Folk mener det kun kærligt, men oftest giver det modsat virkning.
Råd ala:
”Det er bedre at have elsket og mistet end aldrig at have elsket overhovedet”
”Der er masser af fisk i havet”
Du vil støde på en masse ligegyldige råd fra folk, når du gennemgår en skilsmisse.
Folk mener det kun kærligt, de ved ikke rigtig hvad de skal sige, så i en frustration kommer de til at sige noget ala: ”Kom over det” med deres bedste intention.
At gennemgå en skilsmisse, er en af de mest traumatiske ting, du vil opleve – det er ikke noget man ”bare” kommer over.
Råd du ikke kan bruge til noget:
Tiden læger alle sår! – Tænk IKKE på det på denne måde. Du skal gøre noget aktivt selv. Ikke sid med hænderne i lommen. Det samme er gældende, når du er trist. Søg hjælp, snak med en coach eller lign. som kan hjælpe dig med at få behandlet alle dine følelser. Der er ting du kan gøre, for at bevæge dig mod lysere og gladere steder, men du kan ikke uden en plan, og gør det helt ikke alene.
Jeg giver dig lidt tid alene – Dette er ikke nødvendigvis godt. Find ud af hvem du kan dele din sorg, dine tanker, dine bekymringer med. Opsøg nogen der vil høre på dig. Du må aldrig stille dig alene i en sorg eller en svær periode, det gør som regel tingene værre.
Du kan sagtens finde bedre – Ja, men det du havde er væk. Sorg løses ikke ved at erstatte det tabte med noget nyt. De fleste har prøvet at miste på et eller andet tidspunkt i livet. Selvom det er et kæledyr, dengang sagde dine forældre muligvis noget alla ”Så så det skal nok gå, vi køber bare et nyt” – Men det er ikke den rigtige måde at kommer over tabet, ved at erstatte det med et nyt kæledyr, det hjælper ikke på savnet. Det samme gælder ved et brudt parforhold, du kommer dig ikke over dit tidligere parfprhold, ved at gå ind i noget nyt ASAP.
Prøv i stedet for at se tilbage på hvordan du var som kvinde og som menneske i dit tidligere parforhold, og fokuser på hvad du vil gøre anderledes til næste gang. Bliv hende du gerne vil være, og mød en ny derfra. Brug bruddet som læring.
Er du okay? – Nej, du er ikke okay – og skal heller ikke være det. Vi bliver undervist fra en tidlig alder, at vi skal være stærke for alle andre omkring os. Sorg er normal og naturlig og JA utrolig smertefuldt. Man kan ikke undgå sorg, igennem et helt liv. Når du ikke føler dig okay, så henvend dig til nogen du ved vil lytte til dig. Det er helt okay at spørge om hjælp i perioder hvor du overhovedet ikke er okay.
Den sorg du føler under et brud er reel, dyb, kompliceret og virkelig smertefuld, men det er ganske normalt. Tag små skridt for at forstå, hvad der sker – opsøg gerne professionel hjælp.
Respekter sorgen og processen, og at den eneste vej ud er at gå igennem…


P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her




8 kommentarer på “Lær at sortere i de dårlige parforholdsråd .”
finder kærester aldrig sammen igen hvis der rent faktisk var mange gode ting?? Man opgiver ikke en soulmate og bedste ven..
Det virker meget som om tidens trend er at bare forlade og finde nyt, istedet for at arbejde med det reelle man har og værdsætte hinanden og hinandens forskelligheder.
Hej Mette,
super god beskrivelse.
Dér hvor jeg er lige nu, er jeg kommet til den erkendelse, at udvikling er hård arbejde uanset om du er i et forhold eller du er single.
Da jeg blev skilt for ca. tre år siden, var der ikke nogen i mit netværk det var naturlig at gå i detaljer om grunden til min ekskones og mit brud. Samtidigt var jeg nødt til at skifte job kort tid efter separationen. Vores separation kom ikke som nogen overraskelse. Vores fortrolighed og intimitet var allerede ved at forsvinde, før jeg lagde op til at tale om vores forhold.
I dag kan jeg se, at det har været godt at være single i en periode, selv om jeg arbejdede hårdt for at komme ind i et nyt forhold lige efter at vi var blevet enige om separationen.
