Gennem mine mange år som terapeut, har jeg set en tendens hos nogle kvinder. De søger kærlighed, hvor det er åbenlyst, at den ikke er tilstede.
Går du partout efter fyre, der elsker dig i det sekund, du får ham til at føle sig som en konge?
Ønsker du han holder dig trygt i sine arme, hver aften – ja selvfølgelig, men blot fordi han ønsker en positiv reaktion fra dig?
Hvis du leder efter mænd som dette – så STOP op og lær!
Spild ikke din tid på at vente på utilgængelige mænd.
Det er ikke alle mænd, der er bedragere eller er ude på at såre dig. Så sørg for at jagte en mand, der er det værd, og ikke én af de følelsesmæssige eller fysisk utilgængelige fyre.
Her kommer 10 sikre råd til, hvordan du kan spotte en mand, som er følelsesmæssig utilgængelig, så du kan nå at trække dig, inden dit hjerte bliver pakket ind alt for mange følelser.
Han dukker aldrig op til jeres aftale – vær taknemmelig for at han viste denne side nu, og ikke imens du stod og ventede ved alteret i kirken.
Han er fuld af undskyldninger – ”undskyld” jeg havde for travlt til at svare dig – bare lad ham være!
Han siger: ” jeg er ikke på udkig efter noget lige nu” – Lyt godt efter og vis ham at det er du så heller ikke.
Han aftaler ikke at mødes med dig igen – Fordi han altid har undskyldninger for at have alt for travlt med job osv.
Han er mester i forførelse – Disse mænd er svære at finde, men når du finder ham, så føler du dig nærmest forført fra 1. sekund.
Han har et hidsigt temperament – Han er uhøflig og taler dårligt om hans ex. Hvis du møder denne type mand, så vil han kører dig rundt i dit følelsesliv.
Sidder han med sin telefon konstant under hele daten – Stor indikation på at han er et helt andet sted i sit hoved. Facebook status opdateringer, kan sagtens vente.
Når i er sammen er det rart – man når I ikke er sammen, føler du utryghed.
Han tænker kun på sine egne ønsker og behov, ikke dine – Det er ikke rart, og du vil ende med at blive en dørmåtte. Drop ham, imens dit selvværd stadig er intakt.
Han har haft mange kortvarige forhold i den seneste tid – et genkendelig mønster, som sandsynligvis ikke stopper ved dig.
Du skal bare vide hvor han er – du bliver needy – Du har en mærkelig fornemmelse. Din mave slår knuder, det er ikke rart. Lyt til dig selv, du har for det meste ret.
Dem du møder vil altid kunne give dig en form for erfaring.
I stedet for at du spørger dig selv, hvad der mon er med ham, så spørg dig selv, hvad der er med dig.
Hvorfor byder du dig selv dette?
Hvorfor er du ikke mere værd?
En date eller en kæreste skal være en bonus – noget rart og dejligt. Det skal ikke tilføje ubehag til dit liv.
Kig lidt på – hvad du byder dig selv?
Beslut dig for at du fortjener det bedste.
P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her
29 kommentarer på “Du slår dig på disse typer mænd… .”
Fedt indlæg !! Det tror jeg mange kan relatere til 🙂
Giver bare så god mening for mig!! Tak for sparket! 🙂
Super! Tak for ordene. Jeg skal på første date i over morgen så det er lige noget jeg kunne bruge.
Been there, done that, doesen’t work …!!!!!!
Gid jeg havde været så kvik for 6 år tilbage, da han første gang forførte mig og jeg bagefter fik beskeden om, at han ikke lige var til noget fast lige nu – Hvor jeg tænkte, det skal jeg nok få dig til at ville – jeg kan finde ud af at elske rigtigt, så bare følg med mig !! Jeg blev “offer” for en mand der er følelsesmæssigt afspaltet, men jeg ville ham for meget til at ville se det – mit selvværd holdte ikke til det !! Jeg lærte det på den hårde måde – desværre !!!
Tak søde Mette ! Tak for endnu et klogt indspark. Den gemmer jeg lige, for der kunne jeg godt havne! Har i et år holdt sådan en mand fra livet, men han kontakter mig stadigt.
For mange andre kvinder, for megen kritik, og overtrædelse af mine grænser ❤️
Tak af hjertet.
Knus EMS
Og hvis der så også er børn indblandet som han kan “trække frem” som undskyldning for dit og dat! Børn kan man jo ikke argumentere imod…. Så er man for alvor trapped.
