Hvad er rengøringsvanvid egentligt?
Er det en titel, som de, der ikke gider gøre rent, har sømmet fast på de, der elsker at have et rent hjem?
Jeg ved det ikke.
Men det er nu engang det det bliver kaldt, når man gør så ofte rent, at man selv, eller manden er ved at blive skøre af det.
Jeg synes det er et interessant udtryk.
Hvorfor?
Jamen, det gør jeg, fordi det giver mig et meget tydeligt billede af, hvordan den pågældende person har det.
For ser du.
Når vi fikser vores ydre, så er det ofte fordi vi ikke har tid eller lyst til at fikse vores indre.
I dette tilfælde, så rydder vi op og gør rent i ét væk, udelukkende fordi, vi ikke har lyst til at kigge indenfor i os selv.
Det kan der være mange grunde til, men en af de grunde, som jeg oftest hører i mit terapilokale, er overkompensering.
Når vi overkompenserer, så forsøger vi at få andre til at synes om os, for de ting vi gør. Ikke for dem vi er. Men, det er også nemmere at gøre ting for andre, end at stå ved dem vi er og tage en afvisning eller to. Er det ikke rigtig?
Det jeg prøver at sige til dig er, at du skal passe på dig selv.
Du skal fikse indad og ikke udad.
Rengøring er godt.
Meget rengøring er ikke godt.
For når du vil polere dit omdømme, så polerer du ikke dit indre.
– Og det er dét, der skal have kærlighed, ikke din stue.
Når du giver dig selv kærlighed, så har du ikke et behov for at få andres accept.
Du har ikke et behov for at passe ind i mængden.
Se dét er eliksir, du!
Det er eliksir til dig selv og din følelse af dig selv.
Så hvad vil jeg gerne have dig til at indse?
Jeg vil gerne have, at du begynder at se dig selv, i stedet for at hente accept ude i verden.
At du rydder op og gør rent, for at undgå at der roder både indeni og udenpå, er ikke holdbart i længden.
Du ender med at blive overvældet af din psyke.
For er der én her i verden, som du ikke kan narre, så er det din psyke.
Den vil ikke finde sig i at blive overset i længere tid ad gangen.
Det finurlige med psyken er nemlig, at den trækker dig i modsat retning af, den du trækker.
Så når du forsøger at vise alle den her fantastiske altomfavnende kvinde, så bliver din psyke så stædig som et æsel.
Den er nemlig klog.
Den ved at du ikke kan holde til at lege den leg.
Den vil have dig til at forstå, at du kommer længst her i verden med autensitet.
Øv dig i at turde være autentisk.
Turde stå ved, at de ting du gør er okay, i små moderate mængder.
Intet er sundt, når det bliver overgjort.
Hvis vi overgør noget, skal vi straks kigge på hvorfor vi har dette behov.
Hvorfor skal det vi gør være ekstremt?
Hvis du er i balance, er det du gør også i balance.


P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her




Én kommentar på “Har du rengøringsvanvid? .”
Jeg har set indslag med kvinder, der gør meget rent. Og jeg har været imponeret over den måde, som de har styr på tingene. Jeg bliver selv drænet for energi, hvis der er for rodet og for beskidt.
Du beskriver så situationen, hvor manden bliver irriteret over alt den rengøring. Men det handler for mig om, at kvinden kan føle, at manden ikke synes, at hun gør det godt nok, og at han føler, at der ikke er plads til ham.
Jeg har prøvet at leve i et forhold, hvor min partner opdelte hele huset i zoner, hvor vi hver især skulle gøre rent. Det vil jeg advare imod. For det også at kunne tale om de daglige gøremål er for mig væsentligt for at holde et forhold levende.
For mig handler det mere om at erkende, at verden ikke falder sammen, hvis hvert støvkorn ikke er fjernet i en periode. Men jeg tror det er sundest, hvis det sker på en måde, så at den person, der gerne vil have en høj rengøringsstandard, ved med sig selv, at vedkommende kan stramme op igen og så acceptere, at prioriteringerne afhænger af situationen her og nu.