.jul. for du gør så meget for mange. Så tusind tak.for dig
Så rigtigt!!! Vigtigt at kunne sige pyt og koncentrere sig om det der betyder noget! Har jeg lært!
Jeg har også fundet hjælp i at acceptere de tanker, der kommer og at blive i følelsen et stykke tid.
Vejen mod et mere positivt mindset er efter min mening, at slippe de bekymringer, du har nu, så de ikke kommer tilbage senere.
Kort efter en skilsmisse, var der en kvinde, der sagde til mig, at mit liv ville blive “bølgende kornmarker”. Det udløste en periode med frygt for, at jeg ville ende på gaden. Men jeg forbandt også bølgende kornmarker med, at jeg ville komme til at beskæftige mig med noget, der havde tilknytning til landbruget.
For et par år siden, så jeg en tolkning af et digt. Her blev “bølgende kornmarker” knyttet sammen med kvindens frodighed og frugtbarhed. Manden var vinden, der kom og rørte og forførte kvinden, der fremstår som den materialiserede frugtbarhed. Så selv om det har taget noget tid, har en sætning, som jeg egentligt opfattede som noget negativt vendt sig til noget attråværdigt, noget jeg stræber efter. En anden tolkning kunne være en tilværelse, hvor jeg færdes meget ude i det åbne land.
I dag kan det være andre bekymringer jeg har end dengang. Men jeg har altid mulighed for at arbejde med mit mindset. For mig handler det i høj grad af, hvor du henter dine tanker fra; men også hvrdan du tolker det der er sket tidligere i livet.
Jeg er blevet langt bedre til det siden 2016, hvor jeg var i et behandling forløb og lærte om dig Mette, (har fulgt dig lige siden).
Men ind i mellem er det svært at acceptere de kort jeg fik tildelt i livet. At være “bagefter” i livet med mange ting i dagligdagen, som også har indvirkning på alt i min fremtiden, er hårdt at acceptere, trods jeg gør hvad jeg kan for at gør livet bedre og lettere for mig. Svært at stoppe mig selv og leve 100 % i nuet, når fortid og “bagefter”følelsen banker på.
Jeg er ikke der i livet som jeg gerne ville, det kan ikke lade sig gøre, ligemeget hvordan jeg vender og drejer det. Fagligt er jeg aldrig fantastik go på jobbet, har svært ved at man kun kan bruges hvis man er et 12 tal, konkurrence, jeg elsker for meget, kvæler mine omgivelser med min personlighed, trods jeg har kigget indad. Det jeg fandt ud af var at finde mig selv og det er ok at være mig. Jeg er fra et andet land, som den person jeg er, er det helt normalt, fandt lidt af min dna, men ikke alt (adoption), den person jeg er, er “no go” i DK. Det tillader kulturen menneske typerne ikke, jantelov, af og til har andre en mening om at jeg er forkert, taler forkert, reagere forkert osv. Så vil du sige at find andre mennesker, som vil dig. Det har du fuldstændig ret i, men lettere sagt end gjort. Virkelig svært af og til, at navigere i og undgå negative følelser, som giver tanke spind, som udløser angstanfald…