Gi slip Godnathistorie – gratis
Hvorfor sover du dårligt
– et lille skriv til dig, der har prøvet det meste og stadig vågner
Der er noget lidt akavet over ikke at kunne sove.
Som om du har misset en fælles briefing.
Alle andre virker til at vide præcis, hvordan man gør.
Du ligger vågen og tænker: Gør jeg det forkert?
Søvn har nemlig fået ry for at være noget, man kan fikse.
Hvis ikke i aften, så i hvert fald med den rigtige pude.
Men din søvn er ikke et spørgsmål om disciplin.
Det er et spørgsmål om liv.
Du sover ikke dårligt, fordi du er forkert.
Du sover dårligt, fordi du er åben.
Du lukker ikke bare ned.
Du runder af.
Og dit liv runder sjældent af kl. 22.30.
Det runder af lidt i ryk.
Nogle gange først, når lyset har været slukket længe.
Kroppen, der stadig lige holder øje
Du går i seng, men kroppen bliver hængende.
Ikke fordi den er urolig.
Bare fordi den stadig er opmærksom.
Som en værtinde, der har sagt farvel til gæsterne,
men lige tjekker, om alle egentlig er kommet godt hjem.
Dit nervesystem er indrettet til at opfange stemninger, forudse behov og holde sammen på helheder.
Det er ikke stress.
Det er en form for social intelligens.
Udfordringen opstår, når kroppen aldrig får besked om, at aftenen faktisk er slut.
Og her er noget, mange bliver lettede over at høre:
Dit nervesystem beroliges ikke af forklaringer.
Det beroliges af gentagelse, langsomhed og fravær af forventninger.
Derfor hjælper det sjældent at sige:
“Nu slapper jeg af.”
Kroppen svarer stille:
“Det lyder hyggeligt. Hvornår havde du tænkt dig at mene det?”
Søvn er ikke et kollaps.
Det er en tillidshandling.
Og tillid kræver som bekendt lidt stemning.
Når hormonerne skifter tone
Din søvn er altid hormonstyret.
Ikke dramatisk.
Bare præcist.
Den ændrer sig gennem cyklus, graviditet, perimenopause og overgangsalder.
Især når progesteron begynder at fylde mindre.
Progesteron var kroppens bløde afrunding.
Den, der gjorde det lettere ikke at tage alting med i seng.
Når den bliver mindre, bliver dit nervesystem ikke mere sart.
Det bliver mere vågent.
Det, der før gled forbi, vil nu mærkes.
Ikke for at irritere.
Men for at blive anerkendt.
Søvn kræver derfor ikke længere udmattelse.
Den kræver en vis villighed til at slippe.
Fem elegante bevægelser mod søvn
(ikke som metode – men som manér)
1. Giv kroppen besked om, at dagen er slut
Ikke med ord, men med gentagelse.
De samme rolige handlinger. Aften efter aften.
2. Vælg det velkendte frem for det perfekte
Din krop elsker det, den kender.
Ikke fordi den er kedelig.
Men fordi den er loyal.
3. Tal mindre til hovedet
Din krop falder ikke til ro af gode argumenter.
Den falder til ro af tempo, varme og stilhed.
4. Slip ambitionen om at falde i søvn
Søvn er ikke noget, du præsterer.
Den kommer, når kroppen føler sig færdig.
5. Mød vågenheden med venlighed
At være vågen er ikke en fejl.
Det er ofte bare et tegn på, at kroppen stadig afrunder.
Søvn som livstegn
Dine søvnproblemer er ikke noget, der skal optimeres.
De er noget, der skal forstås.
Søvn er ikke fravær af bevidsthed.
Det er tegn på, at kroppen føler sig tryg nok til at give slip.
Og måske er det ikke søvnen, der mangler.
Måske er det tilladelsen til at være færdig.
Med dagen.
Med kravene.
Med rollen som den, der har styr på det hele.
Søvn kommer sjældent, når alt er perfekt.
Den kommer, når kroppen endelig føler sig hjemme.
