Jeg har mistet begge mine forældre, først min far og derefter min mor.
Min far var den sarkastiske realist i huset, og et af de mest comittede mennesker, jeg nogensinde har mødt.
Min mor var den intelligente, smukke boheme, der konstant ønskede at få det maksimale ud af livet.
Deres død lærte mig meget om dem.
Lærte mig, hvem de var og hvad de stod for.
Jeg tror ikke, der er nogen, der kan forberede sig på at miste en forælder.
Deres ord har på en eller anden måde fået en ny og stærkere betydning.
Jeg kan se nu, at deres formaninger og grænsesætning og det jeg oplevede som bedrevidenhed, reelt set blot var kærlighed.
Jeg ser dem klarere, nu hvor de ikke længere er her.
Ærger mig tit over, at jeg ikke kunne se det så klart, da de levede.
Sorg har sit eget forløb, og det kommer i etaper, men det jeg ikke var forberedt på var, at sorgen aldrig helt vil forsvinde.
Hørte engang en klog kvinde sige: Sorg er kærlighed, der ikke har et sted at bo.
Det er præcis sådan det er.
Noget der er gået op for mig er, at jeg har givet dem flere blomster som døde end da de levede.
Det gør mig eftertænksom.
Hvorfor glemmer vi det vi har, fordi det er der?
Hvis du stadig har dine forælder – håber jeg du vil læse nedenstående:
Giv dem flere blomster og tanker nu, end når de ikke er her mere.
Køb en blomst i dag og send den til din mor eller far.
Send en sød og kærlig sms.
Tal med dem. Vær nysgerrig på dem.
Forstå deres særpræg.
Hvad står de for?
Fortæl dem hvad du ser.
Påskøn dette, mens de hør’ det.
Jeg har ikke længere mine forældre, og når jeg ser venner eller bekendte med deres mor eller far, kan jeg til tider blive jaloux.
Det er som at være i en ”klub” jeg aldrig har ønsket at blive medlem af.
Hvor kan man melde sig ud?
De andre medlemmer af ”klubben” er de eneste, der virkelig kan forstå, hvad det gør ved mig som person – ikke at have et hjem. Ikke at have en at kalde “mor” eller “far”.
Mine forældres død har ændret mig og den måde jeg ser på verden på.
Jeg er rykket en generation længere ud.
Jeg har fået et andet ansvar.
Et ansvar, der har gjort, at jeg ikke længere har mulighed for at være offer.
Et ansvar, der har gjort, at jeg er blevet nødt til at træffe store beslutninger alene.
Et ansvar i at stå alene og få det bedste ud af alt det fantastiske der er.
Et ansvar, der har gjort mig til en bedre forældre.
Et ansvar, der har gjort mig meget klogere på livet.
Jeg er blevet mere opmærksom. Opmærksom på at skabe stærke minder sammen med mine børn, fordi jeg ved, hvor meget de betyder for dem, når jeg ikke er her mere.
Jeg forsøger at lære dem alt, hvad jeg har lært af mine forældre og bedsteforældre. Opmærksom på at fortælle historier fra “gamle dage”. Få dem til at høre til i en slægt, en klan en familiehistorie.
Så til dig, hvis forældre ikke er her mere, jeg ved du ved.
Til dig der stadig har dine: Dyrk relationen og lær af dem. Uanset. Slip gammel splid og uvenskab. Lad det gå og byg op.
P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her
17 kommentarer på “Mine forældres død har gjort noget ved mig… .”
Jeg er med i samme klub som dig, og jeg kunne også godt være den foruden
Det er mange år siden jeg mistede mine forældre. Det var begge gange ventet og vi var søskende med børn, som vi skulle tage os af, fordi de også elskede deres bedsteforældre.
Nu er den gamle generation og har lige mistet min mand og mine børn bor langt væk. Telefonen er opfundet – mangler det fysiske nærvær. Det er det sværeste jeg har oplevet – hvor jeg savner ham!
Nu er jeg fri til at besøge børn og børnebørn – når jeg bliver klar til det.
Jeg er desværre også med i klubben. Jeg tror aldrig sorgen slipper helt.
Jeg var også kun 17 da jeg mistede min far og 26 da jeg mistede min mor. En følelse af at mangle en brik i puslespillet og at mangler at kunne dele mine glæder og sorger med dem.
Også jeg er med i klubben… Var så priviligeret at have min mor til hun var 87, men sorgen og især at den er blevet en del af mig og aldrig går helt væk , er kommet bag på mig, og jeg er en anden nu, end da hun levede…..