Åh ja du har så evigt ret. Og i starten er alt fryd og gammen og der er ikke det han ikke vil gøre for en. Han er der, han fortæller hvad han laver, han lytter, han siger søde ord, han beretter om sim dagligdag, han prioriterer digosv osv. Lige indtil interessen daler. Lige indtil HAN er sikker på hvor han har dig. Lige indtil du er fanget! Så daler interessen. Han har ikke tid, han har travlt på job, hans teenager ( som snart ikke er teen længere kræver ham mere og mere), hele familien prioriteres mht sammenkomster men du prioriteres ikke længere selvom I stort set aldrig ses da der også er udfordring i det faktum at I har et langdistance forhold, han har pludseligt aftaler hist og her selvom I havde kunnet have mere tid sammen og han er ikke længere i disse situationer interesseret i at give dig ro for hvor og med hvem han er sammen som han var i starten til trods for han siger han selv har oplevet denne utryghed i et andet forhold og til trods for at du fortæller at det gør dig ked af det, at han ikke fortæller hvad han har af aftaler. Han ønsker ikke længere at give dig ro og tryghed i forholdet men det føles næsten som om han kun er interesseret i det modsatte. Han orker heller ikke at tale i telefon ( hans hverdag er jo sp fyldt). Han kan heller ikke finde tid til at møde dine venner og opleve dig i relationen med dem, men han vil gerne du møder hans og er med ham til arrangementer .
Jøsses jwg ku’ blive ved
Hej Dorthe
Jeg blev meget nysgerrig på dit indlæg for det lyder fuldstændig som dem mand jeg har gang i – vil du dele hans fornavn…?:-)
Jøsses det kender jeg godt..alt hvad der er skrevet. Kom ud af sådan et forhold i November eller det vil sige, da manden “havde mig” og jeg var helt nede og færdig, der blev jeg skrottet. På nuværende tidspunkt er jeg meget glad for at det stoppede det forhold og jeg har ligeså langsomt “fundet” mig selv og mere til igen, takket være det daglige boost og foredrag fra Mette og det I andre deler…Tak! 🙂
Hej Mette,
jeg har slået mig på kvinder, der ser mig som den type mand, som du beskriver. De har vist mig, at jeg er sjov at flirte med. De har vist mig, at de nok skal vise mig, hvad der kan gøre mig vred. De har vist mig interesse, for når jeg viser at jeg gerne vil mere at få mig lidt på afstand, for så at fastholde interessen bagefter.
I tidligere indlæg har du sagt, at det handler meget om kærligheden til dig selv; men her er det jo mandens fejl, det handler om. Hvis du er på vej ind i et forhold du kan mærke er usundt for dig, kan du vel bare sige fra. Kan du ikke?
Jeg har været i forhold, hvor jeg har gjort ting, hvor jeg fik kærlige tanker til min elskede; men hvor andre har beskyldt mig for kun at tænke på mig selv. Bagefter kan jeg se, at jeg i dag ville have stået mig bedre, hvis jeg havde gjort det.
Jeg kan kende flere af dine indlæg. Både fordi jeg har været i forhold, hvor jeg har følt lige som det du beskriver. Men det er altså kvinder, der har haft den adfærd.
Desværre kan jeg også godt se dine indlæg på den måde, at jeg har været opfattet som den mandetype som du beskriver. Hvad gør jeg ved det? Skal jeg bare acceptere, at det er min fejl som mand, eller er det et fælles ansvar at skabe et forhold, hvor vi begge er lykkelige?
Det gælder også omvendt – det har jeg følt på min krop mange gange gennem mit lange liv! Iøvrigt er kvinder “betydeligt” mere kritisk med valget af mænd!
Kan genkende citat fra, Erik Møller:
Jeg kan kende flere af dine indlæg. Både fordi jeg har været i forhold, hvor jeg har følt ligesom det du beskriver. Men det er altså kvinder, der har haft den adfærd.
Jeg genkender det hele! Falder pladask! Han er hjælpsom, siger lige de rigtige ord! Har har og gør alt det jeg drømmer om hos en mand. Og efter faldet finder jeg så ud af at han har en kæreste. Hende har han haft gennem 10 år. Om and off. Har har dog intet imod at have lidt ved siden af. Vi har været sammen 2 gange, dog ikke gået hele vejen. Jeg havde det rigtig dårligt med det. Jeg har hele sommeren forsøgt at banke mit hovedet og hjerte på plads! Men det er svært, når det er ens kollega. Jeg håber jeg har pondus nok til at slå ham helt ud af mit system! PS: dine daglige boost er super:-))
Elsk dig selv og vid hvor meget du er værd ❤️ Så vil du både kunne elske den anden og nyde et akavet forhold, men også kunne gå væk fra det igen ❤️
Det tog mig desværre fire år, inden jeg fik sagt endelig STOP.
Efterfølgende slog jeg ordet Psykopat op, og minsandten om ikke hans navn poppede op…
En sørgelig lille narsasistisk “mand”, som jeg ved har ødelagt andre kvinder, med hans utallige løgne.
Sådan en mand har jeg også haft inden på livet desværre. Han knuste mig fuldstændig. Løj om alt !!!!
