Stort set alt i mit terapirum handler om kærlighed.
Den der var, den vi har eller den vi aldrig fik.
Mange spørger mig: ”Mette, hvordan ved jeg, at han er den eneste ene?”
Det ved du, når du er nået til et tidspunkt i et forhold, hvor du bare kan mærke, at det er ham.
Når du ved det, så ved du det helt sikkert. Det er en beslutning, der giver mening følelsesmæssigt.
Der er ro, og der er mulighed for at tænke fremtid uden at det virker urealistisk.
Jeg har aldrig personligt endnu oplevet, at jeg vidste, et menneske var min soulmate inden for de første 5 minutter.
Men jeg har erhvervet mig meget erfaring gennem årene.
Både fra mit eget liv og fra mine klienters historier.
Mange spørger mig så også: ”Mette, hvordan slipper jeg ham, som jeg godt ved, jeg aldrig bliver lykkelig med?”
Det er ikke let, men det er muligt.
Det er faktisk muligt at slippe i kærlighed og respekt.
Jeg kan selv se tilbage og kan huske. hvor prisgivet jeg følte mig i de forhold, hvor det aldrig udviklede sig til mere end det blev.
Hvor meget jeg ønskede, at det ville blive til det jeg havde set for mig.
Den logiske side af mig vidste godt, at det at ende forholdet ville være det bedste for os begge.
Ville være gavne både ham og mig.
Det var altid den følelsesmæssige side af mig, der var svær at overbevise.
Den ønskede at mindes gamle minder og alle de kvaliteter, jeg elskede ved personen. Det var som om den ville fortælle mig, at det var den bedste jeg nogensinde ville få.
Det er altid sværest at give slip følelsesmæssigt.
Den logiske side laver matematik, og her bliver tingene meget enkle.
Med det ønsker jeg at minde dig om, at den indre romantiker i dig ofte er det, der er årsag til at du ikke kan slippe.
- Du slipper, når du kan se at I begge har meget mere liv at skulle udfolde uden hinanden.
- Du slipper, når du ønsker ham det allerbedste.
- Du slipper, når du i dit hjerte kan mærke alle de følelser du har for ham og vide, at det er ok – men at jeres kærlighed ikke længere skal udfoldes sammen.
- Når du ved, at I begge elsker hinanden i en vis forstand – men ved at det ikke skal være jer.
- Når I begge er i jeres voksne mindset og i respekt for hinanden kan slippe uden at ødelægge den kærlighed, der er imellem jer.
- Du slipper, når du ønsker det kan fungere, men du har gennemskuet, at det er dine følelser der løber af med dig.
Men I ved også begge to, helt inderst inde, at selvom I undertrykker det og lader som om alt er perfekt, så vil I begge blive endnu gladere, hvis I bare lod hinanden gå hver til sit.
Hvis I kan give hinanden det, kan I slippe uden drama.
Savnet vil være der – men sorgen vil være overskuelig, og blive til en kærlig tanke, fordi du jo har sluppet, da du skulle noget andet og bedre, og det samme skulle han.
P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her
25 kommentarer på “Lidt om den eneste ene – og om at tage fejl .”
Er i det lige nu …
Savner på en måde … Men ved også, at jeg ikke elskede ham, som han ville elskes ..,
Men det gør så ondt, så ondt ……
Det har gjort så ondt i mit hjertet…savnet efter ham har været en kæmpe stor smerte troede aldrig det ville stoppe…det tog tid at give slip…idag har jeg givet slip.. elsker ham forsat… for det vi havde sammen og for den han er idag…det smerter mig, han har lukkede ned for sin følelser til mig, for ikke at mærke kærligheden til mig… det har han sagt…. at han giver slip så han kan se mig uden smerte…vi ved begge to at vores tid sammen er slut…jeg nyder at snakke, se ham og bare tænke på det vi havde sammen og vi hver især er videre….jeg ønsker ham det bedste liv…. vil gerne være ven med ham… det kan han ikke da han ikke har givet slip… da kærligheden smerter i ham at se mig…det er bare mit store ønske at ses engang imellem og være venner….for vi lever begge og havde et liv sammen i 19 år..har mistede en tidligere kærlighed som døde…og der var ovenstående ikke muligt….håber stadig vi kan blive venner en dag…da min kærlighed til ham er som en bror…jeg ikke vil miste…
Hmmm, fint skrevet, men kan du også komme med forslag til, hvad man kan gøre, hvis man gerne vil blive sammen, men er i den der fase, hvor det hele ser sort ud, MEN man VIK have det til at fungere. Sådan lidt som i gamle dage, hvor man kæmpede lidt mere for ægteskabets beståen – hvad gjorde de?