Når jeg tidligere har været i krise, har jeg reageret voldsomt over for andre. Det har jeg også følt i de foregående år. Det, der er nyt, er, at jeg har vedtaget, at jeg ikke behøver at undskylde min reaktion. Derfor er resultatet, at jeg i dag føler, jeg er bedre til at stå fast på mine synspunkter og samtidigt med, at jeg stadigt kan se den, som jeg er uenig med.
Tidligere har jeg været meget privat omkring mine følelser. I den forbigående periode har jeg imidlertid haft et behov for at give udtryk for mine følelser, hvilket jeg har gjort mere åbent og med mindre blik for, hvem der kender til mine følelser.
Samtidigt føler jeg også, at jeg er blevet bedre til nærhed. Jeg er blevet bedre til at acceptere, at jeg også kan føle mig kejtet og forkert i nogle situationer. Det, som jeg gjorde, blev måske ikke forstået. Men det blev gjort i en god mening.
Det, som jeg stadigt mangler, er at se et resultat, af de forandringer, der er sket i form af et nyt forhold og en fast stilling.
Hej Mette.
Super godt skrevet. Elsker dit lille Univers. <3
Men hvornår ved man om man er parat til at gå videre. Det er kun 3 1/2 mdr siden min mand gik med en anden, og ja av av. Jeg er stadig igennem en fase på op og nedture. Får hjælp fra prof. mv.
Men er begyndt på Tinder, og har faktisk fundet en som jeg syntes virker mega sød. Jeg har aftalt at mødes, men tænker er det for hurtigt, jeg savner jo en at holde om og blive bekræftet. Føler mig ret alene. Tør ikke sige til nogen at jeg er begyndt på Tinder, selvom alle vil sige godt gået, men har ikke behov for at folk ved det.
Er bare bange for at det går for hurtigt, da alle siger man lige skal være single, det gør en stærk.
Jeg savner stadig min eks gennem 9 år, men det er jo helt normalt.
Jeg tænker. Dem der går for at finde en ny med det samme, ,eller måske har fundet en inden personen bryder med sit parforhold.
Erstatter de også eller er det noget andet. En anden proces de skal igennem end den dem der bliver forladt skal igennem. Er der sorg for dem eller kommer de bare sådan videre.
Jeg kan nu sedde tilbage med en føelse af at være blevet erstattet.
Nøj det er svært at bryde sine mønstre….sidder i saksen igen igen og denne gang har jeg den rationelle del med men gamle mønstre trænger sig på – hårdt på….
Kæte Mette
Godt skrevet.
Jeg har i det senest tid har haft det skidt. I slutning af august har vi besluttet at vi flytter til en anden by.
Og enden, fandt jeg ud at at min mand har en kæreste ved siden af.
Jeg vidste ikke forlang tid det har kørt. Jeg var totalt ked af og selvfølgelig vred, så jeg nærmest har smide min mand med det samme.
Jeg må har nød til at kigge i hans mobil, og der finder jeg ud af, at han har gøre mig utro i mange år med forskellige kvinder. Og har chattet med han ikke kendt fra udlandet.
Jeg har fem børn med ham, og han har adopteret min ældste, så jeg ikke bare kan smide ham ud, da det vil går ud over alle børnene.
Det har være en hårdt kamp, hvor jeg har prøve at snakke om dette, så det kan lette min sorg, men lige så snart jeg siger noget, begynder han at forsvare sig selv og vil ikke snakke om det.
Hilsen
Kan man finde noget bedre, når hende du er sammen med har givet dig det bedste øjeblik i livet? Spørgsmålet er, om du skulle have gået ind i forholdet, hvis du ikke på et tidspunkt har haft det sådan. Hvis jeg vil oplevet det igen er det kun at finde det frem, som fik mig til at føle sådan dengang. Forhold overlever også på svaret på “vil jeg nøjes med en anden”.
De råd, der bliver givet omkring en skilsmisse bunder ofte i, at andre har svært ved at rumme og forholde sig til de følelser, som den, der lige er blevet skilt, har. Vi vil gerne kunne give lette råd, selv om vi ved, at det er meget komplekst og kompliceret. Vi går ind i et forhold med store drømme og håb for fremtiden. Vi har lagt fremtiden i hænderne på et andet menneske. Derfor har vi også et ansvar for at se hende, som du vågnede op sammen med dengang, som den samme, som hun altid har været.