Min farmor var noget særligt. Noget helt særligt – for mig! Det er hende på billedet. Billedet er taget ugen før hendes bryllup. Hun havde truffet en stor beslutning, som kom til at ændre hendes liv på godt og ondt.
Hun havde valgt at flytte langt væk hjemmefra og gifte sig med den mand, hun havde tabt sit hjerte til – min farfar.
Hun er her ikke mere, men meget ofte tænker jeg på alt det, hun gav, og som er viden eller historier, jeg stadig bruger den dag i dag.
Hun var den mest livskloge kvinde, jeg har mødt.
Billedet af hende hænger på mit kontor. Jeg siger “hej” til hende hver dag, og jeg får inspiration og styrke ud fra hendes energi.
Bedsteforældre kommer ofte til at spille en stærk rolle i deres børnebørns liv, fordi de har tid. Tid og ro.
Måske er din bedstemor på mange måder også én af de største inspirationer i dit liv?
Jeg er sikker på, at din bedstemor også kunne noget med dig.
1. Hun gav de bedste knus.
2. Hun vidste, hvad hun skulle sige for at gøre tingene bedre.
3. Lad os være ærlige: Har du nogensinde forladt hendes hus og følt sult?
4. Hun gav dig et anderledes perspektiv på livet.
5. Hun var én af dem, der elskede dig højst.
6. Hun lyttede altid til dig.
7. Der var altid hjemmebagte småkager.
8. Hun var den fineste kvinde.
9. Hun sagde, du var smuk, selv når du ikke følte dig smuk.
10. Hun glemte aldrig din fødselsdag.
11. Hun fik dig altid til at føle dig tilpas med dig selv.
12. Når du var syg, passede hun dig.
13. Hun lærte dig at sige, hvad du følte.
14. Hendes råd var reelle og gode.
15. Hun ville altid være der for dig.
16. Hun lavede altid lækker mad.
17. Hun opfordrede dig til at skubbe til dine grænser.
18. Hun accepterede dig for, hvem du virkelig var.
19. Hun lærte dig selvrespekt.
20. Hun lærte dig at være modig.
21. Hendes stemme og smittende latter løftede altid dit humør.
22. Hun hjalp dig med at være forberedt på det bedste og det værste i livet.
23. Hun holdt altid sine løfter og lærte dig det samme.
Kære farmor, jeg kan ikke takke dig nok for, hvad du har lært mig i og om livet. Du har vist mig så meget kærlighed og formet mig til den, jeg er i dag. At tilbringe tid med dig betød alt for mig.
Jeg føler mig så heldig at være dit barnebarn. Tak fordi du hviskede søde opmuntrende ord i mit øre. Tak for alt det, du lærte mig.
Selv om du ikke er her mere – kan jeg stadig sige: “Jeg elsker dig!”


P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her




3 kommentarer på “Den helt særlige bedstemor gør en forskel i vores liv .”
Desværre boede mine for langt væk og jeg havde ikke det smukke forhold til dem som du beskriver, jeg ville have elsket at være en sådan for et barnebarn, men sådan et fik/får jeg heller ikke. Dejligt du skønner på din. En stor gave og opfordring til kommende bedsteforældre
Har ikke rigtigt mødt mine bedsteforældre sådan, men er selv “mommor” som mine to børnebørn kalder mig og jeg er alt det du skriver, for dem, og det gør mig lykkelig ❤️
Mette. Jeg er ked af at du bringer en liste med ting, som din bedstemor kunne, som om det er de samme ting, som jeg mindes, når jeg tænker på min bedstemor.
Jeg er sikker på, at min morfar syntes, at min mormor gav de bedste knus. Og jeg kan godt lide min mormor, selv om hun aldrig har passet mig, når jeg var syg. Min farmor kan jeg ikke huske. Hun var nemlig død, da jeg blev født.