Det lyder alt sammem så godt !!!!!
Men …
Hvis vi alle giver slip på et menneske som vi egentligt “elsker” og holder af..
bare fordi der er en lille smule modgang eller mis kommunikation eller et punkt i ens samliv som ikke helt spiller.
så vil verden jo ende op med ene singler.
Hvor bliver det svært.
Hvis man er kommet dertil at man tænker
Man elsker og holder så meget af sin patner man er nød til og give slip,
give slip pga der er en lille uoverensstemmelse der gør at der er en mindre “krise”
Hvis man er enig om der er så meget godt i ens forhold der fungerer optimalt når man er sammen samhørigheden/hjælpsomhed/hengivenheden
Lysten til og give af et godt hjerte vise man har interesse i ens partners gøren og laden.
Er det så det punkt hvor MAN skal sige stop og bakke ud fordi lige nu “Elsker”man sin partner så højt at man af Kærlighed og Respekt over for sin partner skal slutte på en “høj” følelse så er det nemmere og give slip .
Bare fordi der lige er et emne man måske ikke lige helt har fået sat rigtigt på plads !!!!!
Hvor blev det af med ” giv og tag af et godt hjerte ” i med og modgang ”
Den direkte dialog.. troen på med viljen til og være fælles om og løse den “opgave/udfordring” man er havnet i ved og se på hinandens behov og finde et kompromi
Er det helt gået af mode…..?
Skal man bare kaste guld på gaden
Fordi man Elsker så højt man bare skal give slip….
Istedet for at løse de 2 % der er skidt
Når 98 % i virkeligheden er rigtigt godt…
Tænker det er Svært ❤
Jeg elsker, men er nød til, at give slip. Her snakker vi ikke om 98 procent godt og 2 procent, der skal arbejdes med.
Hvis du i et forhold elsker en mand, så meget, så du hen af vejen mister dig selv totalt, så har man intet andet valg, end at give slip. Hvis det kræver din familie, dine venner, hele dit liv skal tilsidesættes, fordi det ikke passer ind i hans, så er det ikke 2 procent, der tales om.
Der er rigtig mange, der er i et dårligt forhold. Fordi den ene part er psykopat, narcissist eller ekstrem egoistisk og der taler vi ikke to procent. Jeg er sikker på, at Mette taler om de forhold, hvor man bliver skadet af at være i og ikke de forhold, hvor man bare har glemt, at slå toilet brættet ned.
Enig med dig Lars.
Det er for let at give op når der er en lille modgang.
Stod selv i august uden at få et ord i sagen. (Efter 18 år sammen)
Eneste modgang var at vi efter ni måneders adskillelse endnu engang (hans job ved forsvaret) skulle have familie livet “igang igen” med alt hvad der høre til med børn m.m.
Han gav op uden kamp, selv om de vigtigste “ting” stadig var til stede.
Lang og hård proces at se han “flygte fra hverdagen”
Når jeg ved at han og jeg kunne have klaret det, men ikke uden han og jeg kæmpede denne lille og ekstrem vigtige “kamp” SAMMEN.
