Vi bruger ordet ”stress”, når vi føler, at alt er blevet for meget for os i en given situation. Ordet har en negativ klang generelt, og vi anvender det ofte i sætninger, når vores bæger er ved at være fyldt op. Ordet er, for mange af os, et uofficielt fripas i forhold til at være opgivende på en given opgave eller situation i vores liv.
Det er bare sådan, at alt i og omkring os, der defineres, som en udfordring eller en trussel mod vores velbefindende, kan være en stressfaktor; men det er ikke stress – endnu; omend en situation eller periode sagtens kan opleves som værende udmattende og stressende.
Ofte får vi blandet rundt i god og dårlig stress. Det gør det svært for os at mærke, hvornår vi så faktisk har det godt eller skidt. De fleste mennesker har vi tendens til som det første at mærke når vi i hvert fald har det skidt. Vi er knap så gode til at stoppe op og mærke og virkelig anerkende, når vi har det godt og livet er fantastisk. Det er som om, det for mange mennesker er en selvfølge.
En ting er sikkert:
Hvis ikke du gør noget aktivt for at have det godt,
Så får du det faktisk skidt.
Derfor er det vigtigt, at du lærer dit energi regnskab at kende.
Det er vigtigt at sige at der findes mange forskellige stressfaktorer, nogle af dem er motiverende og får os i gang. De er gode for os. Hvis ikke stress fandtes ville livet for langt de fleste af os være kedeligt og præget af inaktivitet, og for langt de fleste af os virke meningsløst. Problemerne opstår når stressfaktorerne over en længere periode bliver ødelæggende og opslidende for vores mentale og fysiske sundhed. Sådan skabes negativ stress. Og sådan nedbryder du ganske langsomt dig selv.
Den gode nyhed her er, at det er ret nemt at blive fri af stress. Der kræves ingen medicin, ingen store krav og begrænsninger til den stressramte i forhold til at komme ovenpå livet igen. Der skal blot ordineres hvile og ro – ofte er en sygemelding en god ide for at få ændret de dårlige vaner, man har tillagt sig. Og lige netop her er det svære:
En vane skal ændres!
Tiden op til erkendelsen af, at man er stresset og har brug for ro og hvile, er for langt de fleste af os, fyldt med tanker som:
”Hvorfor er jeg ikke stærk nok til det her”, ”Hvad mon de andre tænker hvis jeg ikke kan klare det her”.
Uanset hvad, så tænker folk noget om dig, så at være bekymret for dette, er ret meget en tabt kamp for dit energi regnskab. Det kunne jo være de faktisk tænkte noget rigtig fantastisk. Det gør de især, hvis du prøver at vende alting på hovedet, og i stedet spørge dig selv om dette:
”Hvornår anser jeg et menneske som værende stærkt?”
Tænker man styrke i mental forstand, så er det jo ret interessant, at hvis man kigger på menneskets 24 karakterstyrker, som er udviklet af de amerikanske psykologer og forskere Christopher Peterson og Martin Seligman, så er et udpluk af disse styrker bl.a.: ”Mod”, ”Selvregulering”, ”Tilgivelse”, ”Taknemmelighed”… Mennesker udstråler styrke, når de udviser deres karakterstyrker. Vi bliver fascinerede af disse individer, der ”tager alting ovenfra og ned” og ikke lader sig slå ud. De er i stand til at anvende deres styrker og får energi af selve den proces.
Så i stedet for at spørge dig selv hvorfor du IKKE er stærk nok til en given situation – Så spørg dig selv om du VIL være stærk nok til, hvad den situation byder dig. Vil du lægge yderligere kræfter i, når du kan mærke at energien er brugt op eller vil du sige stop nu.
Når vi er i stand til at mærke efter om vores energi regnskab står i plus eller minus, så er vi også i stand til at sige ja eller nej til situationer og opgaver, der bliver budt os – og mene det. Her passer vi på os selv, her vokser vi og er tro mod, hvem vi er.
Så tjek ind på dit eget lille energi regnskab med jævne mellemrum, og sørg for altid at have plus på den konto.
Ønsker dig en rigtig god dag
/Aino
Aino
Læs mere om Aino HER
Har du et spørgsmål til Aino, så sende det ind HER
Se flere artikler fra Aino HER
P.S Find meget mere OPPE-energi på Mettes instagram HER Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her