Tak for et rørende skriv, det gik lige ind selv om det er 20 – 25 år siden jeg mistede dem begge. Der er stadig et savn ind imellem. Og jeg siger også til alle Der gider høre, nyd jeres forældre, lær dem at kende, spørg – en dag er der ingen der kan svare på dine spørgsmål fra barndommen.
Jeg er desværre også medlem af denne klub, min mor døde for 25 år side. Den ene dag var hun der og den næste dag var hun der ikke. Hvor har du bare ret i, at efter de er borte ser man dem meget klare. Jeg er så heldig, at have min far og kan se ham i det klarer lys.
De personer, der præger mig mest lige nu, er mine bedsteforældre. En værdi som ordentlighed er en værdi, som betyder mere og mere for mig. For mig handler det om respekt for andre mennesker og en rummelighed i forhold til, de mennesker, som jeg møder i min hverdag.
Samtidigt havde specielt min bedstemor en stor nysgerrighed for, hvad der sker i verden. Hun havde en holdning til tingene; men igen med stor respekt for dem, der mente noget andet. Samtidigt var hun i mange år det samlende punkt for familien.
En anden person, jeg vil nævne, er min første kone, der døde som 38 årig. Det vigtigste, hun har lært mig, er, at se tingene fra en humoristisk synsvinkel og at kæmpe videre, uanset, hvordan tingene ser ud udefra. De fleste resultater opnår vi ud fra en tro på, at tingene lykkes. Hvis du ikke har nået det resultat, du ønsker, er det fordi du ikke har kæmpet nok, eller længe nok. Charlotte opnåede i sit liv at slå Lene Køppen i en turneringskamp.
Hvor er det sandt skrevet jeg har det præcis på samme måde.
Så sandt. Jeg er desværre også i samme klub. Jeg savner mine forældre hver dag og og det kunne være fuldstændig vildt dejligt, hvis jeg bare een gang til kunne ringe til dem og snakke…..
Pingback: Køb blomster, køb blomster, en rose så rød – Meskildsen
Jeg blev desværre også medlem af denne klub sidste torsdag, for ganske uden varsel blev min mor taget fra os. Alle de ting jeg aldrig fik sagt til min mor og alle de ting jeg aldrig fik spurgt min mor om, fordi jeg var helt sikker på jeg havde masse af tid, det hele gør så ondt nu. Jeg savner hende så frygtelig meget og faktisk tror jeg ikke det helt er gået op for mig, at jeg aldrig skal se eller tale med min mor igen. Det gør så ubeskriveligt ondt ❤️
Jeg er i samme klub som dig <3
Jeg mistede min far for 2½ år siden og jeg savner ham stadig så det kan gøre helt ondt. Jeg kom til at forstå hvad nogle har sagt om at døden kan blive en ven. Men jeg tilgiver aldrig skæbnen eller gud for at min far skulle lide så meget inden..
Ja.. jeg er også i samme ufrivillige klub som dig…. godt jeg har hans gravsted at tage hen til.
Jeg har begge mine endnu,jeg har måtte tilgive min fars sexuelle misbrug af mig ,medvirkendehed ,hans egen ide om hvem jeg er som menneske,han kender mig ikke fordi han kun kan lytte til sine egne tanker om hvem jeg er,min mors manipulation,misundelse på mit udseende bla.andet og narssisktiske tendencer….men jeg elsker dem og tilgav dem begge for 12år siden..❤️❤️…….så min afstand har været en del….men ja jeg har lært at leve med det og er idag i stand til at give dem kærlighed uanset hvad❤️❤️Men det måtte så måske gerne være mere især til min far som er 83det er mange år siden jeg begyndte at savne mine forældre og oplevede mig forældreløs så jeg forstår godt det du skriver Mette ….det har været min livs sorg længe❤️❤️
Hvor er det rigtigt det du skriver – og et eller andet sted nærmest en forløsning, at høre at andre har det præcis som en selv. Tak for dit indlæg.
Jeg mistede min far i december. Det gør ubeskriveligt ondt, og samtidig har det fået mig til at værdsætte min mor endnu mere, end jeg gjorde før.
Så jeg kan identificere mig med det hele. Jeg faldt over den på fb i dag – 2 år efter du har skrevet den. Og jeg ærgrer mig over, at jeg ikke valgte at læse den dengang. Den henvender sig til os alle. Derfor har jeg delt den på min væg i dag.