Jeg er helt enig med Heidi! Det er ikke altid at det er små uoverensstemmelser som vælter læsset. Narcisistrr, psykopater, sygelige jalousi, borderline eller andre forstyrrelser er rimelige hæftige ting at slås med! For den sags skyld er “småting” som at man vokser fra hinanden eller at kærligheden dør for den ene heller ikke noget man bare blinker væk…
Nogen gange er det bare bedre for alle at lukke bogen, så ikke alle involverede ender med at blive skygger af sig selv, men lever til fulde ( en dag når smerten er væk! for selv om det er den ene der træffer valget, er det ikke ens betydende med at denne ikke elsker, begærer og beundrer mere)
Læs “Mænd er fra Mars, Kvinder er fra Venus”.
Og giv slip på tanken om at den anden er din soulmate eller eneste ene og se det for hvad det er.
Ser frem til dine boost i min udfordrende hverdag
Amen Lars, kunne ikke være mere enig.
Gode pointer og din liste med punkter omkring hvorfor det er ok at gå hver til sit resonnerer specielt godt med mig selv om min nuværende situation.
Men come on; “Den eneste ene” og “soulmate”? Er der virkelig stadig nogen der bruger de begreber og tror på den slags? Et parforhold er et arrangement mellem to mennesker der er tiltrukket af hinanden seksuelt og måske intellektuelt /spirituelt i begyndelsen og som med tiden måske udvikler noget mere. I mine øjne er det en naiv og pladderromantisk fantasi at tro på det andet og det er netop den tilgang der gør at mange mennesker bliver overraskede når hverdagen melder sig og opgiver parforholdet med en undskyldning om at, ja, at den anden alligevel ikke var deres “soulmate” 😉
Soulmates kommer ind i vores liv af en årsag… De kommer med læring på vores vej i livet… Der kan være flere – ikke blot én. De kan komme som venner, kærester, korte møder, lange forhold… Og de kan forsvinde ud af vores liv og de kan komme igen. De kommer for at klargøre os, lære os, udvikle os… Til den dag, hvor vi i hjertet er klar til at modtage… Pladderromantisk – muligvis… Men det min spirituelle overbevisning, at hvis det er meningen for to mennesker at de skal være sammen… Så bliver det sådan… Også selvom man går hver til sit et stykke tid, nogle år eller længere tid. Så er vi blot på en omdirigering – en ny ruteberegning, for at lære mere… Måske af en anden soulmate… Måske bare af livet
Tak for dine ord!
Jeg fandt min soulmate – det gik ikke. Forkert tid og sted for os begge.
Jeg tror på at vi på et tidspunkt får en chance mere, når vi har ryddet op i hver vores skygger og lærer at elske og tro på os selv.
Det vigtigste må være at man ikke er afhængig af et andet menneskes kærlighed for at føle sig lykkelig.
Det ansvar kan og må ikke hvile på et andet menneskes skulder.
Gør det det, så giver man kærlighed for at få kærlighed, og det er det forkerte udgangspunkt.
For at gøre dig uafhængig af andres kærlighed, så skal du have styr på dit fundament, som er dit forhold til dig selv.
Når først du har styr på det, vil du også have meget nemmere ved at give slip på de usunde relationer og kæmpe for de gode.
/ Hanne ❤
Hvad så når man er sikker på at en ex er den eneste ene. Vi har aldrig rigtig sluppet hinanden elsker hinanden. Han har en kæreste. Men jeg ved bare vi hører sammen. Det er så hårdt
Tak Mette
Pudsigt at dine blogs lige udkommer som tingene enten er ved at ske eller er sket.
Jeg brugte det meste af dagen i går på at blive i smerten til den opløste sig. Jeg havde sluppet på det logiske plan men det følelsesmæssige var længe om at slippe men ikke så længe som det plejer. Jeg brugt Byron Katie og dig tak fordi du satte ord på <3
Hvis man over tid har brudt hinanden ned, efterfølgende bygget hinanden op, og man føler at livet igen er med, men det gamle jeg ligger lige under overfladen, bør man så ikke gribe dette jeg, ens oprindelig jeg, og udleve den del af livet? Jeg har mistet mig selv i et parforhold, men blevet hel igen, men et andet jeg… Ved ikke om det er for det bedre..