-Han har dig som 2., 3. eller 4. prioritet i sit liv… Hvis du ikke er hans første violinist, vil du altid være andenranks bænkevarmer. Jeg spildte mange år på at være naiv og needy, men har lært meget af det. Jeg blev holdt hen med søde ord og løfter som fx ‘Vi flytter sammen på et senere tidspunkt i fremtiden’. Men det endte med at blive i-morgen-aldrig. Jeg er færdig med useriøse mænd. Hvis han virkelig er interesseret, så er der ikke brug for varm luft og tomme løfter. Lad falde, hvad ikke kan stå – Drop ham og kom så videre med dit eget liv!
Havde jeg bare vidst dette da jeg var i 30érne. Jeg fik følelsmæssig tæv gang på gang og i dag er jeg ikke egnet til parforhold pga. af alle de tæv. Jeg fik et liv uden kærlighed fordi jeg ikke vidste dette. Jeg krævede for lidt og fik ingenting. Nu er jeg 66 år og har vænnet mig til at leve alene. Jeg har rigtig mange interesser og keder mig sjældent. Men kan være meget nedtrykt over at der blev så lidt kærlighed til mig.
Det er vildt så godt det passer. Jeg har lige gennem gået det med en, det er slut nu fordi jeg sagde fra før det blev ved, det værste er dog at se ham hver dag nu og tænke på det://
Du er skøn
Præcis sådan er det…
Bare idag er lige så mange kvinder som disse mænd.
Jeg har også mødt sådan en person.
Jeg vil ikke udelukkende gøre ham ansvarlig for de handlinger han foretog sig.
Jeg havde også et ansvar ift at sige fra. Lige nøjagtig der, hvor jeg første gang, havde følelsen af, at det her ikke var godt for mig
Det er nemt at give psykopaten skylden for alt der skete, men elsker du dig selv højt nok, ville det aldrig være nået så langt
Det er min lære, efter mødet med hele to psykopater
Nu har jeg forstået, hvad det vil sige, at elske sig selv, det har jeg også arbejdet meget med.
Måske er det det vi også skal lære de personer som ikke kan tage vare på sig selv, men skal ødelægge alt smukt.
Især det sidste råd, om at lytte til sin mavefornemmelse er SÅ sandt. Det har jeg mærket på egen krop, men jeg lyttede ikke til mig selv..
Spot on! Jeg tror at det vigtigste er, at vide sit eget værd, og ikke ende i konflikt med sig selv omkring ens egne værdier.
Min erfaring er at handlinger viser meget mere ærlighed og respekt – end en masse ord…
No Dick sand til mig
https://m.youtube.com/watch?v=czzLK2t2jXk
Filmen (how to be single)fra ovennævnte linket kan anbefales – også bare for et godt grin
Du har altså glemt et par punkter, Mette 😀
– Når du beder om at få lidt mere faste rammer, siger han: “Kan vi bare ikke nyde det vi har?” eller “Når jeg er sammen med dig her og nu, er det af hele mit hjerte.”
– Når du spører forsigtigt til jeres fælles fremtidsplaner, siger han: “Man kan ikke planlægge alting livet” eller “Lad tingene udvikle sig naturligt. Hvad der skal ske, vil ske. Folk der gerne vil være sammen, bliver sammen.” eller “Tag det roligt”
– Han ringer sent om aftenen og vil komme på spontant besøg, fordi han vi ahh så gerne se dig nu.
– Han kommer på uanmeldt besøg (gerne sent om aftenen/natten), selv om han ikke ville lave en aftale sidste gang vi så hinanden.
– Han skriver ikke/ ringer ikke i flere dage efter at I har været (intimt) sammen. Du initierer kontakten.
Tak for den gode blog, Mette. Jeg har læst den 10 gange i dag. Som alle andre af dine blogs. Takket være dig mister jeg ikke fodfæsten.
Havde lige sagt STOP i en lignede situation.
En mand, fantastisk dejlig og dygtig forfører, en der kan sige alt det rigtige for at få sin kvinde men med tiden gør noget andet. En der kan sende de sødeste sms inden vi skal ses, men tager afstand derefter.
En der aldrig inviterer ud og ikke vil vise sit hjem frem.
En der til sidst erkender (efter jeg konfronterer ham med hans adfærd), at han er bange for sine egne og mine følelser ….
Kan man give sig hen og elske når man er bange for sine følelser ? Nej, det tror jeg ikke på ! Tror, at i de situationer er man kun efter de overfladiske forhold
Mette, hvorfor er nogen bange for følelser ?? Er det fordi de ikke kan kontrolere dem ?
Jeg følte lige præcis sådan som du skriver: alt var dejligt, når han var her, men jeg følte mig utryg når han var hos sig selv…
Nu efter jeg havde afsluttet det, føler jeg mig lettet.
Ja, det passer næsten perfekt af min eks mand.
Mænd der kun tænker på sig selv er ikke rigtig voksen endnu
Auch! Følelsesmæssig utilgængelig er en slående og tankevækkende betegnelse….
Havde jeg bare været så vågen, da jeg lærte eksen at kende……. så havde jeg undgået 3 timers helvede , hvor jeg blev gennem tævet. Syntes der var noget ved ham, men kunne ikke se det da vi var i forhold. Anette