Din oplevelse af livet er en refleksion af det, du tror på.
Ja, læs lige denne sætning igen..
Så når du brokker dig over, hvordan du har det, eller hvordan andre behandler dig – så er det, du oplever, en refleksion af det, du tror på.
Provokerende?
Tja, men du vil altid finde det, du leder efter.
Så hvis du leder efter afvisningen, vil du finde den.
Leder du efter omsorgen, vil du finde den.
Så hvorfor ”mishandler” vi os selv igen og igen med at opfatte verden som ”ikke god ved os”?
“Folk bruger mig altid”, “Folk er afhængige af mig hele tiden” “Ingen viser påskønnelse for mig” eller “Jeg er altid den, der giver i mine relationer”.
Hvorfor bliver du så ved med at kratte i det sår?
Det gør jo ondt for pokker.
Så hvorfor?
Fordi det er SÅ trygt.
Det er så dejligt trygt for dig at blive i dette mønster, hvor du er offer.
Hvor du ubevidst søger det, du ikke vil have.
Det, du vil have, er ikke det, du vil have.
Det er det, der gentager sig igen og igen.. Jeg hører historier fra massevis af kvinder, der fortæller, at nu er de færdig med at være offer, at få tæsk, at være sammen med en mand, der drikker, taler ned til dem eller ikke vil dem nok.
Og hvad sker?
I 9 ud af 10 tilfælde har de cirklet rundt om de samme mænd hele deres liv.
Hvorfor?
Fordi de ikke forstår deres mønster.
At de ubevidst vil have det, de ikke vil have.
De søger trøst i det kendte.
Dulmer med den smerte, de kender.
Se hvor synd, det er for mig.
Så hvad gør du, hvis du kender til dette mønster?
1: Se dit mønster – hvad søger du ubevidst?
2: Vedkend dig, at det er sådan, det er.
3: Forstå, hvorfor det er trygt.
4: Kig på hvor stor en identitet, der er bundet hertil.
5: Forstå, at du finder det, du leder efter.
6: Beslut dig for at ændre mønsteret.
7: Hver gang du falder i – så gå kontra – søg efter noget andet.
8:Find ud af, hvad du virkelig VIL have.
9: træn, træn, træn dit nye mønster


P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her




3 kommentarer på “Hvorfor vil du have det, du ikke vil have? .”
Håber du fik det jeg skrev 🙂 god weekend 🙂 Du skriver så mange gode ting 🙂
As Always kære Mette , er ” Spot on”!!!. Tak igen , og super skøn søndag til dig ☀️.
For mange år siden indså jeg, at jeg blev nødt til at være mere åben og ærlig omkring de ting, som jeg tænkte og følte, hvis jeg skulle opnå de ting, som jeg gerne ville.
Tidligere har det undret mig, at jeg skubbede mennesker fra mig på grund af en meget fortrolig tilgang til andre mennesker, hvor jeg i dag undrer mig over at min nye åbenhed for nogle er både provokerende; men hvor jeg samtidigt har set, at det kan bruges som argument til at afvise mig.
Selv om jeg endnu ikke har opnået de resultater, som jeg gerne vil, føler jeg stadig at jeg har valgt den retning, som er rigtig for mig. For selv om sandheden kan være provokerende. Og selv om sandheden kan gøre ondt. Så har sandheden været min hjælp til at gøre op med fortiden.
Jeg har tidligere været tilbageholdende med at kritisere andres adfærd, når jeg selv føler mig stødt. Men jeg er også blevet bevidst om at andres kritik af min adfærd kan være vejen til at justere og til at føle, at jeg er dér, hvor jeg skal være.