Jeg har prøvet at fri, hvor min udkårne svarede “måske”. Forholdet blev aldrig godt bagefter, for jeg følte, at vi var kommet ind i et mønster, hvor jeg følte mig afvist, når jeg prøvede at komme tættere på og hvor den største interesse var der, når jeg var ved at miste energien.
Med hendes måske blev tilføjet en liste med punkter som betingelse for, at vores forhold kunne blive til noget mere.
Hvis du lever i et forhold, må du også leve med, at det kan være sidste dag, at du ser din udkårne. Jeg mener, at det er selve forudsætningen for et godt forhold, at det er alvorligt for dig, at det er sådan.
Og for dem, der bryder med deres kæreste, vil jeg gerne opfordre til at argumentere for, hvorfor JEG ikke kan blive i forholdet, hvilke ting, der gør, at JEG har det sådan. At sige, at du gør det for hans skyld, er blot at tvinge ham til, at I skal blive ved med at være venner bagefter. Er du ikke parat til, at lade ham træffe det valg, så er det dig, der har behov for at arbejde med dig selv. Hvis respekten er der, vil han nemlig selv være indstillet på et venskab. Men det er også hans ret at sige, at så har vi set hinanden for sidste gang.
Det er alt sammen rigtig fint det i hver især skriver. Vi kommer ALLE ud for store og svære udfordringer i livet om det er gode eller usunde forhold. Jeg selv har været i et forhold on and off UTALLIGE gange har vi været fra hinanden. Men når alt kommer til alt så kan vi BARE IKKE undvære hinanden. Vi har haft et STORMFULDT forhold med bølger så store som vesterhavets bølger når de er højest. Vi har haft rigtig svært ved at kommunikere på en respektfuld måde. Og det kommer sig af alt det der har været sket igennem de 4,5 år så kommer bebrejdelserne, og du er , og du gjorde, og du sagde osv… MEN vi har HOLDT SAMMEN fordi han lærer mig noget om mig selv og han lærer noget om sig selv. Jeg har været SÅ ked af det SÅ mange gange. Men jeg bliver også nødt til at turde se på mig selv . Mine egne handlinger , mine mønstre . Jeg KAN IKKE bare give skylden til min partner hver gang. Jeg tror det også handler meget om at ” TURDE BLIVE I LORTET ” når der opstår konflikter. Ikke at begynde at fokusere på alt det negative for så er det det der vokser . Men tænke det er OK der er konflikt lige nu , så er det sådan det er …. For det løser sig jo ” næsten” altid. Selvom det kan være SKIDE hårdt at være i , så er græsset bare IKKE grønnere på den anden side. Jeg tror det handler om anerkendelse og respekt. Som Lars tidligere beskrev her i tråden så er det et samspil mellem 2 mennesker der skal fungere. Det er DER kærligheden udspringer fra tror jeg. Det andet med at vi vil – skal bekræftes – elskes – kigge hinanden dybt i øjnene hver dag osv…. osv…. FINDES BARE IKKE!! Man er nødt til at finde de gode små ting i hverdagen som også er utroligt givende som feks. bare at sidde hver især ved sin computere. Se tv sammen – kede sig DET ER DER INTET GALT I. DET ER EN DEL AF ET FORHOLD. Man kan ikke danse på en lyserød sky HVER DAG. Et forhold skal vandes HVER DAG for at det kan vokse , lige så vel skal en blomst 🙂
Så godt skrevet og har selv valgt at give slip efter 17 år.
Jeg har aldrig villet ham ondt og har altid sagt jeg gik af kærlighed til ham og mig selv og vores børn.
Han sad fast i sin tilstand (PSTD) og jeg følte så meget med ham, at jeg selv blev ramt og vores to ønske børn, jeg måtte opgive for at redde mig selv, vores børn og i ønsket om det ville redde ham, for har altid og ønsker stadig det bedste for ham, men jeg kunne ikke give ham det . Vi rev hinanden ned til sidst i stedet for at bygge hinanden op og hans virkelighed var ikke virkelighed mere.
