Mange har den forståelse, at de godt kan give sig selv lov til at spise det ekstra stykke kage og så løbe en tur bagefter.
Kigger man på antallet af de kalorier man indtager op imod de kalorier man forbrænder, hvor kalorieforbrændingen er højere, så virker det også logisk.
Gid det var så nemt!
For så ville jeg også spise kage dagligt!
Men der er lige en meget vigtig proces der lige er blevet overset. Det er nemlig insulinudskillelsen i det vi indtager kagen. Insulin er et hormon som stimulerer fedt-, muskel- og levercellers optagelse af næringsstoffer i absorptionsfasen og opbygger et lager af energi.
Mængden af insulinudskillelsen accelerer hurtigt og falder hurtigt igen. Det er ikke sundt for kroppen, at have denne ustabile hormonproduktion, selvom kalorierne kan forbrændes.
Det gælder i virkeligheden om at spise sund kost i sin hverdag og måske tillade sig selv de lidt mere “forbudte” ting engang i mellem.
Det er jo ikke sådan, at hvis du har ændret din livsstil til det sundere, at du så aldrig nogensinde må spise dessert.
Tøm slikskabet så du ikke ender med at have slik-dag hver dag og spis hellere en rigtig god flødebolle, et stykke kage eller andet godt i en rimelig mængde.
Vælg kvalitet frem for kvantitet.
Kærligst
Meriem
MettesUnivers Sundhedsekspert – LÆS mere om Meriem HER