AF METTE
…og det skræmte mig fra vid og sans.
Han begyndte hurtigt at føles som mit yndlingssted.
Og det skræmte mig fra vid og sans.
Ikke på den nuttede måde.
Ikke som i film.
Mere som når noget går op for dig lidt for hurtigt, og du allerede kan mærke konsekvensen af det.
Jeg var på vagt fra starten
For i starten var jeg på vagt.
Jeg havde nogle oplevelser med i bagagen, der gjorde, at jeg var på vagt hele tiden.
Så jeg åbnede mig ikke.
Ikke rigtigt.
Jeg holdt lidt igen med mine følelser.
Talte lidt køligere, end jeg havde lyst til.
Lod som om jeg var mere afslappet, end jeg var.
Jeg observerede mere, end jeg deltog.
Jeg ledte efter hans fejl
Og jeg havde travlt med at finde hans fejl.
For fandt jeg dem, så var jeg på hjemmebane.
Så kunne jeg analysere.
Vurdere.
Trække mig lidt.
Holde magten i mig selv.
Jeg talte mere med mine veninder om dét, jeg syntes, han ikke havde…
end om alt det, jeg i virkeligheden var så overvældet over.
Han overvældede mig
For det var dét, han gjorde.
Han overvældede mig.
Ikke fordi han prøvede.
Ikke fordi han performede.
Tværtimod.
Han var rolig.
Stabil.
Tydelig.
Og det gjorde mig mere urolig, end alle de mænd der havde blandet mig ind i kaos nogensinde havde gjort.
Når ro føles som en fælde
Det er faktisk lidt sygt, når man tænker over det.
Hvor hurtigt kroppen kan begynde at mistænke noget godt.
For når man har vænnet sig til følelsesmæssig uro…
så føles ro næsten unaturligt.
Næsten som en fælde.
Så jeg begyndte instinktivt at lede efter det, der manglede.
Måden han sagde noget på.
Noget han ikke gjorde.
Noget jeg kunne gøre større inde i mit eget hoved, så jeg slap for den virkelige historie:
At jeg allerede var alt for påvirket af ham.
Jeg hadede hvor meget jeg ville have ham
Og dét hadede jeg.
Ikke ham.
Men følelsen af ikke længere at være helt ligeglad.
For ligegyldighed er frihed, indtil du møder noget, du faktisk ikke har lyst til at miste.
Nogle kvinder bliver bange for kærlighed
Og måske er det dét, ingen taler højt nok om:
At nogle kvinder ikke bliver bange, når mænd behandler dem dårligt.
De bliver bange, når de bliver behandlet godt.
For dér er der faktisk noget på spil.
Dér kan hjertet ikke gemme sig bag analyser, standardsnak og “jeg er bare meget selvstændig”.
Jeg prøvede at gøre ham mindre fantastisk
Sandheden?
Jeg prøvede at gøre ham mindre fantastisk inde i mit eget hoved, så jeg kunne overleve følelsen af, hvor meget jeg egentlig ville have ham.
Det er ikke særlig poetisk.
Men det er sandt.
Og måske er voksen kærlighed i virkeligheden ikke sommerfugle.
Måske er det bare to mennesker, der sidder overfor hinanden…
mens den ene prøver virkelig hårdt på ikke at ødelægge noget godt af ren panik.
Hør vores enormt ærlig podcast KærlighAd her (der er 7 afsnit)
NYT:….
Skal vi være ærlige? GRATIS 10 boost om kærlighed – kvindelig position og maskulin psykologi