Ved det smertede ham jeg gik og aldrig har jeg følt så stor en smerte selv, men det var vejen ud af det negative.
Elsker ham for alt han har givet mig og er dybt taknemlig og savner en del af de gode ting vi havde for gu fanden havde vi mange af dem.
Men savner ikke vores hverdag og liv sammen til sidst da det endte i et stort sort hul hvor alt var negativ og ødelæggende.
Hmmm ved ikke om det giver mening?
Mennesker tror at en soulmate er en perfekt match, og hvad alle vil have. Men en sand soulmate er et spejl, din læremester, som skal vise dig alt det du selv indeholder, og som du har så svært ved at acceptere.
Det er de vigtigste mennesker du vil møde i dit liv, fordi de nedbryder dine murer og får dig til at vågne op.
Men at leve med en soulmate hele livet? Nej det er for hårdt, de kommer for at vise dig, “dig” selv, og de forlader dig igen når i ikke kan presse mere ud af dette forhold.
Det er deres formål at rykke dig fra hinanden, gøre dig så desperat at du bliver nødt til at se på dig selv, og evt ændre noget ved dig selv.
Citat: How can you appreciate walking if you’ve never crawled?
Ingen er perfekte og det kræver ofte nogle ofre at nå ens mål i sit liv. Spørgsmålet er bare hvor i sætter jeres grænser. og hvor er i villige til st overskride dem og udvikle jer selv? Alt kan enten være positivt, eller negativt udelukkende fra ens synspunkt.
Vi kan ikke være for selviske til ikke at se indad på vores egen mangler og udvikle os. Kommunikation er essentielt. Hvis man ikke har viljen til at kæmpe i hårde tider dør forholdet, eller alt andet for den sags skyld. Det er der jeg personligt selv har søgt en partner der er stærk nok til at løfte mig når jeg er nede. Og gør selvfølgelig selv med min partner.
I mit nuværende forhold har vi haft mange misforståelser pga vi ærligt talt elsker hinanden for højt, at det til tider har skabt frygt for os. Lyder dumt, men vi er ofte gået fra hinanden af den årsag. Vi har givet hinanden ro til at tænke og da min dame har høj frygt for utroskab pga hendes eks har hun ofte frygtet samme behandling fra mig, men vi taler om det. Og jeg banker hende i hovedet og minder hende om hvem der har mit hjerte og hvem jeg egentligt er.
Håber i finder jeres drøm for jeg har fundet min. For hvis min dames eneste fejl er at hun elsker mig for højt, så kan jeg sq ikke brokke mig. Og det vil jeg glædeligt kæmpe for!
P.S min gamle underviser beskrev kærlighed som en sindsygdom pga det ændre ens adfærd fuldstændigt. Det er værd at tage med 😉
Står i det lige nu… men det er helt specielt, når det kan foregå i dyb respekt og kærligt venskab fra begge sider, indtil vi skilles om to måneder. Det er så trygt, når vi kan snakke åbent om hvad vi nu skal, og alligevel være der i nuet for hinanden.. jeg kan godt blive ked af det, og ved at jeg kommer til at savne ham, men samtidig glæde mig til fremtiden alene…
Flot skrevet Mette, jeg kan totalt genkende os i det du skriver❤️
Jeg har været gift i to år nu, min mand forlod mig og børnene for en anden kvinde, jeg var miste det og frustreret, så jeg havde et møde med en kærlighedslæge, som faktisk lagde et glædeligt smil på mit ansigt. Han hjælper mig med at genforene min mand og jeg sammen. Endelig er min mand tilbage hjemme
Jeg har aldrig forstået argumentet “Jeg kan ikke blive sammen med dig; men jeg vil det bedste for dig”. Så skal man vel netop blive? Et forhold bliver vel netop ikke til mere, når jeg siger til sig selv, at jeg vil det bedste for mig, og jeg kan ikke se at du er en